WHO vil i samarbejde med det kinesiske styre sende et internationalt hold epidemieksperter til Kina. De skal finde ud af, hvor og hvordan coronasmitten opstod. Forskningschef fra Nordsjællands Hospital Thea Kølsen Fischer er med på holdet.
Det kunne være optakten til en nervepirrende tv-serie: Under ekstremt politisk pres bliver ti viruseksperter fra hvert sit land sendt til Kina for at finde ud af, hvor og hvordan en pandemi opstod. De ved på forhånd, at opgaven er næsten umulig. Men hvis de løser den, kan de være med til at redde verden fra den næste viruspandemi.
Desværre er det virkelighed. Så snart nytårskonfettien er fejet af vejen, er det planen at ti højtspecialiserede virus- og epidemieksperter skal rejse til Wuhan i Kina på vegne af WHO. Og lige nu er de formentlig i fuld gang med at danne sig et overblik over de data, kinesiske forskere har samlet, siden udbruddet startede.
Forskerne kommer fra Storbritannien, Holland, Tyskland, Rusland, Australien, Vietnam, Japan, Qatar, USA og Danmark. De er alle erfarne folk, udpeget via GOARN, Global Outbreak Alert and Response Network, som er et internationalt WHO-netværk af sundhedsorganisationer, styrelser og laboratorier, etableret netop til at reagere på smitteudbrud.
Dansk deltager er Thea Kølsen Fischer, forskningschef på Nordsjællands Hospital og professor ved Københavns Universitet i folkesundhed, virusinfektioner og epidemier. Inden afrejsen så hun frem til at komme i gang med opgaven.
»Det er fantastisk at være med til. Alle på teamet er 100 procent opsat på at finde smittekilden, så vi kan få bremset smitten og forhindre, at det sker igen«, sagde hun til Ugeskriftet.
Thea Kølsen Fischer har mere end 20 års erfaring med epidemier og har både håndteret virus i laboratoriet og behandlet virusramte patienter i felten. Talrige gange har hun rejst i haserne på vira i USA, Caribien og Afrika. Hun har jagtet rotavirus i Tanzania, på Jamaica, i Vietnam og Puerto Rico, marburgvirus i Angola og rotavirus og hiv i Kenya. Og i øvrigt også influenza, mæslingevirus, poliovirus og alverdens andre virus på dansk grund som tidligere leder af Sundhedsstyrelsens udbrudskoordinering og senere som leder af den nationale virologiske overvågning og som chef for det nationale WHO-influenzacenter på Statens Serum Institut.
Og så er hun en af de få danskere, som har gennemgået et særligt træningsforløb over to år netop i at opspore og kontrollere smitteudbrud. Det foregik på det amerikanske center for sygdomsbekæmpelse, CDC, Centers For Disease Control And Prevention. Hun er så at sige skræddersyet til opgaven.
Thea Kølsen Fischer sammenligner selv arbejdet med at finde enden af et garnnøgle og så trevle op derfra.
Og derfor starter forskerne også med at rejse til Wuhan, hvor den første smittede dukkede op med »asymptomatisk lungebetændelse« den 17. december 2019.
Forskerne skal navigere i et politisk brændpunkt
Meningen er, at alle sten skal vendes. Og det kan blive vanskeligt, alene fordi der er gået et helt år, siden virusudbruddet havde sin officielle begyndelse i Kina. Men det er opgaven på den første rejse ud af flere at få overblik og finde frem til, hvad startpunktet egentlig er. Rejsen udgør en første forberedende fase, som definerer en mere dybgående fase to.
Under den første rejse skal forskerne indlede samarbejdet og gennemgå de data, som de kinesiske forskere har samlet. Og så skal de liste op, hvilke spor de mangler at forfølge, og sætte gang i de manglende undersøgelser.
Og dernæst skal de lægge sporene til fase to, hvor de ti forskere i samarbejde med kinesiske kolleger gennemfører en lang række nye undersøgelser og forskningsprojekter. Og måske rejser de også til andre steder i Kina, i Asien – Europa eller andre dele af verden for at forfølge nye spor. Den side af opgaven er brolagt med politisk dynamit.
