Content area

|

Æresprisen 2021 til COVID-pioner

Thomas Vibe Benfield modtog fredag aften Lægeforeningens ærespris. Han er klinisk professor og overlæge på Hvidovre Hospitals infektionsmedicinske afdeling, og prisen gives for hans virke under COVID-19-krisen, der har omfattet såvel folkeoplysning som forskning, uddannelse og omsorg for patienterne
Thomas Benfield. Foto: Claus Bech
Forfatter(e)
Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Den nye og ukendte coronavirus, SARS-CoV-2, var fra en fjern, kinesisk provins landet i Europa. Fladskærmen viste kolonner af militærkøretøjer i Bergamos natlige gader og skræmmende videoklip fra kinesiske hospitalsgange. Myndighederne var i vildrede, alt lukkede ned, befolkningen var desorienteret, medierne mønstrede tropperne, og politikerne var – nå, ja – politikere.

Og pludselig var Thomas Benfield fast gæst i nyhedsstudierne hos DR og TV 2 – ofte flere gange samme aften. Her – og i radioen, i dagspressen og på blogs – forklarede han med beroligende og autoritativ stemmeføring, at helt så galt kom det nok ikke til at gå i Danmark, hvor den hurtige og dramatiske nedlukning formentlig ville hindre pandemien i at ramme med fuld styrke – og hvis alle nu bare ville overholde nogle helt enkle forholdsregler.

Og det kom – 7-9-13 – til at holde stik. Lande som Sverige, Tyskland, Italien, Spanien, Belgien og England blev, trods moderne sundhedssystemer, periodevis bragt i knæ af pandemien, mens det danske sundhedsvæsen på intet tidspunkt kom i nærheden af den kritiske overbelægning, som var det indledende skrækscenarie.

Da Thomas Benfield første gang hørte om den nye virus, sagde kalenderen 30. december 2019. Kina rapporterede om en udiagnosticeret pneumoni. I de følgende dage og uger indløb mere og mere foruroligende meldinger. Foreløbig satsede de danske myndigheder på inddæmning. Men i slutningen af februar var pandemien nået til Italien, hvorfra man i stille rædsel kunne se de uhyggelige tv-billeder fra Bergamo. Og så, den 27. februar, kom det første danske tilfælde hjem fra skiferie i Norditalien.

Fast gæst i nyhedsstudiet

I pandemiens tidlige dage var spørgsmålene mange. Sundhedsvæsenet stod over for en opgave af enormt, men ukendt omfang. Virologer, infektionsmedicinere og talsmænd fra Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen blev fra den ene dag til den næste løftet ud af obskuritetens bekvemme anonymitet og mere eller mindre godvilligt presset ind i uvante roller: orakel, ekspert, spåmand, mytedræber, oplyser og pædagog.

Også Thomas Benfield, som blev en nærmest daglig gæst i nyhedsudsstudiet, hvor han med rolig autoritet kunne berolige, forklare og oplyse og aflive myter og misforståelser – også hos de journalister, som han tog sig tid til at give et halvtimes telefonisk crash course i biologi.

Den 23. marts 2020, mens epidemien strammede sit greb, skrev Thomas Benfield i en videnskabelig Ugeskrift-leder om de tanker, han gjorde sig om det spørgsmål, der optog alle: Gør vi nok for at hindre epidemien i at sprede sig? Gør man for meget uden tilstrækkelige videnskabelige holdepunkter? Hvad er der i vente?

»Jeg er bekymret for, at de næste uger vil bringe mere sygdom og død, end vi har oplevet fra nogen anden infektionssygdom i nyere tid. Jeg er samtidig tryg ved, at de foranstaltninger, som er iværksat, vil hindre de katastrofer, som man har set i Wuhan og Italien«, skrev han. Begge steder havde man været sene til at erkende epidemien, så nogle ugers tøven tillod sygdommen at eksplodere ud af kontrol.

Omvendt var der lande med smitte, som hurtigt indførte kontrolforanstaltninger – heriblandt Danmark. Og det viste sig at være vejen til at begrænse katastrofen. »Det er min vurdering, at vi i Danmark har ændret strategi i rette tid«, skrev Thomas Benfield og sluttede med at erklære sin tillid til, at det veludviklede danske sundhedsvæsen og dets dygtige og kompetente fagpersoner ville være i stand til at løse denne »største udfordring i sundhedssektoren nogensinde«.

