Tusindvis af læger fortsætter med at arbejde langt ud over den normale pensionsalder. Uden dem ville sygehuse og praksisklinikker fungere på nedsat kraft, konsulentopgaver hobe sig op, og yngre læger mangle forbilleder.
Klokken er 7, og Gert Bruun Petersen starter dagens tilkaldevagt for politiet i Aarhus, som varer til klokken 17. I den tid vil han aldrig være ret langt fra sin mobiltelefon, for politiet kan ringe når som helst.
”Det kan være detentionstilsyn med undersøgelse af folk, der f.eks. er påvirkede af stoffer eller alkohol. Vi snakker med dem og ser, om de fejler noget – det er lidt som at tage en anamnese – spørger, om de er kommet til skade, og foretager en objektiv undersøgelse for at finde ud af, om de kan opholde sig i detentionen eller skal henvises til et sygehus. Det kan også være tilkald med henblik på undersøgelse og blodprøvetagning af trafikanter, som er mistænkt for at have indtaget alkohol eller narkotika", fortæller han.
Indtil årsskiftet var han også tilknyttet sædbanken Cryos International, hvor han var konsulent i arvelige sygdomme og bl.a. vurderede, om banken skulle takke nej til donorer med sygdomme i familien. Som tidligere ledende overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling i Vejle og professor i klinisk genetik på Aarhus Universitet er det emne ”noget, jeg ved lidt om”, som han siger.
I dag er det politiarbejdet, der fylder, og han vurderer, at han nok er tilkaldevagt omkring 100 timer om måneden. I maj viser skemaet f.eks. 103 timer. Selve arbejdet med patientkontakt, undersøgelser m.m. udgør nok 20-25 timer om måneden, regner han med.
Gert Bruun Petersen er 83 år gammel og dermed en del af den efterhånden temmelig store arbejdsstyrke af ældre læger. PLO, FAS og Yngre Læger har tilsammen knap 1.750 læger over 65 år som fuldgyldige medlemmer. Dertil kommer potentialet blandt pensionisterne. Alene på Ugeskriftet.dks side ”seniorvikar” tilbyder 100 seniorlæger deres assistance. Og Foreningen af Pensionerede Læger (FPL) tæller i dag lidt over 4.600 medlemmer.
Lige om et splitsekund kan der komme mange flere, efterhånden som nogle store årgange når den sædvanlige pensionsalder. Således er der p.t. næsten 3.700 medlemmer af Lægeforeningen mellem 60 og 65 år inkl.
Det er formentlig ikke alle ældre læger, der fortsat arbejder. Men ønsker de at gøre det, er der muligheder, og FPL er for længst blevet opdaget som en rekrutteringsressource.
”Jeg blev kontaktet af Mogens [Hüttel, formand for FPL, red.], som var blevet kontaktet af Patientsikkerhedsstyrelsen i Randers. De havde slået et par stillinger som lægekonsulenter op til ligsyn og til at gennemgå ansøgninger om forlængelse af kørekort, men ikke rigtig fået nogen ansøgere”, fortæller Gert Bruun Petersen.
”Jeg har foreløbig fundet en til kørekortansøgningerne, og så mangler vi en eller to til ligsyn – der er jeg i gang”.
Faktaboks
Primærsektoren er en stor aftager af seniorassistance, bl.a. på de relativt nye regions- og udbudsklinikker, som til dels bemandes med vikarer. I dag udgør de ældre læger nok ca. halvdelen af vikarstaben hos Nordic Medicare, som driver en række af disse klinikker, vurderer direktør Niels Riewerts Eriksen.
Tidligere var andelen større. Men i dag er der flere yngre almenmedicinere, der ikke ønsker at nedsætte sig på den sædvanlige måde med egen praksis og derfor i det mindste i en periode foretrækker at lade sig ansætte. Så procentuelt fylder de ældre mindre i billedet, men ”de er absolut en ressource”, som han siger.
Ditto hos Falck Healthcare, som også driver en række klinikker samt ejer vikarbureauet VikTeam. Ifølge Senior Vice President Thomas Helt er ca. hver femte af den samlede lægestab – både vikarer og øvrige – over 65 år.
De er værdifulde ikke blot på grund af deres faglighed, men også, fordi de er ”meget loyale over for deres embede og over for deres kolleger”, siger han.
”Den kultur, de har, har en ekstrem værdi for det danske sundhedsvæsen”.
Er der ikke en risiko for, at ældre læger, der kun arbejder en gang imellem, bliver rustne på fagligheden?
”Ikke hos os i hvert tilfælde. Vi har et akkrediteringssystem – vi er ISO-certificerede – og tester vores læger bl.a. for, om de har haft klager, og om de har de opdateringer og kurser, som de skal. F.eks. må de ikke have haft klager i de skandinaviske lande inden for de seneste tre år. Hvis deres faglighed var en trussel, så var det også en trussel for vores butik”, siger han.
Hvad ville der ske, hvis de ældre rent faktisk gik på pension?
”Så tror jeg, man ville få en udfordring”.
Det samme mener regionerne.
”Det allervigtigste er at sikre den bedste og mest kompetente hjælp til patienterne, og her spiller de ældre læger en afgørende rolle. Hvis de ældre speciallæger er dygtige, har holdt sig fagligt opdaterede og stadig er engagerede, er de selvfølgelig et godt og velkomment supplement til arbejdsstyrken i sundhedsvæsenet,” siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S).
