0,7 principielle pct.

- Det er rigtigt, at det kan være svært, med alvor i stemmen at gå ud og sige, at en storkonflikt drejer sig om en uenighed om 0,7 pct.

Det erkender formanden for Akademikernes Centralorganisation, Svend M. Christensen, efter at overenskomstforhandlingerne på det amtslige og kommunale område i februar brød sammen.

- Men problemet er blevet principielt. Og når det kun er 0,7 pct., der skiller parterne, er det, fordi vi fra lønmodtagernes - og dermed AC's side - har været indstillet på at gå meget langt i et kompromis for at finde en forhandlingsløsning, og i en situation med et forhandlingsresultat, der tegnede sig, om ikke superattraktivt, så i hvert fald tilfredsstillende, bl.a. på grund af de relativt store, generelle lønstigninger, siger Svend M. Christensen.

Amter dumpet i Ny Løn

Forhandlingerne blev afbrudt, da de (amts)kommunale arbejdsgivere fastholdt, at der skal forlodsafsættes mindst 2,2 pct. af lønsummen til decentrale lønforhandlinger, eller Ny Løn. Lønmodtagersiden, som i forvejen oplever en vis uvilje mod Ny Løn blandt mange medlemmer, syntes man havde strakt sig til det yderste ved at gå op til 1,5 pct.

Ikke mindst i lyset af, at arbejdsgiverne i mange amter og kommuner har været ualmindeligt træge, når den ny løn skulle udmøntes i den forudgående overenskomstperiode: Hvorfor skulle man så acceptere, at en endnu større del af lønnen skal gøres til genstand for opslidende tovtrækkerier, spørger mange.

- De 1,5 pct. er så langt, vi mener at kunne gå i en situation, hvor mange grupper oplever, at den nye løndannelse ikke fungerer ret godt, fordi arbejdsgiverne ikke er i stand til at benytte den, siger Svend M. Christensen.

Han mener, lige som FAYL, at arbejdsgiverne er dumpet til den eksamen i Ny Løn, som forhandlingerne var udtryk for. Den varslede konflikt er derfor egentlig en kamp for at få den ny løn til at fungere.

I en lederartikel i Ugeskrift for Læger udnævner formændene for FAS og FAYL en eventuel konflikt til en kamp for Ny Løn, som de finder, at arbejdsgiverne har behandlet visionsløst og apatisk. »Ny Løn er velegnet som instrument til at få sygehusene til at fungere bedre og få afviklet ventelister. Giv det nu den chance, det fortjener. Vi kæmper ikke imod, men for Ny Løn, og lad os så håbe, konflikten bliver kort, så vi kan komme tilbage i arbejdstøjet«, skriver de to formænd.

- Af AC's kommentar til sammenbruddet fremgår det jo, at I lige som FAS og FAYL anser Ny Løn som et potentielt brugbart, positivt redskab, mens arbejdsgiverne forfalder til at se det som et middel til at styrke ledelsesretten.

- Sådan kommer det let til at virke, hvor det skal administreres på den lokale arbejdsplads, hvor ledelsen er for dårligt forberedt, og typisk ikke kan anvende den. Så bliver der problemer, og det opleves frustrerende for alle parter, der bruger mange kræfter, uden at der kommer noget ud af det. Der er for lidt positivt drive i løndannelsen for øjeblikket.

Ny Løn - trods alt

- Måske er det slet ikke så god en idé at skubbe på for at hjælpe den Ny Løn på vej, når nu så mange ikke er særlig begejstrede for den?

- Jo, men tænker man lidt tilbage, var vore medlemmer endnu mindre begejstrede for de lønsystemer, der eksisterede før projektet med de nye lønsystemer. Der findes formentlig ikke ét ideelt lønsystem, som alle, uanset hvor man er placeret, vil være fuldkommen tilfreds med. Men det gamle system, med anciennitetslønstigninger og faste tillæg for alt, var også kørt fast. For en gruppe som lægerne gav det også store frustrationer og meget lidt plads til den lønudvikling, som trods alt sker, eller er ved at ske, under det nye lønsystem.

- For mig er der ikke tvivl om, at de nye lønsystemer er kommet for at blive og skal udvikles. Nu drejer det sig om at udvikle dem til noget, der egner sig på de akademiske arbejdspladser. Det skal ikke nødvendigvis være ét lønsystem, der er gældende overalt, men gerne tilpasses de lokale arbejdspladser, så de kommer til at virke hensigtsmæssigt. Og så må vi have lederne uddannet til være ordentlige ledere i denne sammenhæng.

Enegang er kortsynet

- Når man ser på de samlede tal, udgør lægerne kun 1,8 pct. af den samlede medlemsmasse i KTO. Kunne lægerne ikke opnå bedre resultater ved at gå solo?

