Sygeplejerskerne, der besvarer opkaldene til 1813-akuttelefonen i Region Hovedstaden, kan ved behov for lægefaglig vurdering, vælge at sende opkaldet videre til en læge. Og den mulighed benytter de sig mere og mere af. I slutningen af februar viderestillede de en tredjedel af alle opkald.
Faktaboks
Region Hovedstaden forventede, på baggrund af erfaringer fra den tidligere lægevagtsordning, at ca. 20 pct. af opkaldene til 1813 i det nye akutsystem, ville blive sendt videre til samtale med en læge. Men i ordningens første otte uger oplevede flere end forventet at tale, først med en sygeplejerske og dernæst med en læge. I gennemsnit blev 26 pct. af borgerne sendt videre til samtale med læge. Og tendensen er støt stigende. I uge 1 var der således 18 pct., der blev stillet videre til en læge, mens det i uge otte var den endnu højeste andel, nemlig 33 pct., der blev stillet om til at tale med lægen.
Talmaterialet er endnu for lille til at gøre Enhedschef Peter Gjersøe fra Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden bekymret.
”Det er for lidt data endnu. Det er ikke nogen meget lang periode at måle over, så det bliver lidt svært at sige noget generelt om det. Men jeg synes, at det rammer jo meget godt, hvad vi havde forventet,” siger Peter Gjersøe.
Han mener, at der skal en længere måleperiode til, før udviklingen kan beskrives sikkert. Hvor lang måleperioden skal være for at vurdere udviklingen, er man nødt til at beregne nøjere på. Han forklarer, at regionen generelt er opmærksom på problemet.
”Vi har hele tiden fokus på, om vi visiterer og vurderer korrekt. Det gælder både for læger og sygeplejersker.” siger Peter Gjersøe.
Han beskriver den udfordring, sygeplejerskerne på 1813 sidder overfor:
”Der er kommet nye opgaver, som sygeplejerskerne på akuttelefonen nu også skal varetage. Visitationsopgaven er ny. Det kan i flere tilfælde være den, der gør, at man sender videre til en læge. Der er både den kernesundhedsfaglige del af rådgivningen og så er der den der retter sig mod fx henvisninger. Dér bruges lægerne i tvivlstilfælde.” siger Peter Gjersøe.
At lægerne er en vigtig medspiller i akutsystemet er Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen enig i:
”Tallene viser tydeligt, at der et stort behov for, at patienter, der ringer til 1813-telefonen, kan komme igennem til en læge med det samme. Og det understreger også, hvor vigtigt det er at få inddraget PLO i udviklingen af Region Hovedstadens akutordning.” siger Mads Koch Hansen.
Det er en af de sværeste opgaver i sundhedssystemet. Det kræver en bred uddannelse og erfaring og derfor er der behov for lægelig stillingtagen til de akutte problemstillinger, folk ringer ind med. Bruno Melgaard Jensen, formand for PLO
Formand for de praktiserende læger Bruno Melgaard Jensen er heller ikke overrasket over, at sygeplejerskerne på 1813 stiller flere og flere videre til samtale med en læge:
”Sygeplejerskerne finder ud af, at det er et meget komplekst system og at der er mange svære problemstillinger, man skal tage stilling til. Den anden side af det er, at den elektroniske guide [som sygeplejerskerne støtter sig til, red.], den ikke kan klare det hele. Endelig kan det være nogle af patienterne, der selv beder om at tale med en læge.” siger Bruno Melgaard Jensen.
”Det er en af de sværeste opgaver i sundhedssystemet. Det kræver en bred uddannelse og erfaring og derfor er der behov for lægelig stillingtagen til de akutte problemstillinger, folk ringer ind med. Det er ikke et spørgsmål om, at jeg synes sygeplejerskerne har en dårlig uddannelse – men man skal gøre det, man er bedst til. De har hverken uddannelse eller erfaring i telefonisk visitation af akut sygdom.”, siger han.
”Vi vil fortsat gerne ind i diskussion med Region Hovedstaden om et akutsystem baseret på praktiserende læger, men med samarbejde med akutafdelingerne og inddragelse af sygeplejerskers kompetencer, hvor det giver god mening.”