”De ældre læger kan være med til at uddanne de yngre læger ude på afdelingerne, og de kan være med til at sikre, at de rette speciallæger er til stede i hele landet. Dem kan vi ikke undvære fra den ene dag til den anden”.
Det kan Nykøbing F. Sygehus tale med om. Tag for eksempel det hepatologiske ambulatorium, som Helmer Ring-Larsen på 77 år driver hver fredag på stedet.
"Yngre læger og også sygeplejersker kan deltage i mit ambulatorium, hvis de kan sige sig fri for andet arbejde. Så sidder de her og lytter og spørger. Jeg underviser også de studerende, der er udstationeret på sygehuset, i nogle hepatologiske emner", fortæller han, som indtil for 11 år siden var overlæge på Rigshospitalet og professor i farmakoterapi på Københavns Universitet.
Jobbet i Nykøbing F. er dog langtfra Helmer Ring-Larsens eneste opgave. Således har han endnu en ugentlig dags arbejde med hepatologi i en praksis i København, som indehaves af kardiologen Christian Lange.
Og endelig har han siden 2000 ledet et obligatorisk kursus i farmakoterapi på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København. Det er med til at holde ham opdateret.
"Der er 17 undervisere udefra, som er specialister og opdaterede i kardiologi, gastroenterologi, neurologi osv. Så når man sidder og hører med ved forelæsningerne, så bliver man også opdateret", siger han.
Hvad gør du ellers for at holde din viden ved lige?
"Det er meget lettere i dag end for 10-20 år siden. Der går jo ikke fem minutter efter en konference, før det hele ligger på nettet. Og hvis du er i tvivl om noget, kan du altid finde guidelines hos de videnskabelige selskaber".
Helmer Ring-Larsens brede berøringsflade fra både klinik og universitet er med til at sikre, at han fortsat får lov af Patientsikkerhedsstyrelsen til at arbejde som læge.
"De ser en del på, at du ikke sidder alene, men er sammen med nogen, som du kan sparre med. Så det gør jeg med Christian [Lange, red.]. Og i Nykøbing F. er det er vigtigt, at jeg er en del af et team. Så jeg er der klokken 8 hver fredag til morgenkonference på Medicinsk Afdeling, så jeg også bliver opdateret i andre dele af intern medicin, ligesom jeg løbende konfererer med andre på Gastroenterologisk Afsnit", siger han.
Fra ledelsens side er de ældre læger selvsagt værdifulde som arbejdskraft, helt lavpraktisk.
”De har en kæmpebetydning – de holder sammen på det”, siger ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Nykøbing F. Sygehus, Benedicte Wilson. Men de kan også have andre roller. F.eks. kan de være med til at lette rekrutteringen af nye, unge kolleger.
”De kommer med den viden og erfaring, de har. Og noget af det, vi skal rekruttere på, er mentorer. Nogle, som de unge læger kan lære af og se op til”, siger hun.
Den vinkel har også Lægeforeningen øje for. Den har oprettet et mentornetværk, som formidler kontakt mellem medlemmerne og såvel helt nyslåede læger som kolleger med fuld fart på karrieren. Desuden er der to lederspor, hvor læger med ledelseserfaring stiller deres viden til rådighed, og endelig er der et flygtningeprojekt. I øjeblikket rummer netværket 15-20 pensionerede læger, hvilket svarer til ca. 10 pct. af samtlige mentorer.
Helt overordnet i Lægeforeningen er vrimlen af ældre læger nu blevet så omfangsrig, at de er blevet en faktor, der må regnes med.
Der er nu flere pensionister i FPL, end der er erhvervsaktive medlemmer i PLO. Med vokseværket er fulgt mere indflydelse. På det seneste Lægemøde fik FPL således for første gang valgt et medlem ind i bestyrelsen for Lægernes Pension.
På samme møde blev tidligere anæstesioverlæge på Odense Universitetshospital, Mogens Hüttel, valgt som ny formand for FPL, og han er klar til næste mærkesag: at få ændret på reglerne for pensionerede lægers arbejdsomfang.
Som det er nu, betaler medlemmer af FPL reduceret kontingent til Lægeforeningen, som bortfalder, hvis de tjener over en vis grænse – p.t. ca. 220.000 kr. om året – ud over deres pension. Netop fordi medlemmerne er efterspurgt på arbejdsmarkedet, vil foreningen gerne have beløbet justeret – opad forstås.
”Jeg har et helt konkret eksempel på et medlem, der siger: ”Hvis jeg skal bevare min moralske tilgang og fastholde pensionistkontingentet, så vil jeg frasige mig det konsulentarbejde, jeg har som pensionist, og som ingen andre har villet lave. For jeg vil ikke lave snyd”", siger Mogens Hüttel.
En anden mærkesag er it-adgang.
”Vi har ret til at henvise og udstede recepter, men det er vanskeliggjort i de officielle it-systemer, også selv om patienten giver tilsagn. Så længe man fra myndighedernes side anerkender lægernes autorisationsnummer, bør vi også kunne indgå i de officielle systemer, der findes, selv om vi ikke længere er tilknyttet en afdeling eller praksis”, siger han.
Læger har lægeautorisation hele livet, men mister deres autorisation til selvstændigt virke (B-autorisation), når de fylder 75 år. De kan dog fortsat udskrive recepter til sig selv og nærmeste pårørende, hvis det ikke sker erhvervsmæssigt. Patientsikkerhedsstyrelsen kan forlænge B-autorisationen efter ansøgning, og styrelsen vurderer, at omkring 100 læger over 75 årligt får en sådan tilladelse til fortsat selvstændigt virke.
