"Jeg har kunnet læne mig op ad min mentors erfaring. Han har forstået mig og mit projekt og sagt, at det nok skulle gå"

»Det kan ikke lade sig gøre«.

»Du kommer til at arbejde dig selv ihjel«.

»Du får alle de trælse patienter«.

Det skortede ikke på nedslående ord fra kollegaer, da Thilde Sangild Villemann satte sig for at opbygge sin egen praksis og købte to 0-ydernumre i Herning. Samtidig meldte hun sig til at deltage i et pilotprojekt for PLO’s nye mentorordning. Det har givet hende meget mere, end hun turde håbe på.

»Jeg vidste med sikkerhed, at projektet med at opbygge en praksis på denne her måde var det helt rigtige for mig. Men når jeg indimellem havde mange ubekendte, har jeg kunnet læne mig op ad min mentors erfaring. Han har forstået mig og mit projekt og har sagt, at det nok skulle gå. Det har givet en anden form for ro, end når min mand eller mor sagde det«, siger hun og fortsætter:

»Når man køber et hus, så spørger man far, for det har han forstand på, og det giver ro i maven, hvis han synes, det er et godt køb. Sådan fik jeg det med Roar, når det drejede sig om min praksis«.

Thilde Sangild Villemann blev sat sammen med den erfarne praktiserende læge Roar Maagaard igennem mentorordningen, der tilbyder forskellige forløb til læger og studerende, der interesserer sig for almen praksis. Deres forløb var et af ti ,der blev startet som en del af et pilotprojekt sidste år. Successen har gjort, at det nu blevet en fast del af PLO’s tilbud.

For Thilde Sangild Villemann blev kemien mellem de to afgørende for forløbets succes. Og hun tænker med en vis flovhed tilbage på deres første møde.

»Jeg skrev til koordinatoren, at jeg havde kastet mig ud i projektet med en nulpraksis, men hvis han kunne finde en mentor, der ikke var et gammelt, stivnakket fjols, der hele tiden ville fortælle mig, det ikke kunne lade sig gøre og jeg ville få alle de trælse patienter, så kunne jeg godt være interesseret«, siger hun.

Der var kun én mentor tilbage, og det var Roar Maagaard. Han fik Thilde Sangild Villemanns bramfri mail videresendt. Hun nåede lige at få klamme håndflader, før der kom svar retur.

»Han skrev, at han ikke så sig selv som hverken gammel eller stivnakket, og hvis jeg havde lyst, kunne vi godt finde ud af noget. Det blev så vores kemiafstemning«, fortæller hun med et stort grin.

Værdi for begge parter

For Roar Maagaard var det oplagt at melde sig under fanerne som mentor. Med mere end 30 års erfaring som praktiserende læge er der meget, han gerne vil give videre til næste generation.

»Jeg synes, det er en faglig, akademisk forpligtigelse, man har over for et fag og et speciale, der har udviklet sig meget igennem årene. Vi, der har arbejdet for det fag, har en moralsk forpligtigelse til at forsøge at give vores erfaringer videre til den kommende generation«, siger den erfarne mentor.

Men det er ikke alene en altruistisk mission, for det er også en personlig tilfredsstillelse at være med til at hjælpe en ung, ambitiøs og engageret læge i gang, indrømmer Roar Maagaard gerne. Selvom nogle snakke har drejet sig helt lavpraktisk om, hvilke vatrondeller der var de bedste, eller hvordan en ny praktiserende læge bedst muligt kan tilrettelægge sit skema, så har mentoren i denne omgang også taget noget med sig.

»Jeg er blevet meget inspireret af at være med på sidelinjen i Thildes projekt. Jeg har erfaring med at drive en praksis, men lige det her projekt og de usikkerhedsmomenter, der har været undervejs, ved jeg ikke ret meget om. Der har vi begge to på nogle punkter været på lidt gyngende grund, men det har da været superspændende hele vejen«, siger Roar Maagaard.

I mentorforløbet er der en meget klar arbejdsdeling. Det er mentee’en, der skal være den udfarende initiativtager med en plan om, hvad vedkommende gerne vil have sparring på. For denne mentor var det dog ikke nok at tale om tungespatler og indretning; han ville gerne have, at de sammen kunne grave et spadestik dybere og tage udgangspunkt i grundlæggende værdier.

»Hvad var det for en praksis, hun ville drive? Hvad var det for et liv, hun gerne ville have? Og hvordan ville hun gerne hjælpe sine patienter? Det var væsentligt for mig, så det ikke udelukkende var banale praktikaliteter. Jeg kan ikke frasige mig, at jeg gerne ville være med til at præge Thilde igennem vores samtaler«, siger Roar Maagaard.

Et forløb er beregnet til at vare et års tid og indebærer mindst fire møder. Det er den tid, en mentor er reserveret ifølge »Spilleregler og rammer for mentorordningerne«. Det år er netop gået for Thilde Sangild Villemann og Roar Maagaard.

Er jeres relation slut nu, hvor mentorforløbet skal stoppe?

»Vi har ikke talt om, at det skulle stoppe. Nej, jeg vil ikke lade ham gå. Det er lige før, jeg vil betale ham for at fortsætte, hvis det skulle være«, protesterer Thilde Sangild Villemann.

Det bliver dog ikke nødvendigt lige foreløbigt.

»Jeg stiller op, så længe Thilde har behov for det, og jeg synes stadig, det er spændende at følge med på sidelinjen«, siger Roar Maagaard.