Åbent hus på hospitalet

Hvad er det, der får tusindvis af mennesker til at myldre ind på Odense Universitetshospital en mild solskinssøndag i september? Det er Patientens Dag. Den dag åbnes dørene på vid gab, og folk fra gaden inviteres indenfor på sygehuset for at se, hvad der egentlig sker derinde. Søndag den 16. september var det fjerde gang, Odense Universitetshospital holder Patientens Dag; hidtil har det været i 2002, 2003, 2005, og begivenheden har hver gang trukket fulde huse.

»Vi starter i god tid med at lægge foldere, der fortæller om arrangementet, ud i venteværelser på sygehusene i regionen samt hos praktiserende læger, fysioterapeuter og andre behandlere. I ugen op til annoncerer vi i dagspressen og kører tv-spots, der inviterer folk indenfor. Og søndag formiddag åbner vi så dørene,« fortæller Charlotte Mejlhede, der er projektleder på Patientens Dag.

Spændende underholdning

I år besøgte cirka 4.500 mennesker sygehuset som nysgerrige gæster. Det er omtrent samme besøgstal som i 2005. Og da hele arrangementet kun strækker sig over fem timer, er der godt fyldt op. Både i forhallen og på gangene i hele stueetagen, i konferencerummene samt udenfor i telte og på åbne pladser myldrer det med nysgerrige potentielle patienter og pårørende, der ser ud til at være særdeles godt underholdt.

Men der er også arrangeret underholdning til den helt store guldmedalje for alle aldersgrupper:

Omtrent hver eneste afdeling på sygehuset har en stand, hvor læger, sygeplejersker og andet personale demonstrerer, hvad der foregår på netop deres afdeling.

Hos plastikkirurgerne kan man for eksempel få tjekket sine modermærker - bag et forhæng, selvfølgelig. På et bord ligger forskellige størrelser bryst-implantater fremme, som man frit kan give et lille klem. Også en kunstig testikel ligger til skue. En planche viser, hvordan brystopererede ser ud, både når brystet er fjernet, og når det nye, kunstige bryst er monteret. Den venlige plastikkirurg står selv i standen og fortæller, hvordan det hele foregår.

Lidt længere henne ad gangen kan man prøve at sy sår sammen. Et stort stykke svinehud er lagt frem og dækket af ligesom til operation. Og så kan patienterne selv prøve at sy snittet i huden sammen. Man kan også prøve at få målt blodtryk, se, hvordan et knæ opereres - osv. osv.

Mest for børn

Lige udenfor er børneteltet rejst. Her kan de små få undersøgt deres bamse eller dukke. Mon den skal røntgenfotograferes først? Hvis den skal opereres, skal den helt sikkert bedøves! En lille pige får lagt gips på armen - det gør jo ikke ondt, vel?

»Det er rigtig sjovt og hyggeligt at stå her,« siger radiograf Susanne Vestbjerg. »Og det virker, som om både børnene og deres forældre både bliver godt underholdt og samtidig får afmystificeret sygehusvæsenet. Det er jo mindre skræmmende at komme her første gang i denne her sammenhæng, end hvis armen virkelig er brækket!«

På parkeringspladsen kan man også komme ind i både en ambulance og en rigtig lægehelikopter, en blodbus og en mammografiscreeningvogn. Det er et tilløbsstykke for både store og små.

Med bankende hjerte

I en konferencesal er der oplysende og tankevækkende foredrag hele dagen. Paula Larrain er ordstyrer og binder dagens program sammen som perler på en snor. Efter den officielle velkomst holder Lene Gammelgaard, der har besteget Mount Everest og skrevet en bog om det, et foredrag om at nå tilsyneladende uopnåelige mål. Det flettes på forunderlig vis sammen med den situation, ikke så få patienter havner i, nemlig at måtte kæmpe sig tilbage til et normalt liv.

Lidt senere fortæller en læge om den nyeste landvinding inden for kræftbehandling, PET-skanning, der med stor præcision kan vise, hvor i kroppen kræftcellerne sidder. Herefter vises en film om en operation på et bankende hjerte. Der er bomstille i den propfyldte sal, mens operationslægen selv kommenterer og forklarer, hvordan det hele foregår. Og det følges op med et bevægende foredrag af Johannes Møllehave, der selv er blevet opereret i sit bankende hjerte. Det handler om tillid, tro og om trygt at lægge sit bankende hjerte i andres hænder.

I dialog med patienterne

Men hvorfor nu alt det her? Er det ikke nok, at hospitalet behandler de patienter, der kommer ind?

»Selvfølgelig er det jo patientens dag hver eneste dag«, forklarer sygehusdirektør Jens-Otto S. Jeppesen. »Men det skal ikke afholde os fra en gang imellem at slå dørene på vid gab og invitere folk ind til en snak og et spændende kig på, hvad vi går og laver. Både for deres og for vores skyld. Vi vil meget gerne i dialog med patienterne og andre brugere af hospitalet. Og det er der ikke altid så god tid til i hverdagen. Vores lyst til at fortælle om, hvad vi laver - og at afmystificere det - er nok ligeså stor som de besøgendes spørgelyst. Og så er vi også interesserede i at høre, hvad patienterne synes om os. Hvilke oplevelser har de haft? Og hvordan kunne de tænke sig, det skulle være?«

»Jeg blev opereret for første gang sidste år og blev meget imponeret over den effektivitet, der er her. Så jeg fik lyst til at komme og kigge og se mere om, hvad de kan herovre,« fortæller Claus Larsen, der bor kun et stenkast fra hospitalet.

»I dag har jeg været allermest fascineret af at se, hvordan man kan finde kræftceller i kroppen gennem skanninger. Det gør mig faktisk lidt mindre bange for at blive gammel. Hvis jeg eller en af mine nærmeste skulle få kræft, er jeg ikke nær så bange mere,« tilføjer han.

Hvem besøger Patientens Dag:

Familier: 54,9%

Over 50-årige: 28,5%

Under 50-årige uden børn: 10,8%

Unge (16-30 årige): 5,8%

65,5% har ikke besøgt Patientens Dag før.

34,5% har besøgt Patientens Dag før - heraf 14,5% flere gange før.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt gæsterne på Patientens Dag 2007.