62 læger skriver protestbrev om Sundhedsplatformen
I alt 62 læger skriver et protestbrev til regionens ledelse om Sundhedsplatformen og kræver, at der akut bliver rettet op på problemerne.
I alt 62 læger skriver et protestbrev til regionens ledelse om Sundhedsplatformen og kræver, at der akut bliver rettet op på problemerne.
Sammen med i alt 61 andre fra læger Herlev og Gentofte Hospital retter Overlæge Jørn Skibsted Jakobsenen en skarp kritisk af håndteringen af Sundhedsplatformen og ikke mindst selve systemet.
”Det er et råb om hjælp. Min agenda er at råbe op og forhåbentlig for ændre de ting, som ikke fungerer. I mine øjne er det sundhedsvæsnets IC4-skandale, fordi kollegaer knækker sammen på grund af systemet og fordi vi er bekymret over patientsikkerheden,” siger overlæge Jørn Skibsted Jakobsen til ugeskriftet.dk om baggrunden for brevet.
Min agenda er at råbe op og forhåbentlig for ændre de ting, som ikke fungerer. Jørn Skibsted Jakobsen, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital
Overlægerne skriver bl.a. i brevet, at det bekymrende, når regionen vurderer ændringerne i workflows til at være den største udfordring.
»Vi er helt overbevist om, at de patienter, der lige nu må vente ekstra på svar på diverse undersøgelser, bliver indkaldt for sent i pakkeforløb (udredning på mistanke om ondartet sygdom), har problemer med medicineringen, mangler tid hos lægen eller venter blodprøvesvar, er dybt uenig i prioriteringen. Vi er tilbøjelige til at være enige med patienterne og deler bestemt deres bekymring, idet vi lige nu er mest utrygge ved patientsikkerheden eller mangel på samme i vores nuværende situation«, skriver overlægerne og kræver akut handling.
Der er behov for at Regionen anerkender det akutte problem og alvoren heri samt virker proaktiv og løsningsorienteret her og nu frem for blindt at forsvare og søge at forklare åbenlyse mangler/fejl i systemet og arbejdsgange. Måske skulle vi fortsætte en stund med det gamle system så vi kan behandle vores patienter imens I sørger for at behandle programmet,” skriver overlægerne.
Læs hele brevet her:
Programdirektøren for Sundhedsplatformen er i Computerworld 8/6-2016 citeret for følgende
1) "Lige nu er den største udfordring systemets indbyggede workflows, som altså betyder, at nogle medarbejdere skal ændre arbejdsgange….”
2) “.., at ikke alle medarbejdere endnu har hittet ud af at sætte deres it-system op til personligt brug - som det eksempelvis kendes med favoritliste i en internetbrowser.”
3) Det støder nogle folk, at de skal ændre deres arbejdsgange, men ensretning og standardisering er altså et af formålene med sundhedsplatformen,
1)
Det er bekymrende læsning at man vurderer ændringerne i ”workflows” til at være den største udfordring i systemet EPIC, den nye Sundhedsplatform på Herlev og Gentofte Hospitaler som netop er iværksat. Vi er helt overbevist om, at de patienter der lige nu må vente ekstra på svar på diverse undersøgelser, bliver indkaldt for sent i pakkeforløb (udredning på mistanke om ondartet sygdom), har problemer med medicineringen, mangler tid hos lægen eller venter blodprøvesvar er dybt uenig i prioriteringen. Vi er tilbøjelige til at være enige med patienterne og deler bestemt deres bekymring, idet vi lige nu er mest utrygge ved patientsikkerheden eller mangel på samme i vores nuværende situation!
Vi har igennem de sidste mange år i sundhedssektoren været udsat for ændrede arbejdsgange og adapteret uden problemer. Det kan tydeligt ses på den øgede produktionseffektivitet i sundhedssektoren siden 2003. Regionen ligger inde med tallene. Produktionen er øget fordi sundhedspersonalet har effektiviseret arbejdsgange minutiøst via adskillelige LEAN-lignende projekter. Det er skabt af engagerede medarbejdere med stor arbejdsglæde. Noget som i den private sektor hedder processtyring. Det har medarbejder fleksibiliteten/loyaliteten sikret. Vi har sørget for at de rigtige ressourcer blev anvendt i forhold til den opgave, der skulle løses. Den fagspecifikke tilgang er essentiel i dette setup. Alle disse processtyrings ændringer er nu smidt på gulvet og vi når aldrig samme effektivitet igen med det nye system. Lad nu Læger udføre lægeopgaver, sekretærer – sekretæropgaver og sygeplejersker – sygepleje opgaver osv. Når vi kører bilen på værksted sætter vi pris på det er mekanikeren der varetager serviceopgaven, økonomimedarbejderen der sender regningen og receptionisten vi aftaler tiden med og ikke en blanding fordi en sådan arbejdsgang ”passer til et nyt system på værkstedet!” – Så ville man nok skynde sig at finde et andet værksted…hvis bilen fortsat skal kunne køre?
