Skip to main content

50 procent flere ydernumre til børne- og ungdomspsykiatrien

I løbet af kort tid vil antallet af ydernumre i børne- og ungdomspsykiatrien øges fra cirka 15 til mindst 22. Det sker for at få de børne- og ungdomspsykiatere, der i dag arbejder i det private sundhedsvæsen, tilbage til det offentlige: »I betragtning af, hvor besværligt det har været at opnå en tiårsplan for psykiatrien, er det en stor sejr«,  lyder det fra FAPS’ formand.

Nina
Forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Nina Tejs Jørring. (foto: Claus Boesen)

Dorte R. Jungersen, dorte@jungersenjournalistik.dk

19. jan. 2023
7 min

I frustration over sine arbejdsvilkår forlod Rikke Damgård for to år siden et job som overlæge i hospitalspsykiatrien til fordel for først et privathospital, dernæst egen praksis uden om sygesikringen. 

»Egentlig havde jeg som overlæge et drømmejob og et velfungerende team, men jeg oplevede at blive kørt ud på et sidespor med mindre indflydelse på arbejdsopgaver, visioner og kvalitet i forhold til patientarbejdet samt mindre ledelsesansvar.

Som privatpraktiserende uden overenskomst med sygesikringen fik jeg hurtigt et godt samarbejde op at stå med to store forsikringsselskaber, der spurgte, hvor mange patienter jeg var villig til at tage imod pr. uge. Jeg havde også et godt samarbejde med patienterne, og der var desuden nogle fordele ved at være privatpraktiserende uden ydernummer. F.eks. vil sundhedsforsikringer gerne betale for psykologisk testning, modsat sygesikringen«, siger Rikke Damgård.

Trods en driftig praksis sendte hun en ansøgning, da Region Syddanmark i august sidste år udbød et ydernummer. Rikke Damgård fik ydernummeret og driver nu speciallægepraksis i Kolding.

»Jeg er vendt tilbage til det offentlige sundhedsvæsen, da jeg har en politisk overbevisning om, at alle har ret til at blive udredt og behandlet uafhængig af, om de har penge eller en privat sundhedsforsikring. Og det er en befrielse, at der ikke længere er penge mellem mig og mine patienter. Samtidig er der fokus på kerneopgaven, og jeg har mulighed for at yde en god kvalitet i mit arbejde.

Endelig er der også spændt et økonomisk sikkerhedsnet ud under mig, der gør, at jeg kan få kompensation ved kursus eller længerevarende sygdom«, siger Rikke Damgård, hvis praksis er en af nu fire børne- og ungdomspsykiatriske speciallægepraksis med ydernummer i Region Syddanmark.

»Vi har sammen med regionerne knækket den store nød, der består i at trække børne- og ungdomspsykiatere fra det private over i den offentlige psykiatri«Ann-Louise Reventlow-Mourier, formand for FAPS

FAPS: »Vi har knækket nødden«

I de seneste mange år har der på landsplan været cirka 15 praktiserende speciallæger i børne- og ungepsykiatri med ydernummer, men nu forventes antallet øget med 50 procent. I 2022 udvidede Region Syddanmark med to ydernumre. Region Nordjylland opslog allerede i 2020 et ydernummer, der blev besat med en praktiserende børne- og ungdomspsykiater, der ikke havde overenskomst med sygesikringen, og 17. januar var der deadline for ansøgninger til to yderligere ydernumre i regionen. Både Region Midtjylland og Region Hovedstaden har politisk besluttet at opslå et ydernummer i februar, og endelig har Region Sjælland uofficielt tilkendegivet interesse for at etablere et nyt ydernummer.

FAS, Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab har igennem lang tid opfordret politikerne til at oprette flere ydernumre i børne- og ungdomspsykiatrien, så forældre ikke behøver at skulle aktivere dankortet, når de opsøger det private sundhedsvæsen for at få udredt og behandlet deres barn.

Regionerne har dog været bekymrede for, om flere ydernumre yderligere vil dræne hospitalerne for børne- og ungdomspsykiatere.

En spørgeskemaundersøgelse fra Overlægeforeningen fra 2022 viste, at 25 hospitalsansatte børne- og ungdomspsykiatere i de seneste år havde skiftet til privat regi, og at 47 procent af børne- og ungdomspsykiaterne på hospitalerne overvejede at skifte til det private – overvejende speciallægepraksis uden ydernummer eller privathospital.

»Da vi undersøgte sagen i FAPS, viste det sig, at mange af dem, der har forladt hospitalspsykiatrien til fordel for det private, gerne vil tilbyde deres ydelser, uden at patienterne skal have penge op af lommen, og de vil være interesserede, hvis regionerne slår ydernumre op. Og det er det, der er ved at ske.

Vi har sammen med regionerne knækket den store nød, der består i at trække børne- og ungdomspsykiatere fra det private over i den offentlige psykiatri. I betragtning af, hvor besværligt det har været at opnå en tiårsplan for psykiatrien, er det her en stor sejr. Og det er tilmed skrevet ind i regeringsgrundlaget, at der generelt skal være flere praktiserende børne- og ungdomspsykiatere«, siger FAPS’ formand, Ann-Louise Reventlow-Mourier, og fortsætter:

»Det her er startskuddet til at skabe det nære sundhedsvæsen, hvor en større del af behandlingen fremover skal foregå. Vi har i FAPS ikke rekrutteringsproblemer – heller ikke når det kommer til børne- og ungdomspsykiatri. Vores medlemmer står parat til at byde ind i det borgernære sundhedsvæsen, og vi kan være fødselshjælpere ved at kontakte dem, der opererer i det private, når der slås et ydernummer op«.

»Min drøm er, at vi vil kunne få udbudt ydernumre nok til, at de praktiserende psykiatere kan servicere og være konsulenter ude i kommunerne i netop de enheder, psykiatriplanen lægger op til«Nina Tejs Jørring, forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Mere lighed og mere samarbejde

For FAPS’ formand er de ekstra ydernumre også et skridt i retning af mere lighed i sundhed.

»Langtfra alle danske familier har råd til at betale de mange tusinde kroner, som et forløb i privat regi – selv efter refusion – kan løbe op i. Dertil kommer den geografiske ulighed, hvor det at skulle køre 250 kilometer til nærmeste behandler kan være en stopklods«, siger Ann-Louise Reventlow-Mourier.

Hverken hun eller forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Nina Tejs Jørring, har dog et bud på, hvor mange flere ydernumre der er brug for.

»Lige nu og især efter corona er mistrivslen øget og antallet af henvisninger steget eksplosivt. De ekstra syv ydernumre er én væsentlig brik i at bedre forholdene, og vi kan håbe på, at de kan bidrage til at skabe en bedre sammenhæng mellem hospitalspsykiatrien og speciallægepraksis, ligesom der med flere børne- og ungdomspsykiatere i det offentlige system vil kunne skabes et bedre samarbejde med kommunerne«, siger Nina Tejs Jørring og henviser til efterårets brede aftale om en tiårsplan for psykiatrien.

Her lyder punkt 1, at der skal skabes et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse.

»Min drøm er, at vi vil kunne få udbudt ydernumre nok til, at de praktiserende psykiatere kan servicere og være konsulenter ude i kommunerne i netop de enheder, psykiatriplanen lægger op til. Psykologerne i kommunerne har brug for sparring med en eller flere børne- og ungdomspsykiatere til f.eks. at afgøre, om barnet eller den unge skal udredes for autisme, eller om der er tale om lettere angst. Herved vil der blive skabt nogle værdifulde relationer, som vil komme børnene og de unge til gode«, siger Nina Tejs Jørring, der også peger på, at flere børne- og ungdomspsykiatere i offentligt regi vil være til gavn for mere lighed i sundhed.

»Når arbejdsforholdene i hospitalspsykiatrien er så dårlige, at mange i stedet bliver privatpraktiserende uden om sygesikringen  – selvom de hellere vil være i det offentlige sundhedsvæsen – skabes der dårligere forhold for de allermest syge, da de ikke kan henvises til de private tilbud. Men heldigvis kan vi opsuge nogle af dem, der praktiserer uden ydernummer«,  siger Nina Teis Jørring, der i sit nyhedsbrev til medlemmerne i uge 2 gjorde opmærksom på de opslåede ydernumre, ligesom hun opfordrer regionerne til at »gøre reklame« for dem.

Stephanie Lose: »Vi er blevet overbevist«

Ifølge formand for regionsrådet i Region Syddanmark og 1. næstformand i Danske Regioner, Stephanie Lose (V), var man i regionen »spændt på«, om ansøgerne til de opslåede ydernumre sidste år ville komme fra hospitalspsykiatrien.

»Den kraftigt stigende trafik gennem de senere år, hvor flere har forladt den regionale børne- og ungdomspsykiatri og nu praktiserer i det private, har dog overbevist os om, at der er potentiale til at flytte nogle uden for det offentlige sundhedsvæsen til at være inden for.

Ikke alene er der et massivt pres på vores børne- og ungdomspsykiatri med lange ventelister på at blive udredt og behandlet. Det er også uholdbart, at der er børne- og ungdomspsykiatere ude i det private, hvor præmissen er, at det er forældrenes økonomi eller en sundhedsforsikring, der er afgørende for, om der er et tilbud til børnene og de unge. Sådan ønsker vi ikke, det skal være. Og den ulighed er der al mulig grund til at rette op på.

Når det er sagt, kan denne fordobling af kapaciteten ikke stå alene. Den hospitalsforankrede børne- og ungdomspsykiatri har lige nu vores fulde fokus«, siger Stephanie Lose.

Forleden kom det frem, at hele 25 procent af stillingsopslagene for overlæger og speciallæger i psykiatrien i Region Syddanmark ingen ansøgninger får.