Skip to main content

1813 giver syge børn længere ventetid

Region Hovedstadens nye akutsystem kommer på Hvidovre Hospital til at gå ud over nyhenviste børn. De bliver nødt til at vente længere på at komme til, fordi børnelægerne også skal bruges til at bemande lægevagten. Dermed kan hospitalet heller ikke overholde den lovfæstede diagnosegaranti på en måned.

Foto: Klaus Larsen
Foto: Klaus Larsen

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

19. dec. 2013
6 min.

Fra fire til seks uger i gennemsnit.

Så meget længere kommer børn, der er nyhenvist til Hvidovre Hospitals børneafdeling til at vente fra 1. januar. Dvs. en stigning på 50 pct. Og en overskridelse af den såkaldte diagnosegaranti på fire uger, som regeringen har indført.

Misèren skyldes, at hospitalet ikke har børnelæger nok i hvert tilfælde indtil marts til at dække det øgede pres, der følger af, at Region Hovedstaden etablerer et nyt akutsystem i stedet for den traditionelle lægevagt.

Da børnelægerne fremover også skal tilse de børn, der kommer i det nye akutsystem, er hospitalet nødt til at lukke en række ambulatorietider.

Faktaboks

Fakta

”Vi lukker ca. ti lister i januar – dvs. ca. ti dagsarbejder. Det svarer til godt en dag til halvanden dags arbejde på en måned”, siger ledende overlæge på børneafdelingen, Klaus Børch.

Det drejer sig om i alt syv ambulatorier, som behandler børn med infektioner, astma og lungesygdomme, nyresygdomme og almene sygdomme.

Det bliver dog ikke alle børn, der kommer til at vente mere.

”Det er selvfølgelig ærgerligt, at man skal vente længere, men vi gør det, at vi prioriterer. Vi har nogle særligt komplekse børn, som kun følges her, og dem belaster vi ikke. Det bliver typisk de nyhenviste børn med almenpædiatriske problemstillinger, hvor der ikke er et akut behov, der kommer til at vente. Det går ikke ud over dem, der har komplicerede sygdomme og de kroniske patienter”, siger Klaus Børch.

Derved kan I heller ikke overholde diagnosegarantien på fire uger?

” Vi kan få en påtale for det. Det er et lovkrav med de fire uger, men vi gør det så godt, vi kan”.

Frustrerede læger

Lægerne på børneafdelingen på Hvidovre Hospital er ikke just begejstrede.

”Beslutningen om, at alle lægevagtsbørn fra 1. januar 2014 skal ses af børnelæger, er blevet trukket ned over hovedet på os, og meget få børnelæger er glade for den løsning”, siger afdelingslæge, ph.d. Marie-Louise von Linstow.

”Regionen har meldt ud, at lægevagten har første prioritet – alt andet må vente. Det betyder bl.a., at flere ambulatorier er blevet aflyst i januar måned”, siger hun.

Der er simpelt hen ikke læger nok til at dække det hele.

”Et af problemerne er, at vi ikke er nok børnelæger til at tage de ekstra 76 aften- og weekendvagter om måneden, bare på Hvidovre. Så hvis alle læger kunne se børn i lægevagten, så man var flere om at dele vagterne, og så kunne man undgå, at ambulatorier blev aflyst. Men nogle læger har, så vidt jeg er orienteret, meldt ud, at de ikke ønsker at se børn”, siger hun.

Især er børnelægerne frustrerede over at se prioriteringen af deres tid vandre fra de syge til de raske børn.

”Vi er uddannet til at tage os af syge børn, heraf kritisk syge børn og børn med kroniske sygdomme. Vi har højtspecialiseret funktion indenfor bl.a. gastroenterologi. Vores vagter i lægevagten skal afspadseres, hvilket medfører, at ventelisterne for kontroltider til de syge børn bliver længere. Det synes jeg er ærgerligt, og jeg er ikke enig i regionens prioritering”, siger Marie-Louise von Linstow.

Hendes kollega, afdelingslæge, ph.d. Sven Pörksen er enig.

”Det største problem er, at speciallægerne – herunder højt specialiserede overlæger – skal se relativt raske børn, og at det på en eller anden måde må være på bekostning af de kronisk syge og handicappede, som mister noget tid der”, siger han.

Det er jo de nyhenviste, det formodes at gå ud over?

”De er henvist af en årsag. Det er det store, raske flertal, der får gavn af det”.

Det er ellers ikke, fordi han som sådan er modstander af selve ideen med en børnelægevagt – men det skal gøres rigtigt.

”Som udgangspunkt lyder det som en rigtig god ide med en børnelægevagt tilknyttet børneafdelingen. Men det skal sættes rigtigt op. Lægerne skal ikke nødvendigvis være speciallæger i pædiatri - den rigtige ekspertise i en børnelægevagt kan lige så godt være dedikerede almenmedicinere”, siger han.

”Ikke meningen”

Planlægningen af, hvordan det nye akutsystem håndteres, er lagt ud til de enkelte hospitaler, men koncernchef i Region Hovedstaden, Svend Hartling, pointerer, at det ikke er meningen at trække specialister ud til lægevagtsfunktioner.

”Det er ikke sådan, at højtspecialiserede pædiatere skal se på skrabede knæ”, skriver han i en mail.

”Børnene kan og skal behandles alle steder i akutklinikker og –modtagelser og har intet med syge børn at gøre”.

Hospitalet regner med, at problemet løser sig til marts, når der kommer flere læger.

"Den nye ordning har betydet, at der er ansat et betydeligt antal læger på børneafdelingen, men speciallægerne kan først komme 1 marts. Det betyder en let øget ventetid i to måneder, men herefter vil der på grund af ansættelserne blive en væsentlig øget kapacitet inforhold til i dag, således at ventetiden efter 1. marts kan reduceres i forhold til i dag. Dette kun på grund af den nye vagtlægeordning", skriver vicedirektør Torben Mogensen, Hvidovre Hospital, i endnu en mail.

"Billedet af ændringen er således positiv for patienterne, hvad angår ventetid", skriver han.