»Adnekstumor eller karcinom …?«

6.30 Uret ringer. Jeg står op og går i bad, inden jeg vækker min kone og vores drenge på 9 og 12 år. De er heldigvis ret selvkørende om morgenen. Jeg laver madpakker og får lidt kaffe, mens vi taler om dagens logistik. Min kone har en lang dag og kommer sent hjem i dag.

8.00 Fremme på Rigshospitalet. Vort speciale har ikke morgenkonferencer, så vi kan gå direkte i gang. Der er lidt mail, og jeg skal tjekke dagens program. En kollega er hjemme med barn syg, så vi skal lige have fordelt den akutte vagtfunktion.

9.15 Jeg er ved at mikroskopere, da en HU-læge kommer ind med en bunke præparater, som jeg skal supervisere. Vi skal bl.a. være enige om, hvorvidt en hudcancer, som er fjernet, har frie rande, eller om der stadig er cancer tilbage. På et andet præparat diskuterer vi, om der er tale om en benign adnekstumor eller et karcinom – det er nogle gange svært at se forskel. Vi må have nogle flere trinsnit, så vi kommer lidt dybere ned i det indstøbte væv.

9.45 Jeg taler med en kollega, som jeg har et forskningssamarbejde med – vores samarbejdspartnere vil gerne inkludere nogle flere patienter. Derefter mikroskoperer jeg videre. Jeg har en akut frysediagnostik. Kirurgerne vil vide, om de har fjernet tumoren helt ud i det sunde væv. Patienten er stadig på operationsbordet og bedøvet, så det skal gå hurtigt.

11.00 Jeg går ind til en overlæge i mit team, fordi jeg selv har noget, jeg gerne vil have superviseret vedrørende en føtalobduktion – nogle placentaforandringer, som jeg gerne vil diskutere med hende. Vi bruger hinanden rigtig meget i patologien. Jeg venter, mens hun er i gang med en digital konsultation for en anden patologiafdeling. Hun viser mig slides’ene om denne konsultation på skærmen – ret interessant: en SARS-CoV-2-immunfarvning. Man kan lægge et antistof på vævet, som kan vise, om der er coronavirus i det. Og det er der. For de prøver, jeg selv har med, bliver vi enige om at bestille nogle ekstra farvninger.

12.00 Da jeg er tilbage, har den yngre læge, jeg superviserede tidligere, beskrevet de præparater, vi talte om. Jeg gennemlæser det og har nogle få kommentarer, og så kan hun sende svarene af sted. Så er der frokost, hvorefter jeg egentlig skulle mødes med min kontorkollega om et fælles forskningsprojekt. Men hun er kaldt op til en udskæring, så det må vente. Imens kan jeg mikroskopere videre på mine egne bunker. Der skal være multidisciplinær tværfaglig konference mellem patologer, kirurger, onkologer og radiologer. Jeg skal ikke med, men tjekker, om der er patienter, som jeg er involveret i. Det er der ikke.

13.40 Møde med kontorkollegaen om vores fælles projekt. Ser på mail om det kommende årsmøde på Comwell i Kolding i vores videnskabelige selskab, hvor jeg er næstformand. Det er vores afdeling her på Rigshospitalet, som er værter.

14.15 Jeg mikroskoperer videre og ser bl.a. på en immunfluorescens. En patient, som klinikerne mistænker for at have bulløs pemfigoid – en autoimmun sygdom med blæredannelser på huden, hvor man kan se nogle specifikke aflejringer lyse op ved immunfluorescens. Og det ser man her.

15.30 Min kontorkollega får svar på en molekylærpatologisk analyse, hun har bestilt for en bløddelstumor, som har en vanskelig morfologi. Svaret viser, at man har fundet en bestemt fusion, så det er desværre en sjælden tumor med en svært dårlig prognose. Det molekylærpatologiske fylder efterhånden ganske meget i vores speciale. Nogle diagnoser kan faktisk ikke stilles uden molekylærpatologiske undersøgelser.

15.45 Jeg har fri og cykler hjemad i selskab med en kollega. Så henter jeg min yngste dreng og laver mad sammen med ham. Da den ældste dreng kommer hjem, har han hovedpine. Min kone kommer hjem, vi spiser, og så tager jeg til basketball, som jeg spiller hver tirsdag.

23.00 Hjemme. Den ældste dreng er halvskidt og ligger og kaster op. Så vi skal lige tale logistik igen for dagen i morgen.

Se video hvor Christian Beltoft Brøchner fortæller om patologernes rolle ved et typisk patientforløb med udredning og behandling.