2) Nej alle har endnu ikke ”hittet” ud af at sætte deres it system op til personligt brug. Det har man med stor effektivitet sikret ikke er muligt med den undervisning vi har fået, se Politiken 7/6-2016 ”Nyt IT-system stjæler min tid fra patienterne”. Dette til trods har flere læger allerede over 30 ”smart text makroer” (Standard fraser til journalen) knap 100 ”favorit lister” - som det kaldes - for henvisninger til diverse afdelinger blodprøve bestillinger, medicin ordinering mv.
3) Ensretning og standardisering lyder besnærende i en produktionsvirksomhed med ensartede produkter. Vi ser vores patienter som individer, hver unik med en specifik problemstilling der som regionen ønsker det skal behandles med ”personaliseret/-individualiseret og patient medinddragende udredning og behandling.
Der er behov for at Regionen anerkender det akutte problem og alvoren heri samt virker proaktiv og løsningsorienteret her og nu frem for blindt at forsvare og søge at forklare åbenlyse mangler/fejl i systemet og arbejdsgange. Vi møder ingen medarbejdere der modarbejder EPIC, alle forsøger at løse opgaven overfor for patienterne med stor empati og situationsfornemmelse, men for nuværende synes opgaven umulig. Måske skulle vi fortsætte en stund med det gamle system så vi kan behandle vores patienter imens I sørger for at behandle programmet. Vi vil gerne et nyt og bedre system, men giv os ét der hjælper vores og patienternes hverdag. Det er muligt det program hedder EPIC – Det hedder det blot ikke lige nu!
Jørn Skibsted Jakobsen
Overlæge ph.d.
//
Nedenstående 61 medunderskrivere på dette brev er alle overlæger på Herlev og Gentofte Hospitaler, herunder en lang række med ansvaret for kræftbehandlingen indenfor bl.a. prostatakræft, blærekræft, nyrekræft, mave-tarmkræft, underlivskræftformer, brystkræft mv, foruden en bred repræsentation af medicinske/kirurgiske specialer.
Niels Svolgaard, Gitte Lam, Henrik Jakobsen, Lene Bigum, Nis Nørgaard, Jan V. Jepsen, Per Rathenborg, Ghayyath Atimash, Lisa Andersen, Søren Carl Strande, Charlotte Kragelund, Bjarne Kromann-Andersen, Trine Stigaard, Niels Bentzon, Line Læssøe, Peter Skøtt, Henrik Anker Nielsen, Ann Merete Møller, Trine Juhler-Nøttrup, Anne Birgitte Haaber, Therese Faurschou Nielsen, Christian Søborg, Morten Svensson, Caroline Michaela Nervil Kistorp, Rita Kaae Pilegaard, Lene Brink, Elsebeth Duun, Henrik Nyholm, Charlotte Lanng, Helle Merete Staugaard, Jon Lykkegaard Andersen, Hanne Heebøll, Gunnar Lose, Anders Mellemgaard, Kirsten Hougaard, Kirstine Lintrup Hermann, Thomas Bretlau, Claus Rikard Johnsen, Rasmus Bisbjerg, Mette Midttun, Frank Hansen, Jacek Szkudlarek, Pia Sander, Bo Mølholm Hansen, Lars Grønlund Poulsen, Erik Wandall, Jakob Lykke, Thora Buhl, Poul Freese, Jim Hansen, Annlise Rasmussen, Gro Maria Qvamme, Steven Widecrantz, Ane Søgaard Teisner, Henrik Loft Jakobsen, Christian Slim, Finn Noe Bennedbæk, Anna-Lene Fromm, Marie Søgaard, Julie S. Johansen, Michael Vangedal.