Skip to main content
Mindeord

Peder Kirkegaard

Martin Iversen, Bjørn Richelsen, Henning Danielsen, Klaus Kirnø, Erik Fink Eriksen

19.7. 1952 – 7.7. 2025

Det ramte os som et chok, da vi fik meddelelsen om Peders død. Uventet og pludseligt var han død i hjemmet. Peder var rask og meget aktiv, men han sov ind i døden om natten. Vi lærte hinanden at kende, da vi kom på samme hold på 1. semester i Århus 1972. Vi gik til undervisning sammen, forberedte os til eksamen sammen og fejrede sammen. Vi var også på dissektionstur og alle fandt det naturligt at Peder blev turleder. Allerede i studietiden startede vi som lægevikarier i Sverige. Det blev til et livslangt venskab. Senere tog vi på ferierejser sammen og gjorde de første erfaringer i skisport. Over årene blev venskabet vedligeholdt med besøg hos hinanden ved mærkedage.

Peders far var møbelsnedker med eget værksted i Holstebro, og Peder viste håndelag for faget, men det var dårlige tider, og Peder kom i gymnasiet. På universitetet viste Peder sig at have et stort overskud til medicinstudiet. Blandt alle var han kendt som et udtalt ordensmenneske, men på ingen måde noget kedeligt ordensmenneske. Han havde en ironisk distance til det og kunne lide at lave sjov. Han havde et overskud og var meget hjælpsom over for alle. Peder vidste tidligt, at han ville være praktiserende læge. Han ville gerne selv bestemme og planlægge sine ting og sin tid selv, og han var god til det. Undrende så vi hans demonstration af de første IT-programmer i praksis 10-15 år, før vi så det på sygehusene. Peder var en pioner på dette område. Peder blev ofte spurgt om tillidshverv og udvalgsopgaver, fordi han sagde ja, og fordi han gjorde det godt, men han søgte ikke disse opgaver og ville ikke gøre det til en karriere. For ham var lægearbejde klinisk arbejde med patienter.

Peder havde mange interesser, blandt andet fotografering, og med årene blev han en erfaren amatørcykelrytter.

I 35 år var Peder praktiserende læge i Holstebro. I de sidste mange år havde han praksis i sit barndomshjem. Fra mange besøg kendte vi den velindrettede praksis. Peder foretrak at arbejde i en sololægepraksis. Da han gik på pension, havde han den glæde at se sin datter Mette overtage praksis.

Vi vil savne Peder, de mange interessante og underholdende diskussioner, og vi vil savne Peder, som det venlige og hjælpsomme menneske han var. Peder efterlader sig hustruen Marianne, deres tre børn og syv børnebørn.

Vore tanker går til Marianne og børnene.

Æret være Peders minde. 

Kolleganyt