Fakta
Det er et mysterium, hvordan man kan have et så stort hospital som Rigshospitalet uden en psykiatrisk afdeling. Men Afdeling O blev nedlagt i 2022.
Afdelingen er i den grad mindeværdig, bl.a. pga. dens uvurderlige bidrag til udviklingen af faget og den psykiatriske forskning. Derfor er det naturligt at skrive et historisk værk om den og om de mennesker, der arbejdede og færdedes dér.
Bogn er spændende skrevet, og Jesper Vaczy Kragh formår at dele sol og vind lige: Alle kommer til orde på en fair måde: høj som lav med såvel positiv som negativ kritik.Poul Videbech, professor og overlæge
Jesper Vaczy Kragh er historiker og har atter skrevet en fremragende bog. Den redegør for udviklingen både i psykiatrien og i de politiske kredse, som førte til oprettelsen af Afdeling O i 1934. Den breder emnet ud, så det ses i sammenhæng med internationale strømninger, hændelser i danmarkshistorien i perioden, ungdomsoprøret, Galebevægelsen og meget mere. Samtidig er de væsentligste aktører omtalt, herunder berømte overlæger og professorer, der har været ansat på afdelingen, og som har præget den afgørende. Mange gange sker det med en morsom anekdote og et glimt i øjet.
De forskellige behandlinger mod psykiske sygdomme, som har eksisteret på Afdeling O gennem tiden, omtales også: varmebehandling mod tertiær syfilis, lobotomi, ECT og indførelsen af psykofarmaka. Freuds psykoanalyse bliver omtalt ligesom udviklingen af sexologien som klinisk fag. Trådene bliver trukket op til omtale af de sidste professorer på Afdeling O og deres vigtige bidrag til udforskningen af bipolar affektiv sindslidelse, forebyggelse af ECT’s bivirkninger og lysbehandling af depression. Der er også glimrende indlæg fra patienter, som har været indlagt på afdelingen i forskellige perioder.
Bogen er uomgængelig for alle, der interesserer sig for medicinhistorie og for psykiatriens historie i særdeleshed. Den er spændende skrevet, og Jesper Vaczy Kragh formår at dele sol og vind lige: Alle kommer til orde på en fair måde: høj som lav med såvel positiv som negativ kritik. Det eneste, man måske kan kritisere bogen for, er at den ikke helt klart besvarer spørgsmålet: Hvorfor skulle Rigshospitalet egentlig ikke fortsat have en psykiatrisk afdeling?
