Aktuelt
8 TIPS: Det gode attestarbejde
Attester er tidsrøvere og giver frustrationer. Men med systemforståelse, en god skabelon og et skarpt blik for modtageren kan attestarbejdet lettes for lægen og få reel værdi for patienten.
11. nov. 2026
4 min.
1 Skriv i forståeligt sprog
Lægedage 2026
Denne artikel er blevet udgivet i Lægedageavisen, der omdeles på Lægedage – de praktiserende lægers store årlige efteruddannelsesmesse.
Der findes ikke en formaliseret ’beskæftigelsesfaglighed’. Titlen som socialrådgiver/sagsbehandler er ikke beskyttet. Når du skriver til en sagsbehandler, skriver du til en meget bred medarbejdergruppe. Sagsbehandlerens opgave er at træffe afgørelser om borgerens forsørgelsesgrundlag. Derfor har sagsbehandleren brug for din hjælp som læge til at belyse helbredsmæssige forhold. Men husk, at sagsbehandleren i den henseende er en ’lægmand’. Skriv derfor attester i et forståeligt dansk uden fagjargon.
2 Hold dig fra arbejdsevnen
En typisk misforståelse i attestarbejdet opstår, når læger i god mening forsøger at agere ’advokat’ for deres patient ved at udtale sig om arbejdsevne eller anbefale en bestemt social ydelse, f.eks.: »Patienten har ingen arbejdsevne og bør tilkendes førtidspension«. Socialmedicinsk er der afgørende forskel på ’funktionsevne’ og ’arbejdsevne’. Funktionsevne er lægefagligt domæne, mens arbejdsevne er et juridisk og socialfagligt begreb, som alene vurderes af kommunen.
Vidste du at ... På landsplan bruger kommunerne årligt omkring 300 millioner kroner på indhentelse af lægeerklæringer
3 Brug en god skabelon
Statusattesten (LÆ125) er den hyppigst anvendte kommunale attest i almen praksis og er beregnet til at give et kortfattet øjebliksbillede af helbredsforholdene ud fra allerede foreliggende materiale i praksis. For at undgå at starte fra et blankt papir hver gang, kan du følge en god skabelon:
-Diagnoser og helbredstilstand: Angiv patientens alder, køn og primære diagnoser. Ved multisygdom eller komplekse tilstande opstil diagnoserne i en overskuelig punktform.
-Behandlingsmuligheder: Redegør for, hvad der er afprøvet, og om behandlingsmulighederne er udtømte eller fortsat igangværende.
-Prognose: Giv dit bedste bud på prognosen ud fra det normale forløb for tilstanden. Angiv hvornår, der forventes bedring/raskmelding, eller om prognosen er usikker/dårlig.
-Funktionsevne og skånehensyn: Beskriv kortvarigt det aktuelle funktionsniveau og udpeg relevante, konkrete skånehensyn.
4 Overhold relevansprincippet
Lovgivning fastslår, at en læge ved udstedelse af attester alene må beskrive relevante forhold. Så undlad at kopiere lange journalnotater, epikriser eller komplette medicinlister direkte over i en kommunal attest. Det gør attesten uoverkommelig at læse for sagsbehandleren. Vær også opmærksom på, at klagesager over lægeattester ofte handler om, at lægen har medtaget følsomme eller irrelevante oplysninger, der intet har med sygemeldingen at gøre.
5 Pas på med ’kontraindiceret’
Læger anvender ofte sætningen: »Det vurderes kontraindiceret, at...«. F.eks. når patienten bør skånes for samtaler og aktiveringskrav. Men fagudtrykket ’kontraindiceret’ er en faldgrube. Både kommunerne og Ankestyrelsen underkender typisk formuleringen, fordi det ikke nødvendigvis er kontraindiceret at deltage i aktivering, blot fordi en smertepatient oplever forbigående stigning i smerter ved bevægelse. Ordet bør reserveres til særlige tilfælde, hvor en belastning beviseligt vil medføre helbredsmæssig forværring.
Vidste du at ... Det kommunale beskæftigelsesområde skal ikke længere mekanisk indkalde borgere til samtaleforløb og automatisk indhente lægeerklæringer. Samtaler og attestanmodninger skal fremover give faglig mening i sagsbehandlingen
6 Brug AI med omtanke
AI-værktøjer som Medbrick eller Noteless er gode til at transskribere konsultationer og formulere udkast til lægeattester. Men vær opmærksom på, at AI-modeller kan være hurtige til at konkludere ’førtidspension’ eller foreslå omfattende hjælpemidler. Desuden må kommunen ikke lægge attesten til grund for en social afgørelse, hvis det skinner igennem, at den er AI-genereret uden lægefaglig bearbejdning.
7 Skeln mellem kronisk, stationær og varig
I almen praksis kan ordene kronisk, stationær og varig være overlappende synonymer. Men i det kommunale system har de forskellige juridiske og socialfaglige konsekvenser. Hos sagsbehandleren har ’kronisk’ ingen vægt i forhold til afgørelse om offentlige ydelser. En borger kan godt have kronisk sygdom og varetage fuldtidsarbejde. En ’stationær’ tilstand er derimod en forudsætning for, at kommunen kan overveje varige ydelser som fleksjob eller førtidspension. Sidst men ikke mindst kræver beskæftigelses- og pensionslovgivningen, at nedsættelsen af arbejdsevnen er dokumenteret som ’varig’. Vær derfor bevidst om begrebernes betydning, når du udfylder attester.
8 Søg hjælp
Hvis du er i tvivl om de juridiske rammer for en attest, kan du kontakte Lægeforeningens Juristvagt eller Attestudvalgets sekretariat og få hjælp. Du kan også benytte dig af folderen ’Skånehensyn’ lavet af Socialmedicinsk Center, som er en oversigt over psykiske og fysiske skånehensyn. Den kan bruges som et praktisk inspirationskatalog, når der skal formuleres relevante skånehensyn i attestarbejdet.
Kilde: Tirsdagskursus: ’Attester og det kommunale samarbejde’ ved Line Johansen Fahmy, speciallæge i almen medicin, og Aksel Nielsen, socialrådgiver.