Skip to main content

40 f.. og færdig

Journalist Jan Andreasen, Azygos
2. nov. 2005
07 min

40 år er en milepæl. Hvor de 30 år handler om at få fart på karrieren, at være i et parforhold, og at mærke presset om det ikke er på tide snart at få børn, så er de 40 år en anledning til at tage de store spørgsmål op til besvarelse. Har vi det liv, vi stræber efter, og hvad vil vi med resten af vores liv? For ved de 40 står det klart, at livet ikke varer evigt.

Men disse spørgsmål fører tilsyneladende ikke til, at de 40-årige begynder at tage deres sundhed og krop alvorligt. Noget tyder på, at det er omkring de 40 år, at for mange begynder at blive mageligere, mindre fysisk aktive og tillader sig at tage mere for sig af bordets federe glæder. Tallene for rygning, motion og stress taler deres eget klare sprog. 38% af de 40-60 årige ryger dagligt mod 34% i befolkningen generelt.

En undersøgelse fra Center for Sygdomsforebyggelse, Amtssygehuset i Glostrup viser:

  • 78% af de 40-årige kvinder, der ryger, har en øget risiko for at udvikle en hjerte- eller kredsløbssygdom som 60-årige.

  • 72% af de 40-årige mandlige rygere har en øget risiko for at få hjerte- eller kredsløbssygdom som 60-årige.

40-årige mænd og kvinder vejer i gennemsnit så meget, at gruppen som helhed kan betegnes som overvægtige. For begge køn er der tale om en stigning sammenlignet med en gruppe 40-årige, der blev undersøgt i 1992. Det er kvinderne, der har den kraftigste stigning.

Allerede i midten af 30'erne begynder vi at være mindre fysisk aktive, men det bliver tydeligst for os, når vi passerer de 40 år. Mere end 50% af de 40-44-årige er mindre fysisk aktive end den anbefalede time hver dag. Ca. 10% af de 40-44-årige kvinder er inaktive eller kun lidt fysisk aktive - det vil sige under to timers aktivitet om ugen. Blandt mændene er tallet 13%.

Disse alvorlige tal er bl.a. en af grundene til, at Hjerteforeningen i denne tid har fokus på de 40-årige gennem en landsdækkende kampagne. Den er også henvendt til medlemmerne af Yngre Læger. Ifølge den seneste uddannelses- enquete, der blev besvaret af 6.129 medlemmer, er 308 af respondenterne 40 år, og 2.771 er over 40 år (46,5%).

Hjerteforeningens kampagne bygger på en række videnskabelige data bl.a. fra Center for Sygdomsforebyggelse, Amtssygehuset i Glostrup. Her har de bl.a. den erfaring, at det er svært at få de 40-årige med i befolkningsundersøgelserne.

»Når vi tilbyder befolkningen at være med i forebyggende undersøgelser eller livsstilsundersøgelser, så har vi størst tilslutning blandt 60-årige kvinder, og generelt et meget lavt deltagerantal blandt de 40-årige. Det er ærgerligt, for selvom der ikke er mange 40-årige, der her og nu er i høj risiko for hjerte-kar-sygdom, så er det vigtigt, at de bliver gjort opmærksom på, hvilken langtidsrisiko deres livsstil medfører«, siger Troels Thomsen, afdelingslæge, ph.d., Center for Sygdomsforebyggelse, Amtssygehuset i Glostrup. Troels Thomsen har udviklet computerprogrammet PRECARD, der kan beregne den aktuelle risiko for hjerte-kar-sygdom, her og nu og i årene frem, risikofaktorernes betydning, samt den gevinst der er ved at ændre livsstil.

Måske skyldes den mindre interesse fra denne gruppe, at vi mennesker er skabt, så vi indretter os efter omstændighederne, mener Troels Thomsen.

»Mange patienter med fx rygerlunger har ofte ikke åndenød i deres dagligdag, for de indretter dagligdagen efter deres svækkede lungekapacitet. Måske er det på samme måde for mennesker, når de bliver 40 eller mere. Vi ændrer vores adfærd, så vi i dagligdagen ikke opdager, at vi ikke mere er i den samme form, som vi har haft tidligere. Det er først, når vi fx skal flytte nogle større kasser eller løbe til toget, at vi opdager, at vi ikke kan det samme som før«, siger Troels Thomsen.

Social skævhed

Antallet af rygere er langsomt på vej ned - ca. med 1% om året. Til gengæld bliver vi langsomt mere overvægtige, og alt for mange er stadig for lidt fysisk aktive. Men den generelle viden om risikofaktorer, og hvordan vi burde leve, er nået meget bredt ud i alle samfundets grupper, siger Troels Thomsen. Problemet er bare, at det ikke er alle, der mener, at budskaberne er relevante for dem.

