100 år med Alzheimers sygdom

I dette år markeres 100-året for opdagelsen og den første beskrivelse af Alzheimers sygdom. I 1906 beskrev Alois Alzheimer , professor i München, ved en konference i Sydtyskland de kliniske symptomer og neuropatologi med karakteristisk plaques og tangles i hjernevævet hos en kvinde, som efter fem års indlæggelse for progredierende demens var død af sygdommen. Sygdommen blev opfattet som en sjælden præsenil demens og forblev relativt ukendt i mange år. Det var først, da den store hyppighed af sygdommen, også hos ældre, blev kendt fra større neuropatologiske serier, og da kendte personer som Rita Hayworth og Ronald Reagan stod frem og fortalte om deres sygdom, at den blev mere kendt i den brede befolkning. I dag er mindst 30 mio. mennesker i hele verden - heraf 70.000 danskere - demente, og mere end halvdelen har Alzheimers sygdom, som er den hyppigste dødsårsag blandt alle hjernesygdomme.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger beskrives også nogle af de fremskridt, der er sket på demensområdet, og der peges også på forhold, som kræver særlig opmærksomhed i de kommende år. Vores viden om patogenesen er øget betydeligt, især siden identifikationen af de første mutationer ved de sjældne familiære former for sygdommen for 10-15 år siden. Udfordringen har siden været at bygge bro mellem de molekylære mekanismer ved de arvelige former af sygdommen og den hyppige sporadiske form af sygdommen hos ældre. Der findes endnu ingen sikker diagnostisk markør for Alzheimers sygdom, men med kombinationen af neuropsykologi og nye billeddiagnostiske markører ved magnetisk resonans-skanning og positronemissions (PET)- eller single proton-computertomografi af hjernen samt nye spinalvæskemarkører er det i dag muligt at stille en nogenlunde sikker diagnose tidligt i forløbet. I 2004 kom den første rapport om nye muligheder for billeddannelse af betaamyloid i hjernen med C11-PIB-PET, en metode som snart også etableres i Danmark til forskning, og som ventes at medføre helt nye muligheder for en tidlig og mere sikker diagnostik og for opfølgning af behandlingsrespons [1].

Næsten 200 nye lægemidler mod Alzheimers sygdom er i udvikling ved mere end 100 virksomheder. Flere potentielt sygdomsmodificerende behandlinger rettet mod Alzheimers sygdom er i fase II eller III, og særligt skal det fremhæves, at man med »vacciner« med både passiv og aktiv immunisering kan forebygge betaamyloide plaques i hjernen og bedre hukommelsen både hos transgene mus og i de første forsøg også hos mennesker med Alzheimers sygdom [2]

Mennesker med Alzheimers sygdom får ikke sjældent, især sent i forløbet, forstyrrelser i adfærd med uro, agitation og omkringvandren. I dag ved vi, hvordan disse symptomer kan forebygges og behandles uden brug af psykofarmaka, og vi kender de alvorlige bivirkninger ved længere tids brug af psykofarmaka. Der er således sket fantastiske fremskridt i diagnostikken og behandlingen af Alzheimers sygdom siden Alzheimer for 100 år siden beskrev sygdommen. Men meget tyder på, at de gode muligheder for diagnostik og behandling, pleje og omsorg ikke udnyttes optimalt i Danmark. Således har formentlig mindre end en tredjedel af mennesker med Alzheimers sygdom fået stillet en diagnose og er blevet tilbudt medicinsk behandling [3]. Vi kender ikke kvaliteten af den diagnostik og behandling, som tilbydes, og alt for mange moderat til svært demente på plejehjem får psykofarmaka uden sikker indikation og opfølgning. Derfor er der brug for en ny strategi for en samlet indsats omfattende fælles kvalitetsmål, kontinuert udvikling af kvaliteten og ikke mindst vidensformidling og efteruddannelse.

Demens er allerede i dag en folkesygdom og er på vej til at blive et stort samfundsproblem, og det skærper behovet for en klar strategi. Internationalt har den skræmmende statistik for længst medført en klar og høj prioritering af området. Det gælder f.eks. National Institute of Health (NIH), som har etableret og støtter 29 multidisciplinære ekspertisecentre i USA. Danmark har med koncentrationen af en højt profileret offentlig forskning både på det basale og det kliniske neurovidenskabelige område, biotekfirmaer og lægemiddelfirmaer med forskning på området, nationale registre og et veludviklet socialt system en unik mulighed for at bidrage til løsningen af problemet på verdensplan. Men hvis der ikke satses betydeligt på forskning, udvikling, uddannelse og formidling af viden, vil danske patienter få svært ved at få del i de mange nye muligheder for hjælp, som venter lige om hjørnet.

Korrespondance: Gunhild Waldemar, H:S Hukommelsesklinikken, Neurologisk Klinik, H:S Rigshospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail: gunhild.waldemar@rh.hosp.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet