Content area

|

600 læger smittet med coronavirus

Antallet af smittede ansatte i sundhedsvæsenet stiger, viser nye tal. Yngre Læger mener, at situationen er under kontrol. Overlægeforeningen peger på, at senfølger er en alvorlig konsekvens af flere smittede sundhedsansatte. I Nykøbing Falster har ledende overlæge prøvet, hvordan det er, når et helt afsnit må lukke ned.
Foto: Rigshospitalet for Region Hovedstaden
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

To tredjedele af de danske læger er nu blevet testet for coronavirus. I alt har 18.277 læger fået en test. I juli var antallet af smittede læger cirka 430. I uge 42 var antallet af læger, som har været smittet med coronavirus, på 600, viser nye tal fra Statens Serum Institut.

Generelt stiger antallet af smittede sundhedsansatte, og siden sommer er kurven for positive coronatests igen begyndt at gå opad.

Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at 6.341 af de ansatte i sundheds- og socialvæsenet har været smittet med coronavirus fra uge 10 til uge 42. Disse 6.341 svarer til, at 17,4 pct. af alle coronapositive danskere arbejder i sundhedsvæsenet.

Kilde: Statens Serum InstitutKilde: Statens Serum Institut

Yngre Læger: Der bliver passet på

Helga Schultz, formand for Yngre Læger, tager smittetallene med ro.

»Vi hører ikke om, at der er de store problemer. Coronapatienterne kommer stort set ikke ind på sygehusene, og i almen praksis håndteres det uden de store problemer. Sundhedspersonale bliver smittet, men vi hører ikke, at folk mangler værnemidler, og vores oplevelse er, at der bliver gjort alt, hvad man kan for at passe på medarbejderne. Men det er en situation, der hele tiden kan ændre sig, og der lytter vi meget til, hvad medlemmerne oplever. Hvis vi oplever stigende udfordringerne hos medlemmerne, vil vi selvfølgelig også reagere på det og handle derefter«, siger Helga Schultz.

Hun peger på, at der er en problemstilling med senfølger, men det, der fylder mest, er usikkerhed omkring, hvordan afdelingerne planlægger.

»Hvordan opskalerer man, så det ikke bliver som i foråret, hvor man flyttede rundt på folk, og almindelige regler blev tilsidesat?«, spørger Helga Schultz.

Her kan flere sygemeldinger og hjemmekarantæne, hvis børnene har coronasmittede i klassen eller i børnehaven, have konsekvenser.

»Mit indtryk er på nuværende tidspunkt, at afdelingerne finder ud af det. Medarbejderne bytter indbyrdes, ledelserne er åbne for kreative løsninger. Alle arbejdspladser bærer en del af byrden. Det er ikke noget, der fylder, og vi ser ikke et behov for at snakke med arbejdsgivere om, hvordan det skal gøres«.

Hvis flere læger bliver syge, påvirker det vel netop skaleringen?

»Ja, og nogle afdelinger må lukke midlertidigt ned, fordi der er for mange smittede blandt personalet. Men ikke et niveau, hvor vi ikke kan følge med, og det er ikke noget større problem. Det er det for de enkelte steder, men det er ikke ude af kontrol«.

I Yngre Lægers undersøgelse »Yngre Læger under coronapandemien« fra juni 2020 svarer 45 pct., at deres bekymring vedrørende smitte med coronavirus drejer sig om risikoen for at smitte kolleger; 69 pct. er i høj eller meget høj grad bekymrede for at smitte patienter.

I undersøgelsen svarer 21 pct. af medlemmerne, at de i meget høj grad eller i høj grad bekymrer sig for at blive smittet med coronavirus. De medlemmer, der befinder sig i risikogruppen for at blive alvorligt syge med COVID-19, bekymrer sig dog mere: 42 pct. bekymrer sig i høj eller meget høj grad for at blive smittet.

Mangel på læger

Overlægeforeningens formand Lisbeth Lintz peger på, at de ansatte i sundhedsvæsenet er ekstra udsatte for at blive ramt af COVID-19. Derfor er Lisbeth Lintz heller ikke overrasket over det stigende antal smittede i sundhedsvæsenet.

»Smittetallet vokser i hele befolkningen, og det stiger også hos os. Det er forventet. Vi har også tidligere set, at der var en overrepræsentation af sundhedsansatte i smittetallene og i særdeleshed læger«, siger hun og tilføjer:

»Det er i sig selv bekymrende, at vi, der skal behandle de syge, er smittet. Det er det i forhold til, at man kan smitte patienterne, og fordi vi kan risikere at stå i en situation, hvor vi mangler nogle til at passe de syge«.

Bekymring for senfølger

I september skrev blandt andre Overlægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd et brev til sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvor de beskrev deres bekymringer med senfølger af COVID-19.

Brevet kom, efter at Sundhedsstyrelsen havde offentliggjort planerne om en ekspertgruppe, der skal opdatere styrelsen med den nyeste viden om senfølger.

Det er ikke uden omkostninger, når mange sundhedsansatte rammes af coronavirus. Det kan have langvarige konsekvenser.

Når læger bliver smittet, skærper det en problemstilling på et individuelt plan, fordi man bliver syg af at gå på arbejde, siger Lisbeth Lintz.

»Ingen skal blive syge af at gå på arbejde«, siger hun.

Det skærper også problemstillingen, hvis læger er syge længe med senfølger, så afdelingerne i endnu større udstrækning kommer til at mangle kolleger.

»Nogle er meget trætte meget længe. Det kan vi genkende efter andre virussygdomme som f.eks. influenza, og det har vi nu større forståelse for og større anerkendelse af nu. Det er en ekstra udfordring, når man kan se, at der vil være en vis procentdel, som får senfølger og kan være sygemeldt meget længe«.