»I vores undersøgelser ser vi en social slagside, hvor mennesker i de nederste socialgrupper, og med mange livsstilssygdomme, er mindst tilbøjelige til at ændre deres livsstil. En afgørende forklaring er nok, at de bevæger sig i miljøer, hvor det er almindeligt fx at ryge. Derfor vil de ved et rygestop risikere at blive holdt uden for fællesskabet. Når jeg ser på de miljøer, jeg selv færdes i, så er det mest røgfri miljøer, og derfor er det nemmere at fastholde et eventuelt rygestop«, siger Troels Thomsen.

Rygning er den enkeltfaktor, det er vigtigt at gøre noget ved. Det er rygestop, der har den helt afgørende betydning for at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdom, viser undersøgelser bl.a. fra Center for Sygdomsforebyggelse.

Læger skal være mere aktive

Troels Thomsen mener, at læger skal være mere aktive over for patienter, der ryger. Alt for ofte er spørgsmålet om rygning alene et punkt i journalen eller et bispørgsmål for den praktiserende læge, der måske er mere interesseret i kolesteroltallet eller blodtrykket. Erfaringerne fra Norge viser, at det er muligt at opnå stor gevinst ved at ændre menneskers adfærd, også selvom ændringerne ikke er vedvarende.

Den karismatiske norske cardiolog, Ingvar Hjermann, har fx i undersøgelser vist, at det er muligt at tale gruppen af 40-42 årige til at ændre deres livsstil og fastholde ændringerne gennem de fem år, som undersøgelsen varede. I årene efter undersøgelsens afslutning nærmede interventionsgruppen sig livsstilen hos kontrolgruppen. Men det viste sig også, at kroppen profiterer af de fem års pause fra at være belastet af en dårlig livsstil.

»Selvom grupperne nærmede sig i livsstil, så var dødeligheden dobbelt så stor i kontrolgruppen end i interventionsgruppen. Så selv fem års ændring i livsstil har betydning i årene der følger efter«, siger Troels Thomsen.

I Norge har de nu taget de tidligere TB-busser i brug til at køre på besøg i kommunerne og tilbyde livsstilsundersøgelser.

»Herhjemme har vi lidt den holdning, at det er betænkeligt, hvis virksomhederne blander sig for meget i deres ansattes sundhed, for det kan give medarbejdere med det dårligste helbred en øget risiko for fyring. Men det interessante er, at sundhed ofte ikke indgår i virksomhedernes begrebsverden. Flere virksomheder har fokus på trivsel og velvære hos deres medarbejdere og tilbyder fx fysioterapi og andet. Selvom flere af tilbudene handler om sundhed, så er sundhed paradoksalt nok ikke et begreb, der bruges af virksomhederne«, siger Troels Thomsen.

Personlig hjemmeside

Center for Sygdomsforebyggelse prøver at gå andre veje for at få fat på flest mulige mennesker. Centret arbejder på et koncept, hvor en kommune fx kan se, hvor meget det vil koste at tilbyde grupper af borgere livsstilsundersøgelser, rygestopkurser, ernæringsvejledning og lignende. I tilbudet indgår en beregning på, hvor meget en kommune vil spare, ved at deres borgere ændrer livsstil. Men politikerne er for fokuseret på ventelis- terne, og alt for lidt på, at forebyggelse kan føre til mindre sygelighed, mener Troels Thomsen.

»Ventelister giver jo bedre overskrifter i medierne. Det er sværere at komme igennem med et projekt, der engang om mange år vil spare en stor gruppe af mennesker for sygdom og samfundet for udgifter til behandling«, siger Troels Thomsen.

Til august har Center for Sygdomsforebyggelse et hjemmesideprojekt klar, hvor det skal være muligt at taste sine personlige data ind om kost, motion og rygning og få lavet sin egen sundhedsprofil. Websitet er koblet til centerets vidensdatabaser, hvilket gør det teknisk muligt at give konkrete svar på de specifikke data, den enkelte giver. Via dette website vil man kunne modtage en vurdering af sin profil, få anvisning på hvilke områder man bør ændre sin livsstil, samt få lavet en personlig målsætning. En gang om måneden vil man via en mail blive mindet om sin plan og målsætning, og der vil i en mail blive spurgt til de ændringer, man har gjort siden sidst. Når man har indsendt data på ændringerne, modtager man en konsekvensberegning på, hvilken betydning ændringer har. På denne måde håber Troels Thomsen, at det bliver muligt at nå ud til flere.

»Med dette projekt bliver det muligt at få personlige data uden at skulle møde til undersøgelse. Det bliver også muligt at maile spørgsmål. Website kan også blive introduceret af den praktiserende læge«, siger Troels Thomsen.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen