Åbent brev til DADLs bestyrelse

Det er desværre ikke gået op for nogle læger (inklusive DADL), landspolitikere samt ikke mindst amtspolitikere, at der inden for EU findes regler, der giver alle patienter samme ret til at få den bedste behandling. Kan det enkelte EU-land ikke honorere dette, skal der henvises og betales til et hospital i et andet EU-land, der kan yde denne behandling, hvis patienten ønsker det. Dette har været en torn i øjet på mange magtfulde mænd inden for mange EU-landes sygehusvæsner, og de har selvfølgelig klaget. EU har svaret igen med dommene Decker-Kohll og Smits-Peerboom og klarlagt at EU-borgere – med få undtagelser – har frit sygehusvalg inden for unionen med henblik på at få den bedste behandling.

Når professor Niels Erik Skakkebæk, Rigshospitalet, træder frem i nyhedsmedierne den 12. juni 2002 for at tale sin sag: »Jeg får ikke henvist de børn, jeg skal have fra Nordjyllands Amt, på grund af at amtet giver afslag på kaution«, må man tage sig til hovedet. At Nordjyllands Amt ikke mener, at de har penge til denne specialistudredning og -behandling, må ikke sætte disse patienter dårligere end andre i EU. Hvis Nordjyllands Amt ikke vil give kaution til Rigshospitalet, har patienterne krav på at blive henvist til et andet EU-land med samme ekspertise som den Niels Erik Skakkebæk besidder. Så kan man jo spørge sig, hvem der tjener på sådan en henvisning og om der spares penge? At pådutte disse patienter og deres forældre udredning og eventuelt behandling inden for Nordjyllands Amts grænser, er at lyve og give dem en klart dårligere behandling. Dette er uden tvivl ulovligt iht. EU-lovgivning, og man kan håbe, at egen læge vil oplyse patienterne om deres rettigheder. Man kan desværre ikke være sikker på, at hverken den »udredende og behandlende afdeling« i Nordjyllands Amt eller amtet selv vil oplyse patienterne om muligheden.

Det kan vel ikke være rigtigt, at patienterne og deres forældre selv skal gå på nettet og »tilfældigt« finde ud af deres rettigheder?

En af mine gamle venner meldte pludselig sin ankomst efter flere års fravær. Vedkommende er sygeplejerske på en gynækologisk afdeling i et amt, hvor amtspolitikerne pludselig har fået meget travlt med at lukke afdelinger. Hvad betyder dette for patientbehandlingen og ikke mindst patientsikkerheden? I spareiver er den onkologiske gynækologi taget fra ovennævnte afdeling og flyttet til et af amtets andre sygehuse. Problemet opstår ved at afdelingens højt specialiserede onkologiske gynækologer ikke flytter med og afdelingen hvortil patienterne er flyttet, ikke besidder denne ekspertise. Hvem opererer nu patienterne med gynækologiske cancere? Det gør fødselslæger uden ekspertise i cancerkirurgi. Med den øgede risiko for recidiv og efterfølgende død af canceren som dette medfører, kan man kun råde patienter i ovennævnte amt til at benytte sig af deres ret til frit sygehusvalg og flygte ud af amtet.

Er det alene amtspolitikernes skyld, at disse tilfælde opstår? Vi er som læger desværre selv skyld i tilstanden, idet der altid findes en »judas«-læge, der sanktionerer tiltagene fra amtspolitikernes side. De læger i Nordjyllands Amt, der modtager patienter med afslået kaution, ved godt at patienterne burde udredes og behandles på Rigshospitalet, men fortæller amtspolitikerne, hvad de gerne vil høre: Hvis vi nægter kaution, bliver patienterne under alle omstændigheder udredet og behandlet, hvorfor så give kaution? (At kvaliteten ikke er helt i top, vil vi ikke høre om, men selvfølgelig hvis det var mit barn, skulle barnet til Rigshospitalet!). Amtspolitikerne i amtet med de dårligt behandlet gynækologisk cancer-patienter, har med sikkerhed en »judas«-læge til at bakke dem op af den ene eller anden grund.

Men hvor skal de læger, sygeplejersker og sosu-assistenter gå hen med deres bange anelser, når de mener, at systemet ikke lever op til de retsmæssige udrednings- og behandlingstilbud, man må forvente i år 2002? Hvornår tager DADL hul på dette ulidelige tabu, der forpester mange retskafne lægers hverdag, nemlig: Jeg ved, at der findes andre behandlingsmuligheder som mine patienter burde have nu, men som amtet, på grund af kassetænkning, ikke mener at have råd til. Hvilket råd eller organ kan jeg henvende mig til, der har mulighed for hurtigt at undersøge og korrigere, når systemet svigter?

SVAR