35% får at vide, at de har lungekræft: »Når jeg suger luft ind, så låser det her«

Det første, man lægger mærke til ved den 72-årige kvinde, er, at hun er hæs. Dét kombineret med, at hun netop har indfundet sig til en række lungefunktionsprøver på lungeambulatoriet på Bispebjerg Hospital, efterlader én nærliggende tanke: Hun må have røget som en skorsten. 90% af dem, der får en lungekræftdiagnose, har nemlig røget.

»Aldrig«, lyder det klare svar, da den kvindelige patient bliver spurgt til netop dét.

Der er heller ingen, der endnu ved, om hun bliver blandt de 35% af afdelingens patienter, som får at vide, at de har kræft i lungerne. 65% går trods alt hjem med en anden forklaring på deres symptomer. Kvindens er, at hun ikke får luft nok ind, når hun trækker vejret.

»Der er noget galt«, siger hun og viser sygeplejersken, hvor det »ikke stemmer«.

»Det er her«, siger hun, løfter armen og peger nederst på siden af sin brystkasse.

»Når jeg suger luft ind, så låser det her«.

Det er heller ikke nemt for hende at give så meget gas i spirometeret, som sygeplejersken beder om. Det får hende til at hoste, blive endnu mere hæs og også synligt udmattet. Men måske er der en rigtig god forklaring på det. For fem år siden blev hun strålebehandlet for kræft i den ene mandel og tungebasen. Det har lammet hendes ene stemmebånd og gjort hende hæs. Men faktisk var hun på vej ud af kræftpakken.

»Hvis ikke det her var sket«, siger hun med henvisning til de lungeproblemer, hun har mærket de seneste syv-otte måneder.

Måske har patienten svært ved at lave en god lungefunktionstest på grund af det lamme stemmebånd? Måske låser hun i den højre side af brystkassen på grund af arvæv fra den trakeostomi, hun fik lagt efter strålebehandlingen mod halsen, og som var længe om at hele? Patienten har selv flere bud på, hvad der kan være galt med hende. Men nu skal hun igennem en kikkertundersøgelse og en biopsi. For en skanning har allerede vist, at der er forandringer i hendes lunger.

Alle hoster

På sin vis er den 72-årige kvindelige patient både en typisk og atypisk lungepatient. Hendes alder passer fint. Den gennemsnitlige alder ved diagnose er 72 år for mænd og 71 år for kvinder. Men ellers passer det ikke så godt på hende, for hun hverken ryger eller drikker, og hun er aktiv med sin krop. Og den eneste dårlige luft, hun kan komme i tanke om, er de mange timer, hun som danser har tilbragt i svedige træningssale.

Er det ikke rygning, så viser statistikken, at det kan være passiv rygning, som forhøjer risikoen for lungekræft med ca. 30%. Eller den skadelige luftart radon, som anslås at være skyld i 100-150 tilfælde af lungekræft om året i Danmark. Desuden er et vigtigt – men også uhåndgribeligt – symptom hoste. For alle hoster jo.

»Man må godt hoste lidt. Alle hoster fra tid til anden, og så går det væk igen. Men er patienten ryger og hoster mere end fire-seks uger, er det en god idé for den praktiserende læge at sende patienten til videre udredning«, lyder det fra afdelingslæge på Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme på Bispebjerg Hospital Pernille Kristiansen.

Der er nemlig én ting, der gør, at lungekræft er en af de mest udbredte og frygtede kræftsygdomme i Danmark: Den opdages for sent. Hos ca. 45% af patienterne har kræften spredt sig, når de får diagnosen. Konsekvensen er, at under halvdelen af danske lungekræftpatienter på diagnosetidspunktet kan tilbydes en potentielt helbredende behandling.

»Vi kan ikke bede patienterne om at selvundersøge deres lunger, ligesom vi opfordrer kvinder til at massere brystet for at mærke efter knuder. Vi har ikke screening for lungekræft, som vi har for brystkræft. Det betyder, at vi generelt først stiller diagnosen, når sygdommen er udbredt og har alarmerende symptomer«, fortæller overlæge Torben Riis Rasmussen fra Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital, og formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe.

