Skip to main content

Den store udfordring for klinisk forskning anno 2007 er at translatere den enorme mængde ny viden fra basalforskningen til gavn for patienterne. Den nødvendige baggrundsviden for mange kliniske fremskridt er allerede til stede, dog uden at potentialet er udnyttet. Hvis opgaverne for alvor skal løftes, kræver det, at der i højere grad overføres mere viden fra grundforskningen til klinisk anvendelse.

»Problemet er, at den basale forskning globalt set er i en rivende udvikling, men at det går alt for langsomt med at få de nye opdagelser bragt videre, så de fører til mærkbare ændringer for patienterne. Den kliniske forskning kan ikke følge med, og hvis det skal lade sig gøre, er det nødvendigt at etablere langt bedre muligheder for klinisk forskning på sygehusene, end tilfældet er i dag. Den professionelle kliniske forskningskultur og organisation skal plejes, udbygges og fastholdes med omfattende initiativer som dem, vi ser i dag i for eksempel Storbritannien og USA«, siger Nils Axelsen, afdelingschef, overlæge, dr.med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Statens Serum Institut, og næstformand i Lundbeckfondens bestyrelse.

For at fremme denne udvikling bevilger Lundbeckfonden 100 mio. kr. til et eller flere projekter inden for translationel klinisk forskning.

Alt for langsomt

Globalt set er der de seneste 20-30 år satset massivt på molekylærforskning, hvilket specielt inden for cancerområdet har givet anledning til nye behandlingsformer. Alligevel mangler vi stadig de helt store gennembrud, ligesom en lang række væsentlige behandlingsformer hviler på relativ simpel klinisk forskning - eksempelvis udskiftning af led, kataraktoperationer samt stentbehandling af koronarkar.

»Disse teknikker ville kunne være indført langt tidligere og perfektioneret meget hurtigere, hvis den translationelle, interventionelle forskning og den kliniske epidemiologi havde haft bedre vilkår. Mange vil huske, hvilke hero-iske behandlingsforsøg mavesårspatienter blev udsat for, indtil en relativ simpel klinisk undersøgelse viste, at en bakterie var årsagen og let kunne behandles. Mange patienter var sluppet for megen lidelse, hvis den kliniske forskning havde været længere fremme på dette område. Og langt de fleste kliniske landvindinger kunne være gennemført langt tidligere, hvis man havde haft ressourcerne. Hvorfor skulle det ikke også være tilfældet i fremtiden?«, påpeger Erik Juhl, forskningschef, dr.med., Lundbeckfonden.

Tab af menneskeliv

Vanskelighederne med at omsætte data fra basalforskning til nye behandlinger er ikke kun et dansk fænomen. I Eng-land og USA er der igangsat flere initiativer, der skal forsøge at vende udviklingen og gøre opmærksom på, at øget klinisk forskning er nødvendigt, hvis behandlingerne fortsat skal forbedres.

»Vore amerikanske kolleger har betegnet problemet som en skandale af kolossale dimensioner, hvor der er tabt utallige menneskeliv«, siger Mikael Rørth, professor, overlæge, dr.med., Onkologisk Klinik, Finsencentret, Rigshospitalet, og medlem af Lundbeckfondens bestyrelse.

Han peger på, at det også er nødvendigt at bringe problemstillinger og viden fra klinikken til basalforskningen med henblik på at finde nye løsninger i forhold til den kliniske hverdag. I denne proces kan dansk forskning spille en stor rolle, fordi vi - ifølge Mikael Rørth - har nogle af de mest samarbejdsvillige patienter i verden samt en lang tradition for dataindsamling til registre.

International bedømmelse

De 100 mio. kr. fra Lundbeckfonden kan tildeles et enkelt projekt eller deles mellem flere. De indkomne forslag vil blive bedømt af en gruppe bestående af højt anerkendte internationale forskere.

»Vi vil ikke her give et konkret eksempel på, hvorledes et projekt reelt kunne tænkes at være, da det kan give anledning til, at nogle fejlagtigt kunne tro, at vi har forudfattede holdninger. Vi vil gerne overraskes positivt,« uddyber Nils Axelsen.

Gennem bevillingen er det også Lundbeckfondens ønske at være med til at sætte fokus på øget kvalitet i dansk klinisk forskning. En kvalitet, der ifølge Erik Juhl, ofte ikke er af særlig høj karat.

»Der er for meget beskrivelse og for lidt progression, og mange undersøgelser har for ringe statistisk power og for dårligt design. Klinisk forskning kræver et meget betydeligt set-up, som måske ikke er særligt sofistikeret, men er en katastrofe, hvis det ikke fungerer. Og her taler vi jo ikke blot om, at vi har brugt nogle mus unødigt«, pointerer Erik Juhl.

Interessekonflikter

Jan Andreasen er medforfatter til bogen »Beretninger om depression«, Gads forlag, 2003. Forlaget modtog produktionsstøtte fra Lundbeck Instituttet. Han har udarbejdet mødereferat samt magasin fra symposium for Lundbeck Pharma. Han er partner i Medical Media, der bl.a. løser kommunikations- og PR-opgaver for lægemiddelindustrien, offentlige myndigheder og interesseorganisationer.

Klinisk forskning er ikke et fritidsjob

Klinisk forskning er dyrt at gennemføre, og i den proces spiller lægemiddelindustrien en betydelig rolle. Eksempelvis anvendte medlemmerne af Lægemiddelindustriforeningen ca. 310 mio. kr. til kliniske forskningsaktiviteter i sundhedsvæsenet i 2005. Siden 1997 har industrien fordoblet forskningen på sundhedsområdet og tegner sig i dag for 70 procent. De resterende 30 procent er offentlige midler, samt midler fra private fonde. Til sammenligning udgør det offentliges andel 50 procent i USA.

Penge gør det imidlertid ikke alene. Klinisk forskning af høj kvalitet kræver sygehusmiljøer, der tilskynder en forskningskultur med incitamenter til at fremme lægers lyst og engagement i forskningen.

»Det er nødvendigt, at der på de enkelte sygehusafdelinger er nogle rammer, der muliggør forskning. Professionel klinisk forskning kan ikke drives i fritiden alene, som da jeg var nyuddannet læge. Det kræver en helt anden struktur, end vi har i dag«, siger Mikael Rørth, professor, overlæge, dr.med., Onkologisk Klinik, Finsencentret, Rigshospitalet.