43 millioner amerikanere uden sygeforsikring

Nyheden kom som et chok. Sidste sommer modtog freelance radiojournalist Sue Schardt et brev fra sin fagforening National Writers Union. Sort på hvidt stod der, at sygesikringselskabet Etna havde opsagt sin aftale med forbundets medlemmer. I en efterfølgende meddelelse fik hun tilbud om at skrive kontrakt med et nyt sygesikringsselskab UniCare.

»Der var blot en lille hage ved det«, erindrer Sue Schardt, som driver sit eget lille firma. »Forsikringspræmien var steget med 30 pct. til 780 dollar i kvartalet. Det svarer 3.210 dollar om året (ca. 24.000 kroner).

For denne freelancejournalist og mange millioner andre amerikanere er hyppige præmiestigninger blevet en jævnlig tilbagevendende begivenhed, som stiller dem over for et vanskeligt valg. »Jeg er sund og rask og går til lægeundersøgelse og tandrensning to gange om året. Uden sygesikring ville det højst koste mig 800 dollar. Så hvorfor skal jeg betale 3.120 dollar«, spørger Schardt.

»På den anden side ville jeg blive ruineret, hvis jeg pludselig blev kronisk syg eller skulle opereres eller kom ud for en ulykke. Nu leder jeg efter en ulykkesforsikring, som er skræddersyet til min situation«.

For 5-10 år siden var det anderledes. Dengang havde den amerikanske middelklasse - altså familier med en indkomst mellem 35.000 og 75.000 dollar om året - råd til at betale en forsikringspræmie, hvis størrelse sjældent overgik en husstands årlige udgifter til lægebesøg og medicin. I dag vokser præmierne hurtigere end den gennemsnitlige løn.

Af den grund fravælger flere og flere amerikanske arbejderfamilier en sygesikring. Ifølge USA's statistiske bureau mistede 1,4 mio. amerikanere deres sygesikring sidste år. Det forbløffende er, at over halvdelen af disse mennesker bor i husstande, hvor årsindkomsten ligger over 75.000 dollar. I dag må 12 pct. af den amerikanske befolkning - 43 mio. mennesker - klare sig uden sygesikring. For ti år siden var tallet 35 mio.

»Det er en hel uacceptabel situation. Præmiestigninger er den største udfordring, vores branche står over for i dag«, siger Jill Davioso fra Healthcare Leadership Council, en non-profit-institution grundlagt for nylig af de store amerikanske sygesikringselskaber.

»For os er det et moralsk såvel som et økonomisk problem. Vi oplever, at flere og flere amerikanere søger behandling på ambulatorier, hvilket er den dyreste form for sundhedspleje. Så det bider sig selv i halen, fordi præmierne stiger som følge af det voksende antal forsikringsløse, der uventet dukker op på skadestuerne«, siger Davioso.

De små virksomheders ansatte er klemt

Healthcare Leadership Council peger især på amerikanere ansat i mindre virksomheder. »Det er her, man finder de fleste forsikringsløse.

Otte ud af ti - eller 30 mio. - er lønmodtagere. Vi håber derfor, at politikerne i Washington vil vedtage specielle skattelettelser til denne indkomstgruppe eller i det mindste hjælpe med at bringe udgiftseksplosionen under kontrol«, forklarer Davioso.

Generelt tilbyder alle amerikanske arbejdspladser - private såvel som offentlige - deres ansatte sygesikring. Som regel skal medarbejderen hæfte for en del af den samlede månedlige præmieudgift. Beløbet stiger i takt med antal familiemedlemmer. Nogle firmaer tilbyder kun dækning for den ansatte.

I forbindelse med præmiestigninger på 20-30 pct. om året føler flere og flere små firmaer med under 50 ansatte sig tvunget til at overføre byrden til arbejdsstyrken. Selv i familier, hvor begge er udearbejdende og den årlige indtægt er relativ høj, kan præmiestigninger vælte budgettet.

Et eksempel citeret i avisen New York Times for nylig illustrerer, hvor let det er for så godt som alle amerikanere i dag at miste deres sygesikring. For et år siden mistede Diane McPherson et job i et firma, som dækkede størstedelen af hendes, mandens og deres 4-årige datters sygesikring. Hun er stadig ledig. Manden tjener godt - 75.000 dollar om året som byggearbejder - men hans arbejdsgiver tilbyder desværre ikke sygesikring.

Før i tiden ville familien have haft råd til at tegne sin egen forsikring, hvilket man som ledig bl.a. kan gøre gennem det såkaldte Cobra-program, som er delfinansieret af forbundsstaten. Men i dag koster det 931 dollar om måneden for en familie på tre at opnå fuld dækning. Det svarer til næsten 12.000 dollar om året eller en sjettedel af familiens indkomst før skat.