Mens Trump og andre har udskammet Kina for at have spredt virus til resten af verden, har de kinesiske statsejede medier travlt med at pege på, at virus kan være opstået andre steder. Spanien og Indien har for eksempel været nævnt som andre mulige arnesteder.
Thea Kølsen Fischer og de andre virusdetektiver er vant til at arbejde i politiske spændingsfelter. Det er altid følsomt at pege på et land som det sted, hvor en epidemi begyndte.
»Jeg er forsker, og jeg holder mig til data og fakta. Og på nuværende tidspunkt er jeg også – som forsker – åben over for, at virus kan være opstået andre steder end Wuhan – og også uden for Kina. Det væsentlige er at identificere virus’ oprindelse for at kunne forhindre fremtidige nye lignende epidemier«, siger den danske deltager i ekspe-ditionen.
Den tyske deltager Dr. Fabian Leendertz, ekspert i zoonoser fra Leendertz Lab på Robert Koch Instituttet i Berlin, har til Associated Press sagt:
»Det handler ikke om at finde det ”skyldige land”. Det handler om at forstå, hvad der skete og se, om vi baseret på data kan redu- cere risikoen for noget lignende i fremtiden«.
Detektivarbejde i humant og et veterinært spor
De ti eksperter skal arbejde i to hovedspor, det humane og det veterinære, for at finde henholdsvis den første smittede patient og det dyr, som har overført smitten.
WHO har oplistet en lang række mulige undersøgelser, som skal gennemføres, hvis ikke de kinesiske forskere allerede har dem på plads. Det var nemlig uklart inden afrejsen.
»Min erfaring med de her udbrud er, at der er rigtig meget, der vil være rart at have på plads, før man rejser, men det er meget sjældent, at virkeligheden former sig sådan. De studier, der ikke er sat i gang eller afsluttet, når vi ankommer, regner jeg med at vi kan få iværksat, mens vi er i Wuhan«, sagde Thea Kølsen Fischer før afrejsen.
Forskerne skal spore smittens oprindelse blandt andet igennem fylogenetiske analyser og epidemiologiske undersøgelser. Over titusinder af genomsekvenser af SARS-CoV-2 er samlet i en offentlig tilgængelig database, GISAID, hvor forskerne kan sammenligne dem og afdække sammenhænge i tid og sted.
Som epidemiolog med public health virologisk træning kan man forvente, at Thea Kølsen Fischer f.eks. skal deltage i systematiske gennemgange af hospitalsregistrenes laboratoriesvar, billeddiagnostiske fund samt dødsårsagsregistre fra flere forskellige regioner omkring Hubeiprovinsen, hvor Wuhan ligger, hvor man vil lede efter mønstre og signaler i op til flere år før udbruddet. For måske var der patienter med samme »atypiske lungebetændelse«, som de første COVID-patienter blev diagnosticeret med, inden COVID-19 blev til en diagnose. Og dermed kan de måske finde den første smittebærer.
En del af opgaven kan også gå ud på at opsøge nogle af de første patienter og gennemføre interview med dem for at kortlægge, hvad de foretog sig, hvem de var sammen med, hvor de var henne, og hvilke dyr de f.eks. var i kontakt med, inden de blev smittet. Enorme mængder af data skal samles ind, for jo flere data, desto større er chancen for at finde mønstre, som kan give svar på nogle af de store spørgsmål om smittens opståen og udvikling.
Jagten gælder den mystiske mellemvært
Forskerne, som forfølger det veterinære spor, skal formentlig en tur på det berygtede fiske- og vildtmarked i Wuhan, selv om det vil være begrænset, hvad de kan finde på det lukkede marked her et år efter virusudbruddet. Men markedet er startpunktet for deres efterforskning. Og de skal nu kortlægge – igen, hvis kinesiske kolleger ikke har gjort det – mere præcist, hvilke dyr de handlende langede over disken, og hvor de havde dem fra.
