Skip to main content

Advarsel mod mere meritforskning

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

31. aug. 2007
3 min.

En ph.d.-afhandling alene skrevet for at komme ind på ønskespecialet. Det kaldes meritforskning, og det duer ikke. Ofte sker der nemlig det, at når det sidste punktum i afhandlingen er sat, forlader forfatteren forskningsscenen for altid og kaster sig i stedet over sin praktiske lægegerning.

Men medlem af Lægeforeningens hovedbestyrelse, Klaus Klausen, frygter, at den nye fireårsregel vil resultere i så tilspidset konkurrence mellem ansøgerene til de mest populære specialer, at en ph.d. alligevel bliver afgørende for, hvem der kommer ind:

»Jeg er bange for, at en ph.d. bliver tæt på obligatorisk i de populære specialer. Med de nye regler om videreuddannelsen får den uddannelsessøgende læge fire år til at kvalificere sig til ønskespecialet. Men hvis man vælger at skrive en ph.d., får man fuld dispensation for det, altså tre år. Man kan med andre ord vente syv år, før man starter sin hoveduddannelse. Hvis man ønsker et af de meget populære specialer, hvor konkurrencen om uddannelsesstillinger er stor, og man ved, at man mister chancen for det speciale efter fire år, vil man gøre, hvad man kan for at kvalificere sig, og det vil typisk være at skrive en ph.d.«

Det er en dårlig udvikling, mener Klaus Klausen:

»Allerede i dag er det sådan, at der i de specialer, hvor konkurrencen er stor, skrives en betydelig mængde ph.d. udelukkende med meriteringsformål. Det er ikke en god udvikling - en ph.d. skal gerne skrives, fordi man har en oprigtig forskningsinteresse. Det er godt, at mange læger får en forskeruddannelse, men det skal være for at bringe os ny viden og ikke for at blive speciallæge i et populært speciale. Hvorfor ikke oprette stillinger, hvor man integrerer klinisk arbejde og forskning i selve hoveduddannelsen eller senere som afdelingslæge eller overlæge?«

En ny optagelsesprocedure, som skal optage mere bredt på kompetencer, er på vej. Det betyder, at hvert speciale skal formulere sin faglige profil, som den uddannelsessøgende læge skal forsøge at matche.

Klaus Klausen råder de forskellige specialer til at vægte andre kompetencer end forskning, når de skal tegne profilen:

»De skal sørge for ikke at vægte en ph.d. for højt men se på hele profilen, hvad ansøgeren interesserer sig for, hvad og hvor de ellers har været. Og optagelsesnævnene skal være meget bevidste om ikke bare at tage dem med ph.d. først men se hele vejen rundt - se på profil, talent og interesse.«

Hvis ikke vil der komme en uheldig opdeling af specialerne:

»Hvis forskning ender med at blive et afgørende parameter for de populære specialer, kan de specialer, der har problemer med at rekruttere folk, ende med at stå nærmest forskningsløse, fordi der kan man komme ind alligevel. Det er en usund opdeling i a- og b-specialer,« siger Klaus Klausen.