400.000 danskere kan have ubehandlede psykiske lidelser

Ifølge Dansk Psykiatrisk Selskab opfylder 20 procent af den voksne, danske befolkning - 700.000-800.000 mennesker - kriterierne for en veldefineret psykisk sygdom af ikke-psykotisk karakter. Ingen ved nøjagtigt hvor mange af dem, der bliver diagnosticeret og modtager evidensbaseret behandling, men overfører man resultaterne fra engelske befolkningsundersøgelser, er det ca. halvdelen. Og det er alt for lidt, skriver selskabet i en ny rapport.

De mange ubehandlede lidelser betyder nemlig unødig lidelse, sygemeldinger, tabt arbejdsevne, pensionering, et stort overforbrug af ikke-psykiatriske sundhedsydelser og dårligere prognose ved somatisk sygdom.

Ifølge formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Merete Nordentoft, er der flere grunde til, at så mange er ubehandlede, og der skal sættes ind over en bred front for at ændre situationen.

Nedlæggelsen af psykiatriske sengepladser og udbygningen af distriktspsykiatrien i bredden har i praksis udmøntet sig i, at det langt overvejende er patienter med de tungeste diagnoser, der kommer i behandling. Behandlerkapaciteten i systemet er for begrænset til andet.

Der er heller ikke nok privatpraktiserende psykiatere. Vente-tiden er stærkt varierende, men er ofte adskillige måneder.

Alt dette betyder, at der mangler henvisningsmuligheder til patienter, som har sværere problemer end dem, den praktiserende læge føler sig i stand til at håndtere. Og skønt der er mere og mere viden tilgængelig for almen praksis i form af vejledninger, kurser og supervision, er de praktiserende lægers værktøjskasser meget varierende.

Tror sig raske

Men det er også et problem, at kun en mindre del af patienterne ifølge udenlandske undersøgelser søger hjælp hos egen læge.

»Det er jo ikke sikkert, man som borger opfatter sig selv som psykiatrisk patient, fordi man opfylder diagnosekriterierne for en psykisk sygdom«, forklarer Merete Nordentoft.

»Mange tror, at deres tilstand er normal, altså at andre mennesker har det på samme måde, eller de har måske tilpasset og affundet sig med deres sygdom. Folk, som ikke tør gå ud alene, har for eksempel vænnet sig til at finde en anden at følges med. Misbrugeren har fundet et mønster, han selv og omgivelserne kan leve med.

Det er desværre fortsat tabubelagt at fejle noget psykisk. Men det er virkelig værd at bryde tabuet og komme i behandling, for de fleste af sygdommene begrænser folks handlerum, og der kan gøres noget ved dem, hvis patienterne får professionel hjælp.

En depression betyder jo, at man fungerer dårligere end ellers, man kan ikke klare sit job optimalt, opretholde en omgangskreds, fritidsinteresser osv.

Behandling hjælper

Der kommer flere og flere veldefinerede og dokumenterede behandlinger. En række angst- og tvangssymptomer kan i dag behandles med antidepressiv medicin. Det er et stort fremskridt i forhold til at behandle med beroligende midler. Man kan også med stort held supplere med først og fremmest kognitiv terapi.

Hvorfor skal disse mennesker behandles af psykiatere? Er det ikke at skyde spurve med kanoner?

»Mange patienter med ikke- psykotiske lidelser får behandling ved deres praktiserende læge, og der gøres et stort og godt arbejde i den sektor. Men man kan jo ikke være lige veluddannet på alle områder, og derfor er det af stor værdi at have en eller anden form for supervisionsordning. Det findes, men ikke overalt eller systematisk. Og jeg kan godt forstå, at nogle praktiserende læger bliver frustrerede over, at de ikke har nogle steder at sende patienterne hen. Der er alt for lang ventetid.

