800 læger er alkoholikere

Ifølge overlæge Finn Zierau (1), Alkohol-enheden, H:S Hvidovre Hospital, er der omkring 800 læger, som er alkoholikere. Af de ca. 16.000 erhvervsaktive læger vil 2.150 af dem på et eller andet tidspunkt i deres liv få et alkoholproblem. Derudover kommer et ukendt antal læger, som misbruger medicin.

Finn Zierau, som baserer sit skøn på udenlandske undersøgelser, nævner, at de 800 læger måske er udtryk for en konservativ vurdering, for ingen af de hidtidige undersøgelser viser, at tallet er lavere end de 800 personer. Normalt er det mellem fem og syv procent af lægepopulationen, som ikke kan styre sit alkoholforbrug.

Læger drikker hverken mere eller mindre end normalbefolkningen. Men de har nok sværere ved at se problemet i øjnene og gøre noget ved det, mener Michael Andreassen, klinikchef på retspsykiatrisk afdeling, Viborg-Kjellerup Sygehus, og lægelig konsulent for Kollegialt Netværk for Læger.

»Vi er i sundhedsvæsenet blevet bedre til at identificere misbrugende læger og indlede en procedure for at løse problemet, men der er stadig lang vej endnu. Misbrugere er gode til at skjule deres misbrug, og det gælder i særdeleshed for læger. De ved, hvordan skidtet fungerer og kan skjule problemet med andet end pebermyntepastiller. Lægers evne til at benægte og fortrænge er om muligt bedre end i normalbefolkningen, for det er så uforeneligt med lægerollen at være misbruger. Svagheden ved lægerollen er, at den ikke må være ... svag, og erkender jeg min kollegas misbrug, erkender jeg samtidig, at jeg selv kan få det«, udtaler Michael Andreassen.

Når lægen endelig falder, er det over en meget stor tærskel og ned i et dybt, dybt hul, og den enkelte føler det meget stigmatiserende, nævner han.

»Når faldet er så stort, er modstanden mod at erkende, at man har et problem, lige så stor«, mener Michael Andreassen.

Ubønhørlig lægekultur

Jaques Gauguin, overlæge ved Misbrugscentret i Vestsjælland Amt og netværksrådgiver, mener, at lægekulturen nærmest er ubønhørlig. Accepterer ikke fejl. En læge er efter hans mening en solist i et karrierepræget og hierarkisk opbygget system, og ingen af de tre elementer befordrer den næstekærlige, opmærksomme kultur, som er nødvendig for at opsnappe og hjælpe misbrugere.

Samarbejde er for ham et nøgleord, men samarbejde og sundhedsvæsen er ifølge Jaques Gauguin ofte to uforlignelige størrelser.

»Forventningerne til samarbejde på et hospital er nærmest lig nul, og når man ikke samarbejder, opdager man ikke hinandens misbrug. Samarbejde på et hospital er stort set begrænset til enten af konkurrere mod hinanden eller lægge vagtplaner sammen. Der findes holdarbejde ved fx operationer, javist, men lægen er en lonely rider. Når jeg fx taler med reservelæger føler de sig uendeligt isolerede«, siger Jaques Gauguin.

Han fremhæver arbejdet i Kollegialt Netværk for Læger, som - ud over at rådgive og vejlede læger om at komme i behandling - ved hjælp af oplysning og debat langsomt har været med til at sætte problemet misbrug på dagsordenen inden for lægestanden, men modstanden internt er stadig stor.

»Der er en god udvikling på vej, men den modarbejdes af, at fællesskab og samarbejde ikke anses for nødvendigt, i nogle tilfælde uønsket på grund af konkurrencehensyn, og så bliver misbrugsproblemet tungt at arbejde med«, nævner han.

»Vi har en kollegial forpligtelse til at hjælpe hinanden, når vi kommer i et misbrug, og på godt og ondt er vi også rollemodeller for andre i samfundet. Derfor har vi et etisk ansvar, der gør, at vi er nødt til at vise, at vi ikke alene kan tage os af vores patienter, men også af hinanden«, udtaler Jaques Gauguin.

Michael Andreassen mener også, at Kollegialt Netværk for Læger har haft en positiv impact. Fx er tærsklen for at kontakte netværket mindre i forhold til embedslægen, bemærker han. Det gør, at man oftere kan hjælpe i det vigtige tidlige forløb i misbrugsfaldet.