Årsmøde i LVS: »Når vi sætter en aldersgrænse for alkohol, sker der ting allerede næste weekend«

Hr. Larsen er 71 år. Han hoster, er i kræftpakke, og skanning viser lungekræft. Behandlingsvejen handler ikke kun om canceren, men også om hr. Larsens 71 leveår. Ryger som 15-årig. Nu forpustet og åndedrætsbesvær. Ondt i lægge. Bevæger sig ikke meget. Tyk og diabetes. Nyrerne er påvirket.

Det er den livshistorie, som hr. Larsen har med sig ind til onkolog og ledende overlæge Lotte Engell-Nørregård, Herlev og Gentofte Hospital. Hun taler ved Lægevidenskabelige Selskabers (LVS’) årsmøde, hvor forebyggelse er temaet.

»Vi har kræftpakker og kræftplaner, og vi er kommet op i nærheden af de andre nordiske lande på overlevelse«, remser hun op. Men remsen er kort. For Danmark er stadig på en masse kedelige førstepladser, når det gælder kræft. Årsag?

»Livsstilssygdomme, som kan forebygges«, slår hun fast og vender tilbage til hr. Larsen. Skal han opereres? Strålebehandling? Ingen af delene. Lungefunktionen er for dårlig. Immun og kemo? Dur ikke på grund af nyrerne.

»Dét er vores hverdag«, siger Lotte Engell-Nørregård.

Havde vi derimod haft strukturel forebyggelse, havde hr. Larsen måske kunnet trække vejret i dag, ingen smerter i benene og alt det andet.

»Så havde vi kunnet kurere Hr. Larsen«, siger Lotte Engell-Nørregård.

For skal vi for alvor hamle op med vores nordiske naboer, skal vi have sundere patienter i kræftbehandling, lyder onkologens pointe.

Forebyggelse er livsnødvendigt

LVS’ årsmøde havde i år overskriften »Sundheden og det hemmelige våben«. Det handler om, hvordan danskerne kan komme til at møde sundhedsvæsenet senere og i en bedre form. Svaret er strukturel forebyggelse.

Budskabet blev ført an af LVS-formand Susanne Axelsen. Hun tegnede en fremtid anno 2039, hvor der de sidste 15 år var satset massivt på strukturel forebyggelse, så man nu – i 2039 – kunne høste frugterne af tredoblede cigaretpriser, højere aldersgrænser for køb af alkohol, meget mere motion i skoletiden og gratis motion til alle andre også.

Det er dog ikke lægerne, understregede hun, der skal trykke på den store strukturelle forebyggelsesknap. Det er politikerne. Men læger kan insistere på, at politikerne reformerer sundheden og ikke kun sundhedsvæsenet. To kommissioners arbejde står tilbage uden svar på, hvordan man gør det nemmere for befolkningen at leve sundere. Dét budskab ville LVS-formanden samle lægerne om.

»Vi skal sige det ved mødeborde og middagsborde. Vi skal sige det, fordi vi har en stemme, der er troværdig. Strukturel forebyggelse er nødvendigt. Livsnødvendigt«, lød det fra årsmødets vært.

Virker allerede næste weekend

Strukturel forebyggelse kan betale sig, viser en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.

Professor Naja Hulvej Rod var inviteret til LVS’ årsmøde for at tale om, hvorfor samfundet bør gøre meget mere for at forebygge.

Desværre, fortalte hun, er strukturel forebyggelse traditionelt ikke blevet opfattet som en vindersag blandt politikere, fordi det handler om alt det, vælgerne ikke må. Men faktisk er der udbredt opbakning i befolkningen til det. Se bare på sikkerhedsseler i biler, forbud mod transfedtsyrer i mad og pesticider i landbruget.

»Vi har i forvejen masser af fantastisk strukturel forebyggelse i Danmark. Det glemmer vi nogle gange. Vi gør en masse ting allerede. Lad os blive ved med det«, lød det fra professoren.

Især bør vi sørge for, at børn og unge aldrig begynder at ryge og drikker mindre, påpegede Naja Hulvej Rod, men efterspurgte også større fokus på de kommercielle aktører som alkohol-, tobaks- og techindustrien. Udbyderne af de usunde produkter, der forringer borgernes helbredstilstand. Fra en læge i salen blev der tilføjet forarbejdede fødevarer til listen.

