4 vigtige budskaber om 4 almindelige symptomer

Vandladningsproblemer

Patienter med vandladningssymptomer efterspørger ofte PSA-test, men hvem skal have målt PSA, og hvem skal ikke?

1 PSA er IKKE en kræftmarkør. Der kan være mange årsager til forhøjet PSA: Godartet forstørrelse af blærehalskirtlen (BPH), resturin, blærebetændelse, prostatitis, prostatakræft, blærekateter, kikkertundersøgelse, prostatabiopsi og lange cykelture. Infektion kan forårsage stærkt forhøjet PSA, men falder igen indenfor 3-4 uger.

2 PSA-grænseværdien stiger med alderen, men også prostatas størrelse og individuelle risici spiller ind. Dog skal den for mænd under 60 år gerne være under 3 ng/ml for, 60-70 år under 4 og over 70 år under 5.

3 Lokaliseret prostatakræft giver i langt de fleste tilfælde IKKE symptomer. Ingen påviselig årsagssammenhæng mellem LUTS og lokaliseret prostatakræft. Screening anbefales ikke pga behersket effekt og bekymringer om overbehandling, inkontinens og potensproblemer.

4 Før PSA-test skal der foretages en rektal eksploration. Er der noget at mærke, kan der henvises til udredning. Også ved familiær disposition påvist inden 60 år. Sundhedsstyrelsen giver almen praksis rygstøtte til at argumentere imod PSA-test ved almindelige vandladningsproblemer.

Kilde: Michael Borre, overlæge, professor, Urinvejskirurgi, AUH.

Hjertebanken

Der er mange, der oplever hjertebanken eller urofornemmelse i brystet. Hvad skal du være opmærksom på, og hvornår er der grund til videre udredning?

1 Hård/hurtig hjertebanken, uregelmæssige slag eller hjertet springer slag over er ofte helt uskyldigt og normalt. Har patienten ledsagesymptomer som svimmelhed, besvimelse, brystsmerter, åndenød eller familiær disposition skal vi reagere.

2 Der findes et hav af årsager: Fysiologiske (f.eks. fysisk aktivitet), psykologiske (f.eks. stress/angst), toksiske (f.eks. kaffe/alkohol) og underliggende sygdom som arytmi eller strukturel hjertesygdom.

3 Det vigtigste ved udredning: Anamnese! Hjertebanken skal først og fremmest sættes i kontekst. Dernæst objektiv undersøgelse og evt. også blodprøver (hæmoglobin, væsketal, infektionstal) og EKG.

4 Tal med patienten om hyppighed, varighed, karakter, udløsende faktorer og situationsbestemt. Spørg til ledsagesymptomer: Synkope, åndenød, brystsmerter? Afklar kardiovaskulære risikofaktorer, familiær disposition, sygdomme, medicin eller toksicitet (alkohol/kaffe).

Kilde: Albert Marni, overlæge, klinisk lektor, Kardiologisk Afdeling, Regionshospital Nordjylland.

Søvnløshed

Søvnløshed kan både være et symptom og selve lidelsen. Hvordan hjælper du bedst de søvnløse?

1 Man skal helst falde i søvn indenfor 15 min., men det er tilladt at vågne i løbet af natten, f.eks. for at gå på toilet, bare man falder i søvn igen efter 5-10 min. De fleste mennesker – også med søvnproblemer - har en rimelig længde søvn, den falder bare fragmenteret.

2 Den søvnløse patient vil ofte bede om ’noget at sove på’. Svaret er nej. I har ikke tid til at optage en søvnanamese ved første besøg, så send patienten ud til sekretæren, som udleverer to spørgeskemaer – træthedstest (ESS) og søvnløshedstest (ISI) – samt søvnskema, som skal udfyldes. Giv ny tid om to uger.

3 Når patienten kommer tilbage med det udfyldte materiale, har I stort set anamnesen foran jer. Spørg uddybende ind til: Ses der på telefon i sengen? Går patienten på toilettet, snorker, sveder, har smerter i løbet af natten? Er der middagslur og søvn foran tv om aftenen? Får patienten frisk luft og motion?

4 Mange patienter med søvnproblemer har lang indsovningstid og går derfor tidligere i seng for at nå at få en fuld nattesøvn. Men det giver mere vågentid i sengen, og det er ikke hensigtsmæssigt. De skal gå senere i seng. Udfordringen skal ikke være at falde i søvn, men at holde sig vågen. Søvnrestriktion er et vigtigt redskab.

Kilde: Jan Ovesen, speciallæge, søvnmedicin, Søvnexperten

Rødt øje

Hvilke anamnestiske oplysninger og objektive fund er vigtige for at skelne en harmløs fra en synstruende årsag til rødt øje?

1 Rødt øje er hyppigt forekommende, og det er vigtigt at skelne mellem akut synstruende (få procent) og ikke-synstruende (de allerfleste) tilfælde.

2 Viral øjenbetændelse går over af sig selv inden for en uge. Skal ikke behandles antibiotisk. Ved manglende spontan bedring, meget pus eller andre tegn på bakteriel infektion kan antibiotisk behandling komme på tale.

3 Allergisk øjenbetændelse opstår ved eksponering til sæsonpollen, husdyr, kontaktlinser og kosmetik. God effekt af antihistamin og kromoglykat. Fusidinsyre bør reserveres til multiresistens.

Steroid-medicin giver risiko for trykstigning i øjet hos fem procent og bør ledsages af kontrol.

4 Keratitis, betændelse i øjets hornhinde, rammer ofte kontaktlinsebærere og er synstruende. Ud med kontaktlinsen og patienten skal straks til hospitalet og påbegynde aggressiv antibiotikabehandling. Forebyggelse: Følg hygiejnerådene ved kontaktlinsebrug.

Kilde: Toke Bek, professor, overlæge, dr.med., øjenafdelingen, AUH.