Sigurd Ry Andersen

22.3.1915-22.6.2004

Sigurd Ry Andersen er død efter kortere tids sygdom. Han voksede op i Århus, studerede i København og blev læge i 1941. Tidligt viste han de egenskaber som blev afgørende for livsforløbet: evnen til det totale engagement, stædighed, målrettethed og flid. Efter embedseksamen blev Ry ansat ved Radiumstationen i København. Her påbegyndte han sin patologiuddannelse og disputatsarbejdet om differentiering og strålepåvirkning af et transplanterbart musecarcinom. I 1945 fik Ry ansættelse ved øjenklinikken, Sankt Elisabeths Hospital og valgte herefter at uddanne sig til øjenpatolog. I 1946 blev han ansat ved Rigshospitalets øjenafdelings øjenpatologiske laboratorium. Han udviklede hurtigt laboratoriet til et egentligt øjenpatologisk institut, disputerede i 1949, blev øjenlæge i 1950 og patolog i 1956. En sådan indsats udløser uundgåeligt sammenstød med andre visionære og magtfulde personligheder. Ry beskrev med stor ærlighed og selvindsigt dette aspekt i bogen »Med lup og pen« fra 1988.I 1972 blev Øjenpatologisk Laboratorium et institut under Københavns Universitet, og i perioden 1979-1982 var Ry dets første professor. Øjenpatologisk Institut blev hurtigt under Rys ledelse rugekasse for dansk oftalmologis videnskabelige talenter, og gennem årene udgik en væsentlig del af oftalmologiens og øjenpatologiens disputatser herfra.I et livslangt samarbejde med Dansk Blindesamfunds formænd kæmpede Ry også for forbedring af blindes forhold og for støtte til øjenforskningen. Han var med i oprettelsen af Komiteen til Forebyggelse af Blindhed i 1968 og i dannelsen af »European Ophthalmic Pathology Society« (1961). Efter pensioneringen fortsatte han sin forskning, og det sidste manus blev færdig til publikation i april i år.

Vi, der har haft det held og den glæde at arbejde sammen med Sigurd Ry Andersen gennem flere år, vil mindes hans inspiration og støtte med taknemmelighed. Hans ildhu, stædighed og målrettethed vil fortsat være en inspiration i arbejdet for dansk øjenpatologi.