Skip to main content

265.000 kvinder får risikable p-piller

Selv om Sundhedsstyrelsen advarer mod risikoen ved 3. og 4. generations p-piller, udskrev læger dem i 2012 til 265.000 danske kvinder.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox (Foto: IP3 PRESS/MAXPPP)
11. feb. 2014
1 min.

Selv om Sundhedsstyrelsen har advaret mod særligt farlige p-piller siden 2008, fik 265.000 danske p-pille-brugere i 2012 fortsat de mest risikable piller.

Ifølge metroXpress. udskriver læger især nyere p-piller fra 3. og 4. generation frem for ældre og mere sikre piller fra 1. og 2. generation fra 1970’erne og 80’erne, og det betyder ifølge avisen, at flere danske kvinder end nødvendigt får blodpropper.

Ifølge den europæiske lægemiddelinstans EMA er risikoen for, at p-pillerne, som tilhører 3. og 4 generation giver blodpropper i vener, lunge eller hjerte nemlig 5 til 12 gange større, sammenlignet med 1.- og 2.-generationspiller.

I Sundhedsstyrelsens afdeling for overvågning af lægemidler og medicinsk udstyr beklager overlæge Doris Stenver udskrivningen af de mange især 3.-generationspiller:

”Det er ikke tilfredsstillende, at så mange starter op på 3.-generationspillerne. Vi skal gøre mere for, at læger og kvinder ved, at det kan være en fordel for nye patienter at få udskrevet 2.-generationspillerne”, siger hun til metroXpress.

Sundhedsstyrelsen vil derfor nu lave en tjekliste, som lægerne skal bruge ved udskrivning af p-piller