300.000 danskere skal have ny medicin = årlig besparelse på en halv milliard kroner

Den 15. november er ikke nødvendigvis den dag, de fleste praktiserende læger kommer til at se frem til med størst glæde.

Den dag gennemfører Lægemiddelstyrelsen den største ændring i medicintilskudssystemet nogensinde.

Styrelsen skønner, at omkring 300.000 danskere, der dagligt spiser mavesårs- eller blodtryksmedicin, skal skiftes til andre lignende præparater, hvis de fortsat ønsker offentlige støttekroner.

Ændringen vil spare de danske regioner omkring 325 millioner kroner. Hvert år. Og den enkelte gennemsnitspatient vil spare omkring 700 kroner i egenbetaling.

PLO bakker op om ændringen, der skal sikre lige så god, men billigere medicin:

»Der er aldrig nogen af vores medlemmer, der er vilde efter at bruge deres tid på det her. Men det er nødvendigt at spare penge i sundhedsvæsenet, hvor vi kan. Samtidig har vi sikret en fornuftig indkøringsperiode på fem måneder, så det kan vi godt håndtere,« siger PLO-formand Henrik Dibbern.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der dog ikke tale om en spareøvelse:

»Det er en misforståelse, at det her kun handler om økonomi og at spare penge. Det handler om, at vi sikrer den bedste behandling til prisen. Vi er pålagt løbende at se på, om de præparater, vi år tilbage har givet tilskud, stadig lever op til kriterierne. Verden ændrer sig, og nogle præparater ville ikke have fået deres tilskud i dag. Derfor fjernes de,« siger sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen Karen Kolenda og fortsætter:

»Det er helt klart den mest vidtgående revurdering, som vi har lavet til nu. Mange lægemidler mister tilskud, så rigtig mange patienter bliver berørt. Og vi ved godt, at det bliver en meget stor opgave for de praktiserende læger; derfor har vi sikret os, at de ved det i god tid, så de kan få omstillet patienterne.«

Institut for Rationel Famakoterapi (IRF) vil inden for kort tid udsende en vejledning til de praktiserende læger om, hvordan de bedst omstiller patienterne.

Sidste sommer foretog Lægemiddelstyrelsen en stor gennemgang på blodtryksområdet; et område, der igen revurderes. Men da skete ændringen midt i sommerperioden til stor irritation for læger, patienter og apoteker. Det har Lægemiddelstyrelsen taget ved lære af.

Flere af de medicinalfirmaer, der nu får frataget generelt tilskud til deres præparat, har påpeget, at der ikke foreligger samme dokumentation for de forskellige præparaters effekt. Det anerkender Lægemiddelstyrelsen, men fastholder, at præparaterne er ligeværdige, og henviser til nationale og internationale behandlingsvejledninger.

Lægen kan i særlige tilfælde søge om enkeltilskud til de præparater, der ikke har generelt tilskud. Ansøgningen vurderes herefter i Lægemiddelstyrelsen.

Tilskudsændring i korte træk
Blodtryk

Får generelt tilskud: Angiotensin-II-antagonisten losartan samt Losarstad Comp. i styrken 100 mg losartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Mister generelt tilskud: Alle andre angiotensin-II-antagonister samt reninhæmmeren aliskiren samt aliskiren og hydrochlorthiazid.

Mavesår

Beholder generelt tilskud: Protonpumpehæmmerne omeprazol, lanzoprazol, pantoprazol.

Mister generelt tilskud: Protonpumpehæmmerne rabeprazol og esomeprazol; H2-receptor-antagonisterne cimetidin, rantidin og nizatidin, prostaglandinen misoprostol samt sucralfat.

Lægens rolle

Det er vigtigt, at du i de kommende måneder fx ved receptfornyelse tager stilling til den fremtidige behandling. IRF sender snart vejledninger om præparatskift for begge behandlingsområder.

Blodtryk

En patient i behandling med en angiotensin-II-antagonist som enkeltstof eller i kombinationsbehandling, som mister tilskud, kan omlægges til losartan eller en tilskudsberettiget ACE-hæmmer, hvis det ikke er prøvet.

Mavesår

En patient i behandling, hvor tilskuddet forsvinder, kan omlægges til behandling med omeprazon, pantoprazol eller lanzoprazol.

Derfor ændres tilskud til mavesårsmedicin

De dyreste protonpumpehæmmere mister tilskuddet, da der er klasseeffekt inden for gruppen. De øvrige, der mister tilskud, er både dyrere og har en dårligere behandlingsmæssig effekt end de tre protonpumpehæmmere, der bevarer tilskud. Der er samtidig et overforbrug af mavesårsmedicin. Det er dokumenteret, at langtidsbehandling med mavesårsmedicin giver øget risiko for både afhængighed og rebound-effekt, altså at patienten får en øget produktion af mavesyre grundet behandlingen.

Derfor ændres tilskud til blodtryksmedicin

Angiotensin-II-antagonisten losartan gik i foråret af patent, og billige generika kom på markedet. Losartan har fået tilskud på linje med de billige ACE-hæmmere, mens resten af angiotensin-II-antagonisterne grundet klasseeffekt inden for gruppen og højere pris mister tilskud.

Baggrund for revurderingerne

Folketinget har med sundhedsloven fra 2005 pålagt Lægemiddelstyrelsen at foretage løbende revurderinger af tilskudsstatus på lægemidler. Et tildelt tilskud skal ikke være permanent, da forudsætningerne kan ændre sig. Ved revurderinger skal det vurderes, om den gældende tilskudsstatus har bidraget til rationel anvendelse funderet i nationale og internationale behandlingsvejledninger. Det skal sikres, at samfundet får de rette lægemidler i de rette munde til den rette pris.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

For yderligere information

Blodtryksmedicin: www.laegemiddelstyrelsen.dk/hjerte-karmedicin-2

Mavesårsmedicin: www.laegemiddelstyrelsen.dk/mavesaarsmedicin