Ældre kommer til at fylde i almen praksis

FREDERICIA

Ældre medborgere kommer til at fylde rigtig meget i de alment praktiserende lægers hverdag fremover, efterhånden som en række store årgange er begyndt at tage hul på den tredje alder.

Samtidig er der ikke just nogen overflod af praktiserende læger, så for at kabalen skal kunne gå op, lyder devisen, at almen praksis må ansætte mere hjælpepersonale.

Spørgsmålet er så bare, hvad dette hjælpepersonale helt præcist skal lave.

»Jeg synes, det er svært at se, hvordan de kan løse problemet«, sagde praktiserende læge Lotte Hvas i en workshop på DSAM's årsmøde for nylig, hvor de ældre patienter var temaet.

»Hjælpepersonalet kan være med til at højne kvaliteten og især hjælpe os med kontrollen af de kronisk syge. Men det er ikke sådan, at hjælpepersonale automatisk giver en aflastning, så der bliver mere tid til nye opgaver«, sagde hun.

Hendes bud på en løsning er at skære nogle ting fra. For eksempel ved at satse mindre på forebyggelse af risiko hos de resursestærke og dermed få mere tid til de skrøbelige ældre.

Længere og bedre liv

Den slags overvejelser kan landets praktiserende læger få rigtigt mange af i de kommende år. Som lektor Bernard Jeune, leder af Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet, påpegede, er tendensen, at vi lever længere og længere.

»Antallet af 100-årige er steget med 50 pct. i løbet af ti år fra 1995 til 2005. Vi holder folk i live længere«, sagde han på årsmødet.

Vi lever også bedre og bedre. Selv når vi får sygdomme. Netop derfor vil de syge ældre fylde meget hos lægerne fremover. Det kan man se allerede.

Seniorforsker Mette Kjøller fra Statens Institut for Folke-sundhed, Syddansk Universitet, refererede til en undersøgelse af, hvorfor folk går til deres praktiserende læge. Ofte skyldes det lidelser som diabetes og kræft, hvis hyppighed tiltager med årene.

»Lidt over halvdelen (af besøgene, red.) skyldes folkesygdomme, og hos de ældre er det helt op mod 70 pct.«, sagde hun.

Og der er nok at tage fat på for lægerne.

»F.eks. hos mænd over 65 er der knap en fjerdedel, hvor lægerne vurderer, at der findes risikofaktorer som overvægt eller lav fysisk aktivitet«, sagde hun.

Ældre bliver glemt

Selv om de ældre medborgere kommer til at fylde så meget i sundhedsbilledet fremover, har de ikke vundet særligt stort indpas i kommunernes sundhedspolitikker.

Med strukturreformen fik kommunerne ansvaret for bl.a. den borgerrettede forebyggelse, og en del kommuner har da også etableret egentlige sundhedspolitikker. Men de ældre figurerer ikke stort i dem.

»Sidste år havde 43 kommuner en vedtaget sundhedspolitik; 15 havde et gennemarbejdet dokument, og 15 var godt i gang, mens 15 var i de indledende faser«, sagde Mette Kjøller med reference til en kortlægning, som instituttet foretog i 2007. Hertil kom ni kommuner, som »påtænkte« at lave en sundhedspolitik, mens der manglede svar fra en enkelt.

Ofte siger politikkerne nogenlunde det samme. Men ikke, når det gælder de ældre borgere.

»Stort set alle kommuner siger, at de vil gøre noget ved KRAM-faktorerne. Det går igen alle vegne. Men når man ser på prioriterede målgrupper, er det kun fem kommuner, der prioriterer ældre«, sagde hun.

Ganske vist kommer de ældre patienter så at sige ind fra sidelinjen, når der fokuseres på f.eks. KOL og diabetes. Men billedet er alligevel temmelig tydeligt: De ældre fylder meget hos lægen, men mindre hos kommunen.