»Der er alt for lidt opmærksomhed på betydningen af de kommercielle determinanter for vores sundhed«, kvitterede Naja Hulvej Rod.

Hun forklarede, hvorfor strukturel forebyggelse betaler sig på den lange og korte bane.

»Hver gang vi strukturelt forebygger, at nogle bliver syge, sparer vi penge på sygefravær og indlæggelser. Og når vi sætter en aldersgrænse for alkohol, sker der ting allerede næste weekend«, sagde hun og remsede op: færre uønskede seksuelle hændelser, slagsmål, skadestuebesøg etc.

»Strukturel forebyggelse er effektivt – også omkostningseffektivt – og kan være med til at reducere social ulighed i sundhed. Det må da være en politisk vindersag«, mente hun og erklærede sig enig med en læge i salen om behovet for mere systematisk følgeforskning på området.

Foreningspas og røgfri strande

Sundhedschef i Aarhus Kommune Otto Ohrt kom til årsmødet for at fortælle om strukturelle indsatser i hans egen by, hvor man har planer om at gøre alle strande røgfrie og blandt andre tiltag også har realiseret et såkaldt foreningspas, der giver borgere gratis medlemskaber. Desuden har man oprettet en fond med 105 mio. kr., som skal bruges til at investere i borgernes sunde aldring.

»Vi inviterer flere forskellige aktører ind til at drive folkesundheden fremad«, sagde Otto Ohrt om fonden, der er et forsøg på at tiltrække private aktører som pensions- og forsikringsselskaber, som har en fordel i forebyggelse frem for behandling.

Derudover fortalte sundhedschefen om 20-30 »delestillinger«, man har oprettet i Aarhus, som går på tværs af magistrater, forskningsområder, boligforeninger og civilsamfundet, f.eks. nattelivet. Delestillingerne skal sikre, at man får transporteret viden nødvendig for at lave nye konstruktioner, som gavner folkesundheden.

»Der er mange, der gerne vil tegne streger. Jeg vil gerne fjerne streger. Så vi får mere samarbejde«, lød en kæphest fra sundhedschefen, der også opfordrede Slotsholmens ministerier til at samarbejde mere, fordi sundhed går på tværs af sektorer.

Bør udfordre regnemodellerne

Adm. dir. for Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker, tidligere formand for Strukturkommissionen, ved, hvordan Slotsholmen fungerer. Derfor kom han til årsmødet for at give sine bud på, hvorfor politikerne ikke tager ejerskab over forebyggelse.

Han lagde dog ud med det faktum, at fire ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges, og kaldte det »grundlæggende absurd«, at der ikke gøres mere for den dagsorden.

Herefter listede han forhindringerne op: Den politisk-økonomiske virkelighed, hvor andre ting også kræver prioritering, lobbyisme, som især tobaksindustrien er »chokerende dygtige« til, og Finansministeriets rolle i alt, hvad der koster penge. Flere oplægsholdere kom i løbet af årsmødet ind på, at Finansministeriet har regnet ud, at det koster statskassen 5 mia. kr. i tabte indtægter at indføre højere tobakspriser.

»Måske skulle vi tage konsekvensen af, hvordan beslutningsstrukturerne hænger sammen i Danmark. Hvis vi ikke bliver dygtigere til at kommunikere på Finansministeriets banehalvdel, får vi aldrig strukturel forebyggelse igennem. Vi er ikke dygtige nok til at udfordre deres beregningsmodeller«, mente Jesper Fisker.

Folkesundhedslov på vej

Årsmødet sluttede af med en paneldebat, hvor fem politikere blev spurgt til den manglende fokus på strukturel forebyggelse. Monika Rubin, folketingsmedlem fra Moderaterne og læge, påpegede sit partis rolle i akutplanen og sundhedsreformen.

»Men forebyggelse halter for alle partier«, mente hun og gav også en grund, som flugtede med Jesper Fiskers.

»Regnemodellerne i Finansministeriet tager ikke hensyn til afledte effekter. Så sætter man priserne på cigaretter markant op, så bliver det vanvittigt dyrt. Da man lavede den grønne reform, afsatte man penge til at lave nye modeller, der tager højde for afledte effekter på klimaområdet. Der er behov for nye økonomiske regnemodeller for forebyggelse«, mente hun.