Markante fremskridt

I Danmark er der gennem de seneste 20 år sket en markant forbedring af prognosen for patienter med lungekræft. Femårsoverlevelsen er forbedret med en faktor tre på 20 år. Det er altså i dag 25% af patienterne, der diagnosticeres og behandles for lungekræft, som opnår en overlevelse på mindst fem år. I år 2000 var femårsoverlevelsen kun 8%.

Det skyldes en række fremskridt på området. Bl.a. er kapaciteten og indikationen for CT-skanning på mistanke om lungekræft blevet udvidet med det formål at opspore flere tilfælde i tidligt stadie. Også udredningsmetoderne er blevet bedre. Og for de uhelbredelige patienter har der også været landvindinger i behandlingen.

Men tilbage står, at det trods alt kun er 35% af lungekræftpatienter, der kan tilbydes en potentielt helbredende behandling.

»Så lungekræft er stadig en rigtig grim kræftsygdom, og der er bestemt stadig meget, der kan gøres«, lyder det fra Torben Riis Rasmussen.

Hvad det er, har Dansk Lunge Cancer Gruppe samlet i rapporten »Visionsprojekt Lungekræft«, der udkom i januar i år. Rapporten samler op på en national konference afholdt i 2023, hvor omkring 120 specialister inden for udredning og behandling af lungekræft gik sammen i workshopper for at samle et katalog af idéer til nye studier og initiativer, der kan skabe nye milepæle på lungekræftområdet.

Konferencen var en opfølgning på en lignende konference i 2017. Dengang skulle initiativerne resultere i en fordobling af femårsoverlevelsen efter lungekræft til 25% inden år 2030. Ved den seneste konference blev barren hævet: I 2030 skal man kunne tilbyde kurativ behandling til 50% af patienterne med lungekræft.

»Målsætningen med 25% overlevelse i 2030 har vi nået allerede i år. Så nu skal vi videre med mere ambitiøse mål«, lyder det fra Torben Riis Rasmussen, der som formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe også har stået i spidsen for visionsprojektet.

Behov for sårbarhedsmarkør

De 50%, der skal behandles med helbredende sigte, vil visionsprojektet nå gennem »tidligere og fokuseret diagnosticering«. Det er netop diagnosticering, som afdelingslæge Pernille Kristiansen arbejder med i det daglige i Infiltratenheden på Afdeling for Lunge og -Infektionssygdomme på Bispebjerg Hospital.

Her modtages ca. 3.000 henvisninger om året. Nogle patientforløb afsluttes hurtigt, andre fortsætter i kontorforløb. Ca. 1.800 patienter starter invasiv udredning, hvoraf omkring 630 patienter ender med at få stillet lungekræftdiagnosen.

Diagnosen stilles efter diverse undersøgelser med bl.a. lungefunktionsundersøgelse, skanning, kikkertundersøgelse og/eller en vævsprøve. Når patienten har gennemgået udredningsforløbet, samles alle informationerne og diskuteres på MDT-konferencer, hvor der er deltagelse fra både lungemediciner, patolog, radiolog, nuklearmediciner, onkolog og thoraxkirurg. Altså deltagelse fra alle involverede afdelinger i udredning og/eller behandling. Sådan foregår det i hele landet.

»Vi vil gerne gøre det bedste, vi kan for patienterne allerede under deres udredning. MDT-konferencerne er en måde at sikre og højne kvaliteten på de beslutninger, der træffes for patientens videre forløb. Det, at arbejdet foregår multidisciplinært, sikrer, at vi standardiserer udredningen, og at vi får truffet de rette beslutninger«, fortæller Pernille Kristiansen, der har deltaget i Visionsprojekt Lungekræfts workshopper med fokus på opsporing og diagnosticering.

Et af de indsatsområder, hun fremhæver, er at opspore og tage hånd om særligt de sårbare patienter. Lav socialklasse og rygning har et vist overlap, og socialt sårbare har en løsere tilknytning til sundhedsvæsenet. Derfor er der behov for at få fat i de svage patienter – f.eks. misbrugere og psykisk syge patienter.