Der foregår efter vores mening alt for megen udokumenteret eller ligefrem skadelig behandling uden for psykiatrien og det lægelige regi. Hvis en behandler tror, at depressionsbehandling er noget med at ,tage sig sammen` og stiller et urealistisk program op for folk, er der en risiko for at bære ved til bålet. Mange mennesker med en depression bebrejder i forvejen sig selv alt muligt. Selvfølgelig kan der også være vildskud inden for vores felt, men vi har systemer til at opfange fejl og kvalitetssikre behandlingerne«.

Gerne behandlingsgaranti

Men det er jo ikke til at få læger ind i psykiaterfaget?

»Vi mener, at der bør være behandlingsgarantier på det psykiatriske område lige som på det somatiske. Der findes ganske vist ikke psykiatriske privathospitaler til at ,tage fra`, men så må det være muligt at få psykiaterne til at påtage sig noget ekstra arbejde, ligesom man måske kan organisere behandlingen mere stramt«.

Hvorfor vil læger ikke være psykiatere?

»Mange har den fordom, at psykiatrisk behandling ikke virker. Men det er en fordom. Vi har man-ge behandlinger, der er mindst lige så godt definerede som behandlinger i den somatiske sektor«.

Er det muligt at vende den udvikling, at det næsten udelukkende er de tungere sygdomstilfælde, der bliver behandlet på de psykiatriske afdelinger?

»Ja, det tror jeg, men det kræ-ver en organisatorisk indsats. Jeg vil understrege, at der ikke er grund til, at folk bliver indlagt på psykiatriske sengeafdelinger, hvis de kan klare sig hjemme. En sådan afdeling kan virke opleves skræmmende.

Men der kan og bør udvikles tilbud til patienter med ikke-psykotiske lidelser i ambulatorium og daghospital. Det vil være til gavn for både patienterne og de kommende psykiatere. I dag bruger de kommende speciallæger det meste af deres uddannelsestid på psykoser. Og det betyder på længere sigt noget for deres ekspertise og interesse.

Det vil også være fornuftigt at centralisere behandlingen af visse ikke-psykotiske lidelser. Jo mere viden, vi får om dem, des mere forskellige viser de sig at være. I de senere år har man for eksempel fundet ud af, at der er stor forskel på generaliseret angst og forskellige fobier. Symptomet angst er det samme, men de terapeutiske behandlinger er vidt forskellige. Mennesker, der er bange for at køre i bus, skal gradvis vænnes til netop det. Kender man ikke de specifikke behandlinger og principperne bag, lander man nemt på en beroligende pille, og for eksempel benzodiazepinerne har som bekendt en række uheldige bivirkninger«.

Hvilke initiativer er efter din mening de vigtigste at tage fat på inden for området?

»Der bør oprettes specialiserede klinikker eller enheder på en række større sygehuse. Det vil utvivlsomt også være muligt at opbygge ekspertise inden for distriktspsykiatrien ved arbejdsdeling. Kommende psykiatere bør uddannes et halvt år på disse klinikker og i de særlige enheder. Der skal også være hurtigere og lettere adgang til privatpraktiserende speciallæger. Mest nærliggende vil det være at oprette flere deltidspraksis, men det må være op til de faglige organisationer.

Ikke-psykotiske sindslidelser

Lette til moderate affektive tilstande, nervøse og stress-relaterede tilstande, herunder somatoforme tilstande, spise- forstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og misbrug af alkohol og stoffer.
Grænsen til de tungere lidelser går ved vrangforestillinger, hallucinationer, ekstrem psyko- motorisk adfærd eller hæmning, katatone symptomer, tankeforstyrrelser eller styringsoplevelser.

Redegørelsen »Behandling af psykiske lidelser af ikke-psykotisk karakter« kan hentes på Dansk Psykiatrisk Selskabs hjemmeside http:// www.dpsnet.dk under menupunktet publikationer - rapporter, hvor den har titlen »Bedre behandling af angst, depression, spiseforstyrrelser og andre psykiske lidelser«.

Dansk selskab for almen medicin udgav sidste år vejledningen »Diagnostik og behandling af depression i almen praksis«. Den kan hentes på selskabets hjemmeside http://www.dsam.dk

Andre nyttige webadresser

http://www.psykiatrifonden.dk/, http://www.psyknet.dk/