Også Kirsten Normann Andersen, folketingsmedlem for SF, problematiserede Finansministeriets beregninger, men ellers var flere af politikerne i panelet inde på den kommende folkesundhedslov, der er den første af sin art og skal styrke danskernes sundhed bl.a. gennem forebyggelse.

Stinus Lindgreen, folketingsmedlem for Radikale, proklamerede sine store forhåbninger for loven, men fremhævede, ligesom Jesper Fisker før ham, at loven indtil videre er begrænset beskrevet, hvilket giver plads til, at eksperter i forebyggelse og folkesundhed inddrages i udformningen.

Tidligere på dagen havde børnelæge Sven Pörksen og sundhedschef i Aarhus Otto Ohrt været inde på, at mange love og ministerier spiller dårligt sammen, selv om de har mange overlap, og at det derfor er vigtigt, at andre ressortområder viser interesse i den nye folkesundhedslov.

Purnima Erichsen (K), medlem af Aarhus Byråd og Region Midtjylland samt læge, sammenfattede pointen:
»Det er vigtigt at huske, at sundhedspolitik hænger sammen med boligpolitik og arbejdsmarkedspolitik«, sagde hun.

Mere tillid til kommuner

Borgmester og læge Maja Højgaard (S), Brøndby Kommune, stod for det mere lokale perspektiv og pegede på, at forebyggelse ikke kun er en sundhedsvæsen-ting, men lige så meget et anliggende for vuggestuepædagoger og skolebibliotekarer.

»Det er helt misforstået, at det kun er lægefagligt. Kommunerne laver masser af forebyggelse. Vores pædagoger er med til at forebygge arbejdsløshed og ungdomskriminalitet. Jeg kunne godt bruge mere tillid til, at vi gør de her ting. Pas på med at detailstyre inde fra Christiansborg«, lød hendes budskab.

Ordstyreren ville vide, hvordan politikere og læger kunne hjælpe hinanden til at fremme dagsordenen om strukturel forebyggelse.

»Flere sundhedsfaglige skal blande sig i debatten. Som politiker ville jeg elske, hvis der hver eneste dag var sundhedshistorier på forsiden af medier. Men det sker kun, hvis vi holder debatten i live. Det kræver, at folk med sundhedsfaglig viden blander sig meget mere«, mente Monika Rubin (M).

Kirsten Normann Andersen fik pointeret et mere internationalt budskab om at passe på WHO, mens Stinus Lindgreen (R) spurgte forsamlingen, hvor mange af lægerne i salen der var medlem af et parti og udøvede sin indflydelse dén vej?

Politikere kan redde flere liv

Modsat lægerne har politikerne magt lige nu. Derfor var det dem, som Sven Pörksen, formand for Dansk Pædiatrisk Selskab og ledende overlæge på Børne- og Ungeafdelingen på Slagelse Sygehus, ville råbe op. Det gjorde han med en patienthistorie fra det virkelige liv:

Jo er to år og bliver indlagt. Mor ryger, har haft to aborter og er gravid igen. Far er i fængsel. Jo har atopisk eksem og er indlagt med influenza. Mor må ikke ryge på stuen, så hun gør det på badeværelset. Senere bliver Jo indlagt igen med slugt hash. Der er samvær med faren nu, og der observeres blå mærker. Mor flytter kommune, og Jo skifter skole tre gange.

Jo har formentlig indlæringsvanskeligheder og i hvert fald astma og akutte indlæggelser. Nu også overvægt. Som 12-årig kører Jo galt på scooteren, og der observeres cutting på arme og misbrug af lattergas. 16-årige Jo indlægges med angstanfald og er tidligere kokainmusbruger. Som 21-årig er Jo gravid.

»Det er det ægte livs cyklus«, lød det fra Sven Pörksen.

Hans pointe?

»Hvor mange gange var der plads til forebyggelse i Jos forløb? Mange steder«, svarede han og påpegede, at politikere elsker pakker. Så hvorfor ikke en pakke for børn og unge? Selvfølgelig fordi det koster penge. Men:

»Som vi har hørt hele dagen, så sparer vi sindssygt mange penge ved at forebygge«, mindede han om. Og børnelægen sluttede indlægget af med sit opråb:

»Politikere! I kan redde mange flere liv, end jeg kan!«.