I stedet besluttede McPherson-parret at betale 270 dollar om måneden i præmie for en sygesikring til deres datter Ariana. Men selv den ordning måtte de opgive, da Diane McPherson kort tid efter ophørte med at modtage arbejdsløshedsdagpenge. Trods en indkomst på 75.000 dollar må denne familie nu leve uden sygesikring.

Clintons plan

Voksende sundhedsudgifter er naturligvis ikke et nyt fænomen i USA.

Tværtimod. Da præsident Bill Clinton i 1993 opfordrede Kongressen til at indføre almen sygesikring for alle amerikanere var ét af hovedargumenterne, at eksplosionen i sundhedsudgifter kunne blive bragt under kontrol med et mere effektivt landsdækkende system. Men reformen blev mødt af en proteststorm fra lobbygrupper i det private erhvervsliv og faldt til jorden.

I de efterfølgende år prøvede forsikringsselskaber og den private sundhedsbranche selv at nedsætte omkostningerne. Midlet var de såkaldte health management organizations (HMO), der skulle opnå besparelser i kraft af at samle læger, administration og udstyr i klinikker/hospitaler. I en periode lykkedes det at få nogenlunde styr på sundhedsudgifterne.

Trods det førte HMO'ers serviceniveau til udbredt kritik.

Amerikanerne havde været vant til en familielæge, der primært tænkte på patientens helbred og sjældent på udgifterne, som jo blev dækket ind af forsikringsselskaber for en relativ lav præmie. I det nye HMO-system var lægerne under strenge ordrer fra management og forsikringsselskaber om at holde igen med undersøgelser af patienter, medmindre det var strengt nødvendigt.

I nogle HMO-systemer blev det bureaukrater frem for læger, der tog en endelig afgørelse i livsvigtige undersøgelser. Patienters og sikringstageres protester mundede ud i flere lovinitiativer om en Patients' Bill of Rights - et katalog over de rettigheder, en patient nyder godt af over for et privatejet HMO-selskab. Siden 1998 har forslaget været til behandling i Kongressen tre gange. Endnu er det ikke lykkedes at finde fælles fodslag mellem de to partier.

De dyre gamle

I mellemtiden er et langt mere akut problem opstået: De ublu prisstigninger, som driver dele af den politisk indflydelsesrige amerikanske middelklasse ud i en forsikringsløs tilstand.

»Der er 117 forskellige årsager til de højere præmier«, siger Jill Davioso fra Healthcare Leadership Council. »Dels er der en indbygget inflation, som bliver drevet frem af stigninger i udgifter til læger, ho-spitaler og medicin. En vigtig del af denne post er teknologiske gennembrud, som alle patienter forventer at nyde godt af uagtet økonomisk status.

Dels bliver den ældre befolkning en stedse større sundhedsbyrde at løfte for de yngre årgange. Amerikanerne lever længere og forventer at få stillet ny teknologi til rådighed. Oven i det kommer, at babyboom-generationen er begyndt at gå på pension«, påpeger Davioso.

Så længe rækkerne af forsikringsløse i USA fortrinsvis bestod af lavindkomstfamilier og sociale tabere var det meget svært at finde bred opbakning i Kongressen til støtte for en udvidelse af sygesikringen. Især konservative og republikanere har været tilbageholdende. Nu da ledigheden stiger og et voksende antal amerikanere må opgive deres sygesikring, bliver der slået alarm i både det demokratiske og republikanske parti.

Middelklassen har afgørende politisk indflydelse, fordi relativt mange stemmer under valg. Den politisk stærkeste interessegruppe i Washington er de ældre amerikanere. Det skyldes bl.a., at pensionister er mere tilbøjelige til at stemme end andre befolkningsgrupper. Krigsveteraner har også en stærk lobbyorganisation.

Præsident George W. Bush' regering har valgt den letteste vej: At foreslå skattelettelser for mindre virksomheder og udsatte patientgrupper.

Hos demokraterne ønsker man imidlertid at gå mere radikalt til værks. Flere prominente politikere som senator Ted Kennedy og fhv.

vicepræsident Al Gore håber at kunne genoptage Clintons mislykkede reformtiltag for snart ti år siden. Republikanerne er nervøse over, at deres parti opfattes som kynisk over for de hårdest ramte familier.

Hvis der kommer en økonomisk recession vil antallet af forsikringsløse stige yderligere. Hele 43 mio. amerikanere uden forsikring, herunder millioner af mindreårige børn, kan muligvis samle nok sympati i Kongressen til at handle.

Martin Burcharth vil fremover skrive fra USA om amerikansk sundhedspolitik.