Skip to main content
Mindeord

Ole Henriksen

8.6.1944-30.3.2006Adjungeret professor, forskningsprofessor, overlæge, dr.med. Ole Henriksen blev 61 år.Ole fik en handelsuddannelse, tog studentereksamen og begyndte på medicin i 1966, blev læge i 1973, dr.med. 1977 og speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin 1982 og 1984.Allerede som stud.med. viste Ole sine enestående evner som underviser i fysiologi. Efter embedseksamen holdt Ole i mange år oversigtseksaminatorier for eksamensholdet. Ole havde en specielt udviklet pædagogisk evne til at fremstille fysiologien som en logisk sammenhæng.

Ole Henriksen begyndte at forske allerede som student. Han opdagede den veno-arteriolære sympatiske axonrefleks, der blandt venner hedder Ole Henriksens refleks, og for den er han verdensberømt. Ole Henriksen er medforfatter på kapitler om tracerkinetik i de mest anerkendte internationale håndbøger i fysiologi.

Et nyt stort kapitel i Ole Henriksens professionelle virke blev knyttet til etablering af magnetisk resonans (MR) til klinisk forskning og diagnostik i Danmark. Klinisk anvendelse af MR var netop blevet udviklet som en helt ny og enestående behandling i begyndelsen af 1980'erne. Takket være en donation fra Simon Spies blev MR til klinisk brug allerede etableret i Danmark, på Hvidovre Hospital i 1985. Den visionære ledelse sikrede MR-afdelingens rette indplacering i forskningen i hospitals- og universitetsmiljøerne med ansættelse af forskeren Ole Henriksen som leder. I denne funktion lykkedes det Ole gennem de næste ti år at opbygge et vidtfavnende europæisk samarbejde samt at udvide afdelingen med flere nye skannere, herunder en skanner til eksperimentelle undersøgelser af mindre forsøgsdyr eller prøver. Starten af klinisk MR i Danmark blev således præget af dynamik med et samspil mellem forskning og klinik. Desværre blev Ole Henriksens virke på MR-afdelingen på Hvidovre Hospital kun ti år, idet han pga. sygdom måtte forlade posten som leder af MR-afdelingen i utide.

Ole Henriksens meget rige evner og hans vindende væsen har ført til et omfattende samarbejde med kolleger, der vil mindes ham med glæde, og for hans store indsats med den største anerkendelse.

Æret være Ole Henriksens minde.

Kolleganyt