Skip to main content

ADHD-databasen – Resumé af årsrapport 2019

Denne årsrapport viser samlet en landsdækkende tilbagegang i indikatoropfyldelse og manglende målopfyldelse på samtlige indikatorer på landsplan. Ledelsesfokus syntes at udgøre en væsentlig parameter i bestræbelserne på at opnå indikatoropfyldelse.

Niels Bilenberg, Jesper Pedersen, Tine Houmann, Linda Hardisty Bramsen, Jakob Paludan, Dorte Møller Vistesen, Trish Nymark, Søren Bredkjær, Anna-Marie Madsen, Anne Philipsen, Anne-Mette Lange, Ib Rasmussen, Jan Ib Jørgensen, Kirsten Lægsgaard Johannsen, Tea Naamansen Nikolov og Lotte Maxild Mortensen. Interessekonflikter ingen.

15. feb. 2021
3 min.

ADHD-databasen har fungeret som klinisk kvalitetsdatabase siden 2013. Den inkluderer alle børn/unge (alder < 18 år), der er i udredning for ADHD på en hospitalsenhed i Danmark, uanset om de ender med at få en ADHD-diagnose eller ej. Databasen er forløbsbaseret, hvilket betyder, at samme person kan indgå med flere udredningsforløb.

I databasens syvende årsrapport, årsrapport 2019, der dækker perioden 1/4 2019-31/3 2020, afrapporteres resultater fra otte indikatorer, der alle er baseret på data fra Landspatientregisteret (LPR). Datagrundlaget for rapporten er 3.393 udredningsforløb, hvilket er en stigning på 534 forløb i forhold til året før (2.859 forløb). Dette kan både skyldes, at der reelt er flere børn, der kommer i udredning, og at der er sket en ændring i registreringspraksis ved overgangen til LPR3. Særligt Region Hovedstaden har haft en stigning i antal registrerede udredningsforløb med mere end dobbelt så mange forløb i denne årsrapportperiode i forhold til sidste år. Også Region Nordjylland har haft en stigning med 20% flere registrerede forløb.

Årsrapporten viser samlet en landsdækkende tilbagegang i indikatoropfyldelse. Ud over indikator 5b, som er en deskriptiv indikator, der opgør andelen af udredningsforløbene, hvor barnet får en ADHD-diagnose, ses på landsplan manglende målopfyldelse på samtlige indikatorer. Indikator 1 (somatisk udredning) ligger relativt stabilt og nærmest målopfyldelse i forhold til de øvrige indikatorer. For de øvrige indikatorer ses, efter en beskeden stigning i målopfyldelsen for indikatorerne 3-6 i perioden fra 2017-2018 til 2018-2019, et mere eller mindre markant fald i målopfyldelse i perioden 2018-2019 til 2019-2020.

Bortset fra indikator 1 er der en tendens til øget spredning på regions- og afdelingsniveau, hvor Region Syddanmark placerer sig bedst, og Region Hovedstaden sammen med Region Nordjylland placerer sig dårligst.

Styregruppen vil fremhæve, at der synes at forekomme et varierende overordnet ledelsesmæssigt fokus på at understøtte indikatoropfyldelse i ADHD-databasen, ligesom regionerne har forskellige teknologiske muligheder for følge op på dataregistreringen. Ledelsesfokus vurderes at udgøre en væsentlig parameter i bestræbelserne på at opnå indikatoropfyldelse. Et eksempel herpå er neuroambulatoriet i BUP-Odense. Her har man gennem hele 2019 haft ADHD-databasen på drifttavlerne (ugentlige møder) og således konstant haft fokus på indikatoropfyldelse, hvilket har løftet opfyldelsesgraden på næsten alle indikatorer. Styregruppen anbefaler, at et lignende ledelses-/driftsmæssigt fokus praktiseres i alle regioner (i alle ADHD-ambulatorier).

Det er planen, at ADHD-databasen udvides med behandlingsindikatorer fra 2021 og eksplorative resultatindikatorer fra 2021/22, samt at den også kommer til at omfatte voksne ADHD-patienter. Styregruppen håber, at dette vil øge interessen for databasen og forbedre undersøgelses- og behandlingskvaliteten for patienter med ADHD.

Årsrapporten og resuméet er udarbejdet af RKKP's Viden­center og formanden for ADHD-databasen i samarbejde med styregruppen. Årsrapporten har været i review.

Hele rapporten kan læses på sundhed.dk