Nu, 15 måneder senere, har sundhedsvæsenet – og ikke mindst Thomas Benfields afdeling på Hvidovre Hospital – vist sig opgaven voksen.

»Et klinisk og fagligt fyrtårn«

Thomas Benfield har nu fået overrakt Lægeforeningens ærespris, som er på 35.000 kroner. Den gives til en læge, »som fagligt, forskningsmæssigt, uddannelsesmæssigt, organisatorisk har ydet en særlig indsats, der kan inspirere andre læger«.

Overrækkelsen skete ved festmiddagen på Lægemødet 2021 og blev blandt andet begrundet med hans tålmodige oplysningsindsats, som »har været med til at sikre danskerne den nødvendige viden om og vejledning i, hvordan vi kommer gennem krisen«, og hans rolle som leder af forskning og håndtering af COVID-krisen på såvel Hvidovre Hospital som generelt.

»Du har fra pandemiens start stået som et klinisk og fagligt fyrtårn, der egenhændigt havde patienterne ’i hænderne’«, lød fra Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke.

I brevet, hvor hun fortalte Thomas Benfield, at han skulle være årets prismodtager, betegnede hun ham som »forskningsmæssig pioner inden for behandling af COVID-19 samt organisatorisk involveret i at få den store opgave tilrettelagt og håndteret bedst muligt i den kliniske hverdag og med et blik for nødvendig uddannelse af yngre og ældre kollegaer også på tværs af fag«.

»En god strategi«

Spørger man Thomas Benfield, hvorfor Danmark klarede sig så relativt godt igennem pandemien, lyder hans vurdering, at »det skyldes rettidig omhu i form af en tidlig nedlukning, der kom bag på de fleste – også sundhedsfaglige«.

»Men det viste sig at være en rigtig god idé«, siger han.

Dertil kommer, at danskerne nærer en høj grad af tillid til myndighederne og til deres politikere:

”Anvisningerne bliver stort set efterlevet, og kun et lille mindretal har været meget utilfredse”, siger Thomas Benfield.

»Nu er der så begyndt at dukke problemer op. For når der bliver slækket lidt på restriktionerne, kan det være svært for nogle at overholde de meget skrappe restriktioner. Til gengæld har vi fået vaccineret mange, og ikke mindst de mest sårbare. Det var en god strategi«.

At Thomas Benfield fra den ene dag til den anden blev et kendt tv-ansigt, var noget, han først reflekterede over bagefter: »Men det gav jo mening, for der var en masse ubesvarede spørgsmål, som jeg havde gode forudsætninger for at svare på«.

Men er det ikke mærkeligt, at folk pludselig genkender én på gaden og i supermarkedet og måske vil i snak?

»Danskerne er jo relativt diskrete, men det sker selvfølgelig. Og heldigvis har jeg kun haft positive oplevelser. Og for resten har jeg slet ikke haft tid til at gå i supermarkedet – jeg har haft alt for travlt«, siger Thomas Benfield.

Hverdagen på vej tilbage

At mange er vaccineret, og man kan skimte en slutning på epidemien, har for Thomas Benfield betydet, at han kan arbejde lidt mindre og igen passe det, som tidligere fyldte hverdagene: det kliniske arbejde og forskningen.

»De fleste af vores forskningsprojekter har ligget i ro det sidste års tid og begynder nu at vende tilbage. Til gengæld har vi nærmest ikke lavet andet end at lave kliniske forsøg med behandling af COVID-patienter«.

I sidste måned tiltrådte Thomas Benfield stillingen som ledende videnskabelig redaktør på Ugeskriftet – en dag om ugen. Har han en programerklæring i den anledning?

»Ud over at bevare den høje standard er det min ambition at gøre vores internationale del, DMJ, mere kendt blandt læger i Danmark. Og på sigt naturligvis også i udlandet. Det tager bare lidt længere tid«.

Blad nummer: 

Right side

af Maria Therese Rasmussen | 22/06
2 kommentarer
af Mads Bisgaard Bengtsen | 21/06
2 kommentarer
af Thomas Tagmose Thomsen | 20/06
1 Kommentar
af Frederik Vilhelm Koch Federspiel | 20/06
9 kommentarer
af Thorkil Poulsen | 19/06
2 kommentarer
af Allan Birger Horn | 18/06
2 kommentarer
af Søren Visby | 14/06
2 kommentarer
af Rasmus Philip Nielsen | 13/06
2 kommentarer