1,2 mio. forstoppede kan hjælpes

FORENKLING Rumlen, trykken, oppustethed, flatulens, bøvsen, uro om natten og afbrudt nattesøvn, måske lidt feber og træthed. Den 60-årige kvindelige patient, som nu sidder i »Tarmlaboratoriet« hos overlæge Dennis Raahave i Hillerød Hospitals kirurgiske ambulatorium, døjer med det alt sammen.

Siden teenageårene har hun været tilset af utallige specialister og prøvet alt i og uden for det etablerede sundhedsvæsen. Lige nu joker Dennis Raahave med, at det næsten ser ud, som om hun lever af kosttilskud.

Men ellers er der ikke meget at more sig over. For selv om de mange kikkertundersøgelser, skanninger og blodprøver, hun i tidens løb har gennemgået, ikke har vist noget unormalt, er symptomerne reelle nok. Problemet er, at hun tilhører en patientgruppe, som ifølge Dennis Raahave er overset og underbehandlet.

Hun er en af ca. 1,2 mio. danskere: Nogle har det i mild grad og forsøger sig med naturmedicin og kosttilskud. Andre går til lægen, der råder til at spise groft, drikke meget vand og motionere. Når dét ikke hjælper, får de måske en henvisning til gastroenterologen, men selv der ender de ofte med at blive skubbet videre i et system, der efter års mere eller mindre helhjertede udredningsforsøg opgiver at gøre noget ved det.

»Det er nok noget psykisk«

Dennis Raahave undrede sig over, hvor lidt der blev gjort for disse patienter i forhold til, hvor megen af deres egen og sundhedsvæsenets resurser, der gik med at sende dem fra Herodes til Pilatus, ofte uden resultat, men med den nagende mistanke om, at det »nok bare er noget psykisk«, som de måtte lære at leve med.

Dennis Raahaves patient har født to børn. Hun har aldrig været opereret i bughule eller underliv, har ikke haft cancer, der er intet på hjerte og lunger, hun går til gymnastik en gang om ugen og går tur med sin mand hver dag. Hun besøger toilettet flere gange dagligt.

Eksploration viser normalt fungerende lukkemuskulatur, og der er lidt hæmorider. En skanning viser, at fødslerne ikke har efterladt mén. Der er ingen af de hidtidige undersøgelser, der kan forklare kvindens problemer. Under sin kliniske undersøgelse snakker og forklarer Dennis Raahave beroligende. Han føler på kvindens mave, som er udspilet af luft. Der er lidt ømhed i højre side.

»Man hjælper jo ikke disse patienter ved at fortælle dem, at der ikke er nogen påviselig sygdom, når de enten sendes hjem med uforrettet sag eller i nogle tilfælde bliver indlagt på grund af akutte mavesmerter, som viser sig at skyldes en skjult, smertefuld forstoppelse, som dårligt kan håndteres i almindeligt kirurgisk regi«, siger Dennis Raahave.

Han begyndte at undersøge de mange patienter med den slags gener, dels ved at føle dem på maven, hvor han i mange tilfælde kunne konstatere ophobning af hård, klumpet afføring, dels med en røntgenundersøgelse med plastmarkører, som kan bestemme både passagetiden gennem tyktarmen og ophobningen af afføring.

I dag er de mange konsultationer i forskelligt regi samlet i ét fremmøde, som finder sted, efter at patienten har indsamlet relevante undersøgelser som røntgen af colon-passagetid og blodprøver. Det er dette møde, den kvindelige patient har i dag med Dennis Raahave.

I 2009 publicerede han en undersøgelse af en stor gruppe patienter med forstoppelse og irritabel tyktarm-symptomer. Det var den første undersøgelse, der omfattede en røntgenundersøgelse af colon-transittid, som dels bestemmer, hvor mange timer afføringen er om at passere tyktarmen, dels gør det muligt samtidig at bedømme afføringsophobningen i tyk- og endetarm.

Undersøgelserne viste også, at patienter med en meget lang tyktarm havde en længere passagetid og mere ophobning af afføring og derfor mere udtalte symptomer [1].

»Det viste, hvad vi ikke tidligere var klar over, nemlig at der forelå en såkaldt ,skjult forstoppelse`. Dermed måtte man omdefinere forstoppelsesbegrebet, for man kan være forstoppet i tarmen trods et afføringsbesøg hver dag, hvilket ikke er de normale kriterier for forstoppelse«, forklarer Dennis Raahave.

Kan ordnes hos familielægen

Med henvisning til den megen forskning, der er lavet både herhjemme og i udlandet, mener Dennis Raahave, at man i dag ofte vil kunne undvære røntgenundersøgelsen af passagetiden - og dermed strålerne.

»Den samlede behandling ville derfor kunne iværksættes allerede i første led hos den praktiserende læge, når denne viden er alment kendt«, siger han.

Lige nu henter Dennis Raahave patientens røntgenbilleder frem på skærmen, mens han forklarer den 60-årige kvinde, hvad der foregår i hendes tarmsystem. Han peger på de hårde klumper og den luft, der fylder op og er årsag til hendes klager. Plastikmarkørerne er kvitteret for længst, kørt uden om de hårde afføringsknolde - den »skjulte forstoppelse«, som er diagnosen, lader en del slippe igennem, mens grundproblemet består:

»Tyktarmens vigtigste funktion er at transportere. Du har lavet den om til en silo, hvor det står stille og gærer«, forklarer han, inden han går videre til det, som patienten for mange år siden burde have haft: En simpel behandlingsplan for en lidelse, der er lige så banal som den er udbredt.

»Du skal en tur omkring vores diætister. De har udviklet en særlig kostplan. Indtil de kontakter dig, skal du spise regelmæssigt, også mellemmåltider af frugt og vand - ikke kaffe og kage«, siger Dennis Raahave.

Han slutter af med at skrive en recept på et peristaltikfremmende lægemiddel og undrer sig over, at brugen af den type medicin ikke for længst er taget op andre steder herhjemme. Det er hverken revolutionerende eller nyt, for så vidt, at man gør det i udlandet.

»Det skulle få gang i din tarm i løbet af nogle dage. Og når den fungerer, kan

du begynde at spise groft rugbrød, der klarer opgaven lige så godt som medicinen«, siger han til kvinden, da hun er på vej ud af døren til et liv, der sandsynligvis allerede om et par uger vil være mærkbart bedre.