Jes Gerlach

Det var med sorg jeg læste, at Jes Gerlach var død 83 år gammel. Jes var en af dansk psykiatris nestorer. Han introducerede mig til psykiatriens spændende og fascinerende verden. I mange år arbejdede vi tæt sammen både i klinik og forskning. I begyndelsen af 1984 lå der en telefonbesked fra en overlæge ved navn Jes Gerlach, Sct. Hans Hospital. Jeg kendte ham ikke på det tidspunkt. Jes ville høre, om jeg havde overvejet en psykiatrisk uddannelse. Der ville komme et stillingsopslag, hvis jeg var interesseret. Jeg sendte en ansøgning og fik stillingen. Det var indledningen til de efterfølgende mange års samarbejde. Der var et inspirerende arbejdsmiljø på Sct. Hans Hospital, og Jes var god til at inddrage yngre medarbejdere. Vel at mærke hvis man selv havde vilje og lyst til det. Jes’ store interesse dengang var behandling af skizofreni og anvendelse og virkning af antipsykotika (AP). Han var med til den kliniske udvikling af clozapin, et af de mest effektive og »atypiske« AP, vi har. Jes mente, der var for lidt fokus på ekstrapyramidale bivirkninger og tardive dyskinesier. Han forsvarede disputats om emnet i 1979 og udviklede med bl.a. Daniel E. Casey EPS-skalaen »The St. Hans Rating Scale for extrapyramidal syndromes«. Daniel Casey var i lange perioder hyppig gæst på Sct. Hans Hospital, hvor han og Jes assisteret af os andre bl.a. lavede videooptagelser af personer med dyskinesier. En anden vigtig del af forskningen udgik fra en mangeartet forskning på dyr. Der var en god forskningsatmosfære med hyppige symposier på Sct. Hans Hospital, ofte med internationale forskere, bl.a. den svenske nobelprismodtager Arvid Carlson. Med Jes som vejleder gik jeg selv i gang med at forske i AP’s effekter. Det mundede ud i forsvaret af min egen disputats i 1998. I løbet af 1990’erne fik Jes tankerne om, at der udenfor hospitalsregi var behov for en bred og sober oplysning om psykiatriske lidelser og hjælp til patienter og deres pårørende. Tanker, der i 1996 førte til stiftelsen af Psykiatrifonden. Jes Gerlach var et høfligt menneske, ligefrem og med en tør humor med blik for livets bizarre tilskikkelser. Noget jeg delte med ham og satte pris på. Det er svært at forstå, at han ikke er her mere. Der er mange, der vil savne ham, men selvfølgelig mest af alt hans familie, som mine tanker går til.

Æret være hans minde.