Ånden fra 68 bærer igennem

Praktiserende læge Jens Damsgaard i Hvalsø er en ægte 68'er fra inderkredsen, som planlagde den berømte besættelse af rektor Mogens Fogs kontor. Han er også et levende bevis på, at »ånden fra 68« sagtens kan bære igennem til 2002 med sit budskab om at involvere sig, løfte i flok og møde medmennesket med tillid og respekt. Ikke som nostalgi, men som praktisk redskab i udvikling af lægegerningen.

Jens Damsgaard var kun 32 år, da han startede i praksis i 1978. Nogle år som 1. reservelæge på en børneafdeling havde givet ham stor lyst til tæt patientkontakt.

Det behov blev med det samme opfyldt, da han overtog en praksis i Hvalsø, men med i købet kom en kultur præget af mange receptfornyelser på sove- og nervemedicin, lidt for mange efter den unge læges smag. Hver tredje af de kvindelige patienter over 70 år fik sovepiller.

Med udgangspunkt i en aktivitetsgruppe under praksisudvalget og støtte fra en ung farmaceut på det lokale apotek var Damsgaard med til at sætte fokus på forbruget af beroligende stoffer under den sigende overskrift: »lægernes ordinationsvaner/patienternes medicinbestillingsvaner«. Der blev holdt borgermøde på den lokale skole, de lokale læger deltog i en receptundersøgelse og samledes for at dis-kutere og sammenligne deres udskrivningspraksis.

»I en lille, tryg gruppe af kolleger drøftede vi vores egen adfærd - det var audit, før begrebet var opfundet«, fortæller Damsgaard.

»Som alle andre læger har vi praktiserende svært ved at ændre adfærd. Ikke på grund af manglende efteruddannelse - vi er nok den gruppe, der uddanner sig mest - men der skal noget specielt til for at omsætte ny viden.

Det er en virkelig øjenåbner at sidde i gruppe og sammenligne egne ordinationstal med andres. I dag sender mange amter disse tal ud til lægerne. Men det er ikke det samme. Vi får jo så mange breve. Resultaterne kommer først, når vi får lejlighed til at diskutere tingene indbyrdes. Der skal være proces i tingene«.

Det nyttede at sætte fokus på nerve- og sovemedicinen i Hvalsø. Efter to år kunne der konstateres et fald i forbruget på 38 procent.

Processen tiltalte Damsgaard så meget, at han gik i gang med flere auditprojekter på amtsniveau efter model fra Audit Projekt Odense. De drejede sig om blandt andet antibiotika og kvindehormoner. Han fandt også tid til at være med til at starte Kollegialt Netværk for Læger. I dag er Damsgaard både auditvejleder og kvalitetsudviklingskonsulent i Roskilde Amt. Han er medlem af P.L.O. og DSAM's fælles Kvalitetsudviklingsudvalg og APO's projektgruppe, ligesom han er en aktiv underviser.

Hvorfor er du med til at arrangere alle disse aktiviteter for dine kolleger?

»Generelt mener jeg, at det er sundt for en praktiserende læge at beskæftige sig med noget andet fagligt end det daglige, hårde og ofte alvorlige arbejde. Jeg tror, det er afgørende for, at jeg i dag brænder - men ikke er brændt ud.

Vi arrangører får i virkeligheden allermest ud af arbejdet. Der lægges alen til standarderne i vores egen praksis, når vi for eksempel skal sætte os grundigt ind i diabe-teskontrol for at kunne udarbejde et spørgeskema til audit«.

Har du personligt levet efter 68-ideerne?

»Som husmandssøn fra Nordjylland har jeg også andet med i bagagen. Men jeg føler mig som ægte 68'er og var som nævnt med til at lave de første universitetsaktioner.

Under studiet og i mine år som yngre læge boede jeg i kollektiv. I dag bor jeg med min kone og tre døtre på ti tønder land med får og islandske heste. Det betyder meget for mig at have ansvar for dyrene. De skal passes, uanset om det regner eller sner.

Min ældste datter, Line, starter i øvrigt på medicinstudiet. Jeg tror ikke, det er forkert at sige, at hun er inspireret af mit professionelle liv som familielæge«.

Hvad er en læges vigtigste egenskab?

»Empati. Og så skal man have lyst til at smøge ærmerne op og undersøge patienterne«.