- Jeg vil da ikke afvise, at man kunne i en enkelt omgang. Men jeg tror ikke, man kan nu, hvor problemstillingen er trukket principielt op. I andre situationer kunne man muligvis gøre arbejdsgiverne interesserede ved at bytte med mere fleksibel arbejdstid, vagtomlægninger og andet, de gerne vil have. Men over en længere periode tror jeg ikke, nogen vil have gavn af at stå uden for fællesskabet. Efter 30 års mere eller mindre aktiv deltagelse i systemet fortæller erfaringen mig, at det, der flyder ovenpå som en prop i dag, på et tidspunkt synker som en sten. Det nivellerer.

- Langsigtet tror jeg på, at man med en forholdsvis enig lønmodtagerside har et bedre udgangspunkt, end hvis man er opdelt og har stridende interesser. Hvad der jo har været antydninger af i KTO-fællesskabet.

Separat afstemning?

- Hvad skal der ske nu?

- Der blev erklæret forhandlingssammenbrud den 5. februar. Som konsekvens af det har AC og de øvrige KTO-organisationer mere eller mindre entusiastisk indledt forberedelserne til at varsle konflikt. Det er vi godt i gang med, og regner med at kunne afsende AC's konfliktvarsel i morgen eller overmorgen (21. el. 22. februar, red.)

- Forhandlingerne på det statslige område var ellers afsluttet med et positivt resultat. Hvad sker der med de aftaler?

- Vi får et voksende problem dér i og med, vi ikke har et kommunalt resultat. Ifølge vores forhandlingsaftale i AC skal vi jo tage samlet stilling til de statslige og kommunale/amtslige resultater under ét. Da vi ikke har et kommunalt resultat, kan vi blive nødt til at tage stilling til dem hver for sig, da vi ikke kan vente til efter første april med at få et svar på det statslige resultat.

Svend M. Christensen vil nødig svare på spørgsmålet, om man kan ende med en separat afstemning om resultatet på statens område.

- Vi har et problem, som vi søger en løsning på, siger han lakonisk.

Den statslige arbejdsgiver skal have organisationernes svar senest den 25. marts.

Inden en konflikt kan træde i kraft den 1. april skal parterne mødes i Statens Forligsinstitution, hvor forligsmanden vil lægge pres på dem for at mødes på halvvejen. Formentlig vil forligsmanden præsentere et mæglingsforslag, der lander et sted midt mellem de 1,5 og 2,2 pct.

Hvilke afdelinger, sygehuse og amter, der vil blive omfattet af en eventuel konflikt, er officielt ikke afgjort endnu. FAYL's bestyrelse har bedt foreningens repræse ntantskab om at holde mandag den 11. marts åben til et ekstraordinært møde.

De specielle forhandlinger for lærere og gymnasielærere er heller ikke afsluttet. De blev sat i stå, da KTO-forhandlingerne brød sammen, og skal ligeledes genoptages i Forligsinstitutionen.

Forståelig mistro

Erik Jylling er ikke begejstret for udsigten til en eventuel konflikt:

- I en konfliktsituation bliver alle slået i hartkorn - både på lønmodtager- og arbejdsgiverside. Det gælder også de amter og sygehuse der faktisk har indfriet intentionerne i det nye lønsystem, siger han.

Men i en leder i Ugeskriftet bakker han ikke desto mindre konflikten - skulle den komme - helhjertet op: »Vi vedkender os solidarisk vores plads i fællesskabet« hedder det i lederen, som er signeret af Erik Jylling og Karsten Nielsen, FAS. Og videre:

»Vi støtter det kollektive mistillidsvotum til arbejdsgiverne, som vi oplever, konflikten er udtryk for. Amterne og H:S har slet ikke levet op til deres ansvar og givet Ny Løn den chance, Ny Løn fortjener. Man overvinder ikke en - mange steder velbegrundet - mistro mod de nye lønsystemer ved bare at ignorere den. Mistroen skal overvindes ved, at arbejdsgiverne på ny går til eksamen i Ny Løn og består«.

Svend M. Christensen synes, man passende kunne spørge arbejdsgiverne, hvorfor de med vold og magt vil risikere en storkonflikt over en bagatel på 0,7 pct. af lønsummen.

- Hvorfor er det så vigtigt for dem at gå ud over den udbygningstakt, som man har haft i den indeværende OK-periode, spørger han.

Svaret gav Amtsrådsforeningens chefforhandler Thorkild Rotenberg måske her i spalterne for få uger siden, da han forklarede, at amterne på længere sigt vil have mindst halvdelen af den lønsum, der er til forhandling, sat af til decentrale forhandlinger. Det ønske var kategorisk, lod han forstå.

Skal det mål opnås, kræver det unægtelig en accelereret stigningstakt. Og som Svend M. Christensen siger:

- Måske ville den proces blive lettere, hvis medarbejderne oplevede, at de nye lønsystemer, eller den måde, de anvendes på, passede til deres virkelighed.

Ved redaktionens afslutning 27. februar er forligsinstitutionen gået ind i de sammenbrudte forhandlinger - læs mere på www.fayl.dk