»Vi talte på konferencen om, hvordan vi kan udvikle en sårbarhedsmarkør, så de sårbare patienter både bliver fanget hos egen læge tidligere, og også så vi kan fastholde dem i udredningsforløbet, hvor vi desværre ser udeblivelser blandt særligt denne patientgruppe. Måske skal vi holde de sårbare patienter lidt mere i hånden, mens der er andre patienter, som kan klare lidt mere selv«, fortæller Pernille Kristiansen.

Bedre prærehabilitering

Et andet indsatsområde for »Visionsprojekt Lungekræft« ligger i den anden ende af skalaen. Nemlig håndtering af senfølger. Et område, der bliver mere relevant på lungekræftområdet, fordi man ser fremskridt.

»Senfølger har ikke været forrest i vores bekymring. Det har været at få folk til at overleve. Men nu begynder vi også at få fokus på rehabilitering, fordi flere overlever. Og dem, vi ikke helbreder, lever længere og skal gerne gøre det med en så god livskvalitet som muligt. Så vi skal kunne noget nyt«, fortæller Torben Riis Rasmussen.

Men når det kommer til habilitering, er det ikke kun re- men også prærehabilitering, som »Visionsprojekt Lungekræft« har fokus på. Igen er det de sårbare patienter, man gerne vil give et bedre udgangspunkt for behandling.

»Med mere fokus på præhabilitering kan vi bedre almentilstanden hos de skrøbelige patienter, så de er mere klar til at tage imod den behandling, vi gerne vil give dem. Det kan være ved at tilbyde rygestopindsats allerede inden operation«, fortæller Torben Riis Rasmussen.

Et område, som »Visionsprojekt Lungekræft« ikke har beskæftiget sig med, er screening. Dansk Lunge Cancer Gruppe er på vej med et pilotprojekt på netop dette område, hvor et af spørgsmålene er, om man fanger de mest sårbare patientgrupper ved at have et screeningsprogram for lungekræft i Danmark.

Rygestop er vigtigst

Den 72-årige kvindelige patient er rykket fra sygeplejersken ind til lægesamtale hos afdelingslæge Pernille Kristiansen. Sammen skal de bl.a. se på skanningsbilleder, der er taget af patientens lunger i forbindelse med kontrol af hendes tidligere kræftsygdom. Patienten ser sine lunger i tværsnit, og de ser fine ud, lige indtil billedrækken når til en plet.

»Det er her, hvor vi ser forandringerne«, siger lægen og peger.

»Her bliver det mere tæt. Tilnærmelsesvist solidt«, siger hun.

»Det ser nytilkommet ud«, tilføjer hun også.

Pernille Kristiansen siger også, at pletten på skanningen kunne være kræft, den tidligere eller en ny. Men det kan også være, at det ikke er kræft. Man ved blot, at det er nytilkommet og bør undersøges nærmere.

»Vi tager ingen chancer. Derfor planlægger vi et fuldt udredningsprogram«, siger lægen og fortæller patienten, at afdelingen har booket tre tider til hende inden for de næste syv dage. Der er tid til PET-CT-skanning, kikkertundersøgelse og vævsprøve. For, understreger hun, den CT-skanning, de sidder og kigger på nu, er ikke nok til at stille diagnosen.

Hvad diagnosen bliver, må patienten vente nogle uger med at få vished for. Men generelt er der mere håb for danske lungekræftpatienter, end der har været. Torben Riis Rasmussen mener både, at vi ser ind i store fremskridt på området, men som sagt også, at der allerede er sket flere. Men han minder om, at lungekræft står for 25% af alle kræftdødsfald i Danmark. Derfor betyder det noget, at dødeligheden af netop lungekræft bedres. Bedrer man den med 4%, giver det 1% bedring på den totale kræftdødelighed.

»Ser vi bedring på lungekræftområdet, ser vi altså bedring på hele kræftområdet«, lyder det fra Torben Riis Rasmussen, der dog tilføjer en sidste – men vigtig – pointe:

»At holde op med at ryge er sådan set den allervigtigste indsats i forhold til lungekræft. Derfor – når vi taler om at gøre mere på lungekræftområdet – så skal vi jo gøre endnu mere fra samfundets side. Som at sætte priserne markant op. Så folk slet ikke ryger. Det er bestemt min opfordring«, siger Torben Riis Rasmussen.