Fire ud af fem afdelingslæger får ikke den efteruddannelse, de har ret til. Det viser en ny undersøgelse blandt de speciallæger, der er organiseret i Yngre Læger. Den afslører også en dominoeffekt, der starter med MUS, som 40% ikke har haft det seneste år. Yngre Lægers forperson kalder det »sørgeligt«.
Ti dage om året. Hvor du bliver klogere og dygtigere. Betalt af din arbejdsgiver. Får du det? Nej, er svaret med stor sandsynlighed, hvis du er speciallæge.
En ny medlemsundersøgelse lavet af Yngre Læger viser, at fire ud af fem afdelingslæger ikke får det antal efteruddannelsesdage årligt, som de er berettiget til. Mere end hver anden får endda kun mellem det halve og ingenting.
»Sørgeligt«, kalder Yngre Lægers forperson den virkelighed, som de nye tal afslører.
»Man har en kapacitet af veluddannede læger, hvis potentiale ikke bliver udnyttet. Man burde jo i stedet være optaget af at fremtidssikre fagligheden i sundhedsvæsenet«, lyder det fra Yngre Lægers Helga Schultz, der fortæller, at hun desværre ikke er overrasket over tallene. Der har længe været forlydender i den retning blandt hendes medlemmer.
»Det er det, vi hører rigtig mange steder. At efteruddannelsen ikke er højt prioriteret på afdelingerne«, siger hun.
Aftalen om de ti årlige efteruddannelsesdage er indgået med Danske Regioner på vegne af de arbejdsgivere, som tilsyneladende tøver med efteruddannelsen af deres medarbejdere. Spørgsmålet er, hvorfor det aftalte ikke drysser ned gennem systemet til landets hospitalsafdelinger.
»Der kan være mange årsager til, at man ikke får alle de dage, man har krav på – men årsagen skal naturligvis ikke være, at man ikke har muligheden. Derfor glæder vi i Danske Regioner os til at drøfte undersøgelsens resultater med Yngre Læger«, lyder det i en kommentar fra Heino Knudsen, der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).
»Hvis sundhedsvæsenet fortsat skal tilbyde den rette udredning, diagnose og behandling, er det helt afgørende, at speciallægerne er opdaterede og klar til opgaven«Helga Schultz, forperson for Yngre Læger
Alle speciallæger i det offentlige sundhedsvæsen har ifølge overenskomsten ret til løbende at få deres viden og faglighed opdateret. Helt konkret med ti efteruddannelsesdage om året. Men undersøgelsen blandt Yngre Lægers medlemmer viser altså, at 78% af speciallæger ikke får det, de er berettiget til. Mere end hver anden speciallæge får faktisk kun mellem nul og fem dage om året. Altså det halve og ned til ingenting.
Det er hverken godt for sundhedsvæsenet, for patienterne eller for lægerne selv, påpeger Yngre Lægers forperson Helga Schultz.
»Man kan jo frygte, at den manglende efteruddannelse kan gå ud over kvaliteten i sundhedsvæsenet«, siger hun og minder om, at læger er højtuddannede akademikere, som – hvis de skal holde deres kompetencer ved lige i den udvikling, der hele tiden sker – har brug for efteruddannelse gennem hele arbejdslivet.
»Hvis sundhedsvæsenet fortsat skal tilbyde den rette udredning, diagnose og behandling, er det helt afgørende, at speciallægerne er opdaterede og klar til opgaven«, mener hun.
Det er Heino Knudsen fra RLTN enig i:
»Det er vigtigt for såvel den enkelte læge som for ledelsen, at afdelingslæger er fagligt og ledelsesmæssigt opdaterede for at sikre bedst mulig patientbehandling og faglig udvikling på længere sigt. Efteruddannelse gavner sundhedsvæsenet som helhed og medvirker til at sikre et fagligt udfordrende arbejdsliv for den enkelte læge«, udtaler han.
Problemet med for lidt efteruddannelse begrænser sig ikke til de yngre læger. Formand for Det Regionale Overlægeråd (ROR) i Region Hovedstaden Morten Boye Petersen genkender det billede, som Yngre Lægers undersøgelse afdækker. Det er hans oplevelse, at heller ikke overlæger får de ti efteruddannelsesdage, som de på lige fod med afdelingslæger har ret til.
