The absurdity 
of bureaucracy

I en veloplagt bog i en morsom, montageagtig formidlingsgenre tager socialantropologen Nina Holm Vohnsen fat på at beskrive bureaukratiets absurditet. Hun tager læseren i hånden, så man forstår det indefra. Antropologiens bestræbelser har været at gøre det eksotiske velkendt, det irrationelle rationelt, det usammenhængende sammenhængende. Men når man bliver ekspert i at konstruere forklaringer, bliver man mere og mere blind for absurditetens væsen. Det råder hun nu bod på.

Hun illustrerer, hvad det uundgåeligt vil ske, når en politisk plan skal implementeres. Nemlig at det vil mislykkes, i hvert fald hvis man med succes mener på en forudsigelig måde og med et forudset resultat . Men der vil altid være effekt. Derfor ingen grund til mistrøstighed.

Nina Holm Vohnsen har set på udmøntningen af projektet Aktive – hurtigere tilbage fra 2009. Her planlagde man med et kontrolleret studie at undersøge, om sygemeldte ville kunne komme hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet og dermed blive billigere, hvis man umiddelbart kunne iværksætte aktiviteter for dem. En efterfølgende evaluering foretaget af Rambøll i 2010 viste hverken besparelser – tværtimod – eller en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet for de sygemeldte, der blev indrulleret i forsøget. I mellemtiden var loven om denne nye fremgangsmåde for sygedagpengesystemet allerede vedtaget.

Normalt, når de hypotetiske forventninger om effekten af en implementering skuffes, har analysen af det været, at det er hverdagens aktører, der får det til at gå galt. Ved at være træge, bøje reglerne eller ligefrem spænde ben. Hverdagens aktører er f.eks. læger, lærere, dommere, politi og sagsbehandlere. Men Nina Holm Vohnsen påpeger, at der er forskellige og af og til konfliktende hensyn og målsætninger for planlæggere, udmønterne og dem indsatsen er målrettet til. Og for dem, der skal implementere, kan der ovenikøbet være samtidige modsatrettede hensyn – f.eks. skal sagerne hurtigt afvikles, skal man have medlidenhed med en klient, eller skal man være tro mod projektet? I sine 12 måneders deltagerobservation og interviews med de politiske beslutningstagere, embedsværket, sagsbehandlere på et socialkontor og i et privat firma, som aktiviteterne var udliciteret til, dokumenterer forfatteren, hvordan ideer og handleplaner jagter aktører, administration og politikere og skaber en absurd verden af dilemmaer og selvmodsigelser. »Gå galt« er indbygget i selve beslutningsprocesserne, og det kræver en analyse af absurditeten, hævder hun.

Absurditet er imidlertid ikke et objektivt vilkår i verden, men et perspektiv man kan gå ind og ud af. Det kræver en afstand i blikket, den engagerede som tror på projektet har ikke en oplevelse af absurditet. For den, der oplever meningsløshed, sker det, når konkurrrerende mål og hensyn kommer i konflikt med hinanden. Og det sker ofte, når skrivebordsnotater og mennesker af kød og blod røres i samme gryde.

For læger kan denne bog være opklarende. Indimellem skal der ske ændringer i vante procedurer, ofte indføres de top-down. Og med analysen af hvad der sker, får man her et redskab til ikke at fortvivle undervejs. Og også hjælp til at identificere frustrationen over oplevet mangel på røde tråde. Kampen for at tillægge interventioner mening kan i sig selv fodre bureaukratiet, hævder Nina Holm Vohnsen. Hun illustrerer det malende i bogens afsluttende egen guidede tur gennem en dag på arbejde. Hvis du tager den telefon, der ringer: Gå til afsnit 15 (som er en grædende kvinde, der har mistet sine dagpenge ved en fejl – du må involvere dig). Hvis du ikke tager telefonen og arbejder videre med den sag du sidder med: Gå til rude 24 (den sag du sidder med, og som du troede kunne afsluttes, må åbnes igen. Der er sket en fejl fordi manden ikke taler dansk og har misforstået, hvad han skulle skrive under på, du ringer til klienten, økonomiafdelingen, lægen. Du får ikke fat i nogen af dem).

Bogen er en munter og illustrativ formidling af et ph.d.-studie. Min eneste anke er det lidt tunge engelsk. Normalt er det anglosaksiske videnskabelige sprog altid præcist og kondenseret, her bærer det præg af oversættelse.