Skip to main content

konflikt  Allan Bøgedal var tirsdag aften kørt fra Ebeltoft til medlemsmøde i Europahallen i Aalborg, fordi han missede mødet i Region Midtjylland før pinse. Han var ikke i tvivl.

»Vores praksis skal ikke styres ensidigt diktatorisk – vi har været og vil altid være selvstændige erhvervsdrivende. Problemstillingen er den samme som i 1984, blot er det værre denne gang, fordi der er så mange urimelige krav. Jeg arbejder 56 timer om ugen, og det gør mig så vred, at der er lagt op til, at jeg nu også skal bruge tid på at indrapportere i ét væk«.

Heller ikke Finn Boldt, praktiserende læge i en kompagniskabspraksis i Aalborg, rystede på hånden, inden han skulle sætte sit kryds på stemmesedlen.

»Hvis jeg skal være lønmodtager, vil jeg også påberåbe mig ret til en 37-timers arbejdsuge og til at kunne overholde 11-timersreglen. Nej, jeg kan ikke se et gran af fornuft i regionernes krav. Det handler ikke om penge – det er vores råderet, der er på spil. Jeg får lige nu omkring to jobtilbud uden for landets grænser om ugen, og det er noget jeg overvejer«.

Inden Eddie Nielsen, medlem af PLO’s bestyrelse og selv praktiserende læge i Nordjylland gennemgik lovindgrebet om almen praksis for den tætpakkede forsamling, sagde han: »Nordjylland er jo godt nok lillebrorregionen. Men som bekendt er det ikke mængden, men massen der er afgørende«.

Det blev bekræftet, både da 96 pct. af de 277 fremmødte og stemmeberettigede PLO’ere tre timer senere tilkendegav, at de var parat til at deponere deres ydernummer, og under selve stormødet, hvor der var rift om mikrofonerne for at bakke op om bestyrelsens linje, stille spørgsmål og sætte tingene på spidsen.

»Hold kæft, hvor er de trælse. Hvor mange af regionspolitikerne ved, hvad det egentlig er, vi laver?«, lød det fra en kvindelig praktiserende læge fra Vendsyssel.

»Vi skal have en garanti for, at der kommer noget på bordet, der rækker mange år frem. Vi tåler ikke en sådan konflikt om et par år igen«, fastslog en praktiserende læge fra Aalborg.

Men der var også mere moderate stemmer: »Det her er ikke anderledes, end hvad andre grupper har været udsat for. Jeg vil bede jer om at være nænsomme senere i processen og være lydhøre over for, at vi f.eks. i højere grad skal anvende kvalitetsdata«.

PLO’s formand, Henrik Dibbern slog fast: »Det er forhandlingsvejen, vi søger. Og ja, det her er en faglig kamp. Opbakningen til os fra politisk hold skyldes kun den store opbakning, vi har oplevet på disse medlemsmøder«.

Inden da havde han bedt dem, der var med under den seneste konflikt i 1984 om at rejse sig op: »Se, hvor sunde og velklædte de ser ud. Hvis de kunne holde det ud og efterfølgende klare at arbejde i ca. 30 år, så kan I også. Det her er også en kamp for de kommende praktiserende læger«.

PLO’s bestyrelse vil tidligst påbegynde indsamling af ydernumre efter bestyrelsesmødet den 23. maj. Og til stor applaus slog Peter Magnussen, næstformand i PLO’s bestyrelse fast: »Der bliver ikke indgået en aftale med regionerne uden at alle får deres ydernummer tilbage i uændret stand«.