»Det ligner desværre et billede, som vi kan nikke genkendende til«, siger han.
ROR-formanden tilføjer dog, at det er hans fornemmelse, at der er velvillighed i systemet over for efteruddannelse, og at ingen finder det urimeligt. Men:
»Problemet er nok træghed i et system, der i forvejen er presset på alle mulige måder. Ikke mindst på økonomien«.
Men han understreger samtidig vigtigheden i at blive efteruddannet. Det, læger laver inden for hospitalsbehandling, kræver et meget højt vidensniveau.
»Derfor er det simpelthen nødvendigt, at vi er veluddannede og er med på alt det nye på alle områder. Også i forhold til behandlinger, som vi hurtigt bør holde op med at lave igen. Dét kræver, at vi er opdateret«, siger ROR-formand i Region Hovedstaden Morten Boye Petersen.
Jacob Beck er ortopædkirurg og fuldtidsansat afdelingslæge ved Center for Planlagt Kirurgi i Silkeborg. Han hører til det mindretal af yngre speciallæger, der får det, som mange andre går glip af. Jacob Beck er nemlig på efteruddannelse ti dage om året. På hans arbejdsplads bliver der årligt lavet en status over brugte uddannelsesdage. Er der nogle tilbage, får afdelingens læger besked på at finde et kursus.
»Jeg har altid været så heldig, at efteruddannelse har været betragtet som obligatorisk«, siger han og er ikke i tvivl om, hvorfor efteruddannelse også er i afdelingernes egen interesse.
»Når afdelingerne går op i at udvikle vores kompetencer og uddanne os til det næste niveau, så betyder det, at de holder bedre på os«.
Han fortæller, at hans arbejdsgiver betaler det meste af udgifterne, men at man som læge også afholder visse udgifter selv, eksempelvis diæt, hvis ikke det indgår i kursusafgiften.
I Yngre Lægers undersøgelse svarer næsten hver tredje afdelingslæge, at de ikke får alle udgifter til deres efteruddannelse betalt. Sådan bør det ikke være, understreger Helga Schultz.
»Det er entydigt arbejdsgivers ansvar at betale for efteruddannelse. Både for indholdsdelen, det vil sige kurset eller konferencen, men også transport, logi, arbejdstid. Hele pakken«, slår hun fast.
»Efteruddannelse gavner sundhedsvæsenet som helhed og medvirker til at sikre et fagligt udfordrende arbejdsliv for den enkelte læge«Heino Knudsen, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn
På Jacob Becks afdeling har man en gensidig forståelse, der går ud på, at hvert andet år foregår efteruddannelsen på danske eller nordiske kongresser og kurser, mens det hvert andet år godt må være internationale.
»Så det ikke er en oversøisk kongres hvert år«, forklarer han.
Langt mindre kan også gøre det. For eksempel manglede Jacob Beck at blive oplært i en særlig protese. Derfor kontaktede afdelingen producenten, og så gik der ikke længe, inden han kom på et kursus.
Men formand for ROR i Region Hovedstaden Morten Boye Petersen peger på, at industrien ikke længere er den samme væsentlige aktør i forhold til at tilbyde og betale for lægers efteruddannelse. Derfor skal afdelingerne nu til at finde penge selv til efteruddannelse, hvad de ikke har været vant til.
Det kunne godt se ud som, at netop det står det særligt sløjt til med i Region Hovedstaden. I hvert fald viser Yngre Lægers undersøgelse, at det er under halvdelen af afdelingslægerne i hovedstaden, der får alle udgifter til deres efteruddannelse betalt. I Region Nordjylland får tre fjerdedele alle udgifter betalt.
Yderligere peger formanden for ROR i Region Hovedstaden på et besværligt it-system i regionen som en af forklaringerne på, hvorfor læger ofte ender med at betale selv. Det er simpelthen for kompliceret at afregne for kursusudgifter.
»Det kræver meget erfaring at få tingene udfyldt korrekt. Det er der ofte ikke overskud til. Der er for meget bøvl. Og derfor ender mange med at betale selv«, lyder ROR-formandens erfaring.
Yngre Lægers undersøgelse peger også på, hvad årsagerne til den manglende efteruddannelse er. Manglende tid angives af speciallægerne som den hyppigste årsag til, at de ikke får