Som de fleste ved, tyder meget på, at coronavirus stammer fra hesteskoflagermus, som er en slags flyvende virusfabrikker. Men det er sandsynligt, at virus først har inficeret et andet dyr, en såkaldt mellemvært. Det er set før bl.a. sprang MERS til mennesker via kameler, og SARS i 2002 via desmerkatte.
Bæltedyr blev tidligt nævnt som mulige mellemvægter for SARS-CoV-2, fordi der er fundet en lignende type af coronavirus i bæltedyr. Men listen over »mistænkte« dyr er lang. Opgjort ud fra dyr med receptorer, som virus kan binde sig til, er flere end 500 dyrearter under mistanke. Det har vist sig, at katte, hamstere, fritter og mink er særligt modtagelige, mens høns, kalkuner, ænder og vagtler ikke så nemt smittes. Men endnu er der lang vej til at identificere netop det dyr, som bragte smitten videre fra flagermus til mennesker.
Da markedet i Wuhan endnu var åbent, trængtes flere end tusinde mennesker omkring de 653 stande. Langt de fleste handlende solgte grøntsager, fisk og skaldyr. Men ved ti af boderne skiftede stakkevis af yuansedler hænder i handler med dyr som vaskebjørne, vildsvin, kæmpesalamandere, pindsvin, sikahjorte, krokodiller, slanger og grævlinger. Nogle dyr var levende og blev slagtet på stedet, som der er tradition for i store dele af Asien.
Markedet blev lukket i januar 2020. Prøver fra nedfrosset kød og fra affald og kloakker på markedet er siden testet for virus, men på et tidspunkt, hvor dyrene var væk, og der var gjort rent. Kun prøver fra affald var positive.
Et studie af 41 af de første smittetilfælde viste, at 29 havde forbindelse til markedet, men præcis hvordan og hvorfra de havde fået virus ind i luftvejene, ved ingen. Måske fra dyr, måske fra mennesker.
»Det er uklart, om markedet var kilde til smitten, om det forstærkede smitten mellem mennesker, eller om det var en kombination af de to faktorer«, skriver WHO i sit oplæg til den internationale mission »Terms of references for the China Part«.
En kompleks – og måske umulig opgave
Forskerne skal, når de har samlet alle eksisterende data, opliste hvilke undersøgelser der mangler, hvilke spor de skal forfølge, og hvilke hypoteser de skal arbejde ud fra.
Alt efter, hvad første fase bringer, kan forskerne for eksempel gå i dybden med at undersøge bestemte geografiske områder eller særlige erhverv som for eksempel landbrug eller slagterier, og de kan koncentrere sig om dyrearter, som har vist sig at være mere sandsynlige som mellemværter end andre.
Det overordnede mål med ekspeditionen, nemlig at finde kilden til smitten, er af WHO beskrevet som »kompleks«. Og leder af WHO’s Health Emergencies Programme, der står bag ekspeditionen til Kina, Michael Ryan har sagt, at det er »som at finde en nål i en høstak«.
Den australske deltager i ekspeditionen, mikrobiolog Dominic Dwyer fra Westmead Hospital i Sydney, som også var involveret i at spore oprindelsen til SARS i 2002 for WHO, har udtalt: »at finde mellemværten eller ”patient zero” bliver meget vanskeligt om ikke umuligt«.
Men Thea Kølsen Fischer vover alligevel at tro på, at missionen vil lykkes. »Det er altid mit udgangspunkt for udbrudsefterforskning – og særligt i denne situation er håbet at identificere et værtsdyr, som er mellemværten, og som beviseligt har båret smitten fra flagermus til mennesker«, sagde hun ved afrejsen.
Uanset om det lykkes, vil de ti forskere generere ny viden om cornoavirus og om smitten, som kan vise sig brugbar i udvikling af behandling og vaccine. Og de vil udvikle metoder til opsporing, som kan anvendes andre steder i verden – og næste gang, vi står over for en pandemi.
