Adoptivbørn fra udlandet bruger flere sundhedsydelser end ikkeadopterede i Danmark, viser nyt studie. Læger og politikere bør være opmærksomme på de adopterede børn som en sårbar gruppe, konkluderer forsker bag studiet.
Adopterede børn fra udlandet går oftere til den alment praktiserende læge og psykiateren, end ikkeadopterede børn gør, viser nyt studie. Det nye i studiet er, at der nu skal rettes opmærksomhed mod børnene i endnu længere tid efter adoptionen end tidligere antaget. Det skyldes, at studiet er med til at fastslå, at gruppen af adopterede børn fra udlandet er meget sårbar.
Adoptivbørn har et forbrug af sundhedsmæssige ydelser, der er omkring dobbelt så stort som ikkeadopteredes forbrug Birgit Petersson, speciallæge i psykiatri og forskningstilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Afdelingen for Almen Medicin ved Københavns Universitet
Speciallæge i psykiatri Birgit Petersson fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Afdelingen for Almen Medicin ved Københavns Universitet står sammen med tre andre bag studiet:
»Man kan bruge studiet til at få politikere og læger til at indse, at adopterede børn fra udlandet har et højere behov for sundhedsydelser end ikkeadopterede. Og vi skal måske være bedre til at forebygge de lidelser, der kan opstå ved at være mere opmærksomme på gruppen«, siger Birgit Petersson, der har forsket i adoptivbørns forhold til sundhedsvæsenet i flere omgange og dermed også har viden fra sine andre studier om gruppen.
»Adoptivbørn har et forbrug af sundhedsmæssige ydelser, der er omkring dobbelt så stort som ikkeadopteredes forbrug – også når man har justeret for den forventede oversygelighed ved ankomsten til Danmark«, siger hun og forklarer, at resultaterne statistisk signifikante.
Læs originalartiklen, der er bragt i Danish Medical Journal HER.
Lars Gehlert Johansen, der er alment praktiserende læge i Rødding og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), oplever især, at adoptivbørn kommer meget til lægen, når de lige er kommet til Danmark, igen når de er i skolealderen og så også ofte igen i voksenalderen.
Faktaboks
»Som læge må man forvente en oversygelighed af rigtig mange sygdomme inden for gruppen af adopterede. Generne og de første år af vores opvækst betyder rigtig meget for vores sundhed, og de to ting ved vi ikke så meget om, når det kommer til adopterede. Derudover er det – næsten lige meget hvad – en hård opvækst at være adopteret«, siger han.
Som alment praktiserende læge er han opmærksom på bestemte ting, når det handler om adoptivbørn.
»Alt afhængigt af hvor i verden barnet kommer fra, er der nogle ting, jeg som læge må forvente at se af sygdomme. Hvis det er et barn fra Afrika, Sydøstasien eller Sydamerika, skal jeg for eksempel være opmærksom på malaria. Og i Rusland er der større risiko for difteri«, siger Lars Gehlert Johansen.
Når et adoptivbarn kommer til ham for første gang, tjekker han, om barnet har været igennem de undersøgelser og vaccinationsprogrammer, som svarer til dansk standard. Og først derefter tjekker han for yderligere sygdomme, som barnet potentielt kan have, alt afhængigt af land. Alligevel ser han ikke adopterede børn fra udlandet som en gruppe for sig – men mere ind under gruppen: udsatte børn.
Birgit Petersson mener dog ikke, at det er nok at betragte adoptivbørn som en del af gruppen af udsatte børn.
»Adoptivbørn er mere udsatte, selvom de har resursestærke forældre. Men måske netop derfor er hverken forældre eller læger altid opmærksomme på barnet. Derudover skal myndighederne også vide, at det ikke er nok bare at tro, at det er nok at bortadoptere et barn til en resursestærk familie i Danmark. I nogle tilfælde giver myndighederne mindre hjælp til de adopterede, og eksempelvis får en enlig adoptivforælder mindre ydelser end en enlig forælder, som ikke har adopteret barnet. Det er bl.a. et eksempel på noget,der er problematisk«, siger hun.
Lars Gehlert Johansen erkender, at man måske i endnu højere grad skal forvente, at adoptivbørn har haft en hård tidlig barndom.
»Men det må også være kommunen, der skal være med til at forebygge i institutionerne – eller i hvert fald være med til at opdage de psykiske lidelser tidligere, for dem har de adopterede også mange af«, siger han.
Det nye studie om adopterede børn fra udlandets brug af sundhedsydelser viser netop også, at adoptivbørnene oftere ser en psykiater end ikkeadopterede. Andre studier viser, at voksne adopterede har flere psykiske lidelser, og derfor er dette studies resultater et udtryk for, at de psykiske problemer starter fra barnsben. Det undrer Birgit Petersson sig heller ikke over:
»Det er ikke så mærkeligt, når man tænker på, at det er børn, som er blevet taget væk fra deres biologiske forældre i en meget tidlig alder. Jo ældre barnet er ved adoptionen, jo større bliver de psykiske konsekvenser«, siger Birgit Pettersson.
Begge forklarer de, at adopterede ofte lider af mangel på stimuli og tilknytning i de første år af barndommen, og det kommer ofte til udtryk igen i voksenalderen i en eller anden form for psykisk lidelse.
I Danmark bestræber man sig dog på at adoptere fra fødslen, så det er lettere at skabe den kontakt mellem forælder og barn, der kaldes tilknytning. I blandt andet John Bowlbys tilknytningsteori anses den tidlige tilknytning for at være afsindig vigtig for barnets udvikling. Tilknytning er barnets tilbøjelighed til at søge omsorg hos én eller flere bestemte personer – typisk forældrene, som beskytter og giver barnet omsorg.
Privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiater Staffan Røijen har tidligere haft meget med adopterede børn at gøre på grund af mange henvisninger fra almen praksis. Han oplever også adopterede fra udlandet som en sårbar gruppe, der ofte på den ene eller anden måde har oplevet stress tidligt i barndommen, og separationen til hjemlandet i sig selv sætter så sit aftryk i form af forskellige psykiske problemer som problemer med relationer til skolekammerater, mobning og dårlig trivsel. Det kan føre til egentlige psykiatriske lidelser som eksempelvis ADHD, autisme og skizofreni, fortæller han.
Han er dog optimistisk, da han også har set, at mange adopterede børn med psykiske lidelser ender med at have det godt og klare sig rigtig godt – også med en psykisk lidelse.
»Det er min opfattelse, at lange og rolige forløb med positiv psykoterapi og engang imellem psykofarmaka giver det bedste resultat«, siger han og påpeger, at det også er vigtigt at inddrage forældrene i terapien:
»Forældrene ser deres barn som en gave, men de skal se det som en skrøbelig gave. Derudover dyrker man i terapien børnenes selvværd – eksempelvis ved at spørge ind til, hvilke gaver det er, barnet har fået med sig fra sit oprindelige hjemland«.
Også Staffan Røijen påpeger, at gruppen er vigtig at være opmærksom på. Nogle ting kan måske ikke kureres eller undgås ifølge ham, men han mener dog, at mange adopterede kan lære at leve et godt liv med en eller flere psykiske lidelser, såfremt lidelserne bliver opdaget tidligt – for eksempel ude i kommunerne, børnehaverne, skolerne og diverse fritidsordninger.
Læs også dette nummers videnskabelige leder om det nye studie HER.
Læs også, hvordan Lotte Foch belyser samme emne i Region Nordjylland i en tidligere originalartikel i Ugeskriftet HER.