Det giver en udfordring for den syge og for i et allerede presset system, hvis en større del er væk, fordi de er sygemeldt, siger Lisbeth Lintz.

»Vi opfordrer til, at man lokalt på afdelingerne drøfter, hvordan kolleger med senfølger kan vende skånsomt tilbage til arbejdet i et tempo, de kan magte. Samtidig opfordrer vi til at huske at anmelde COVID- 19 som arbejdsskade, og vi har talt med de relevante myndigheder. COVID-19 skal anerkendes som en arbejdsskade, så der er rene linjer. Og så man kan få erstatning, hvis man udvikler mén på sigt«.

Flere anmeldelser om arbejdsskader

Nye tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) viser, at der indtil nu er afgjort 759
sager: 479er anerkendt, og 280er afvist.

I alt har der været 1.531anmeldelser, der omfatter sager om selve sygdommen, men også sager om f.eks. allergi som følge af brug af værnemidler.

Hospitalerne udgør den største gruppe anmeldere. 561 anmeldelser kommer fra hospitalsansatte.

Bliver der gjort nok for at passe på lægerne?

»Jeg synes, at vi skal først og fremmest passe på os selv og hinanden, og der, hvor nogen opponerer imod, at vi har den rette adfærd, skal vi sige fra. Der har været tendens til at negligere corona, og det håber jeg, at der er rettet op på alle steder, så man forholder sig til det her med korrekt brug af alle værnemidler, der skal til«.

Nedlukning i Nykøbing

En af dem, der har mærket konsekvenserne af pludselig at stå med en afdeling med en masse smittede medarbejdere, er Christian Søren Christiansen.

Han er ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Nykøbing Falster Sygehus.

I april måtte han lukke to afsnit helt ned, fordi antallet af smittede patienter og medarbejdere steg kraftigt.

Det var afsnit 140, sygehusets Afsnit for Geriatri og Nyresygdomme, som måtte lukke ned, forklarer Christian Søren Christiansen. Afsnit 240, Afsnit for Geriatri og Apopleksi, måtte også lukke kortvarigt.

Tilsammen havde de to afsnit 35 medarbejdere og fem patienter, som blev testet positive for coronavirus.

»Der begyndte at dukke nogen op, og da vi opdagede det, tog vi det alvorligt og holdt øje med symptomer. Da det virkelig tog fart, lukkede vi afdelingen ned for at få styr på det. Al personale blev podet, og dem, der var smittede eller blot havde symptomer, blev bedt om at blive hjemme, til vi var sikre på, at de ikke var syge«, siger Christian Søren Christiansen.

Patienter med mistænkelige symptomer, som først var testet negative, fik flere symptomer og viste sig alligevel at være smittet med COVID-19 ved en ny podning.

»En af patienterne havde i forløbet, inden vedkommende fik en positiv test, fået behandling med inhalationer, der befordrer smittespredning, og kan have været ,supersprederen’«.

Hvordan kan man i praksis lukke en hel afdeling ned?

»Det er også svært, for det ender med, at der er overbelægning andre steder. Det handler om at få problemet isoleret. Patienterne lå på gangene andre steder, og vi udskrev nogle lidt tidligere. Og fik hjælp fra andre afdelinger. Der er 14 senge på det afsnit, og det kunne vi godt fordele ud på resten af sygehuset«.

35 færre på arbejde

Ifølge Christian Søren Christiansen kunne det mærkes på afdelingen, at der pludselig var 35 færre på arbejde.

»Vi manglede folk, måtte indkalde vikarer, og mange havde overarbejde. For vi skal passe patienterne. Det kan vi ikke rende fra. Dem, der var raske, kom til at arbejde betydeligt mere og har optjent en masse afspadsering«, siger han.

Ifølge den ledende overlæge er det realistisk, at afdelingen kommer i sådan en situation igen.

»Det kan ske. Hvis der pludselig er en superspreder, vi ikke er opmærksomme på. Men vi er samtidig blevet klogere, og efter vores oplevelse i april har vi nu et endnu større fokus på hygiejneregler og værnemidler. Til at starte med kendte vi ikke sygdommen, og vi har i bagklogskabens lys ikke brugt nok værnemidler. Vi vidste ikke nok«.

Er du bekymret for, at det sker igen?

»Det er en realitet, for det vil ske. For corona smitter voldsomt meget. Der vil dukke en op, som smitter en masse«.

Bliver du bekymret, når du hører, at antallet af smittede sundhedsansatte stiger?

»Hvis du kigger på det i et større perspektiv, så er det et vilkår. Det må vi leve med som sundhedsprofessionelle. Vi kan beskytte os, så godt vi kan. Men det kommer igen«.

Christian Søren Christiansen peger på, at COVID-19 er en lumsk sygdom, og nogle af afdelingens ansatte er blevet mere end bare almindeligt influenzasyge.

Senfølger er en konkret ting, som han kan se blandt medarbejdere som ledende overlæge.

»En enkelt er svært angrebet – også nu her flere måneder efter – andre har stort set ikke haft symptomer. Vedkommende er stadig træt, uoplagt og deltidssygemeldt her et halvt år efter«.

 

Blad nummer: 

Right side

af Eva Bjerre Søndergaard | 30/11
4 kommentarer
af Ulla Hørding | 30/11
2 kommentarer
af Hans Petter Hougen | 29/11
2 kommentarer
af Thorkil Poulsen | 29/11
1 Kommentar
af Erik Sloth | 22/11
1 Kommentar
af Frank Bang Nissen | 21/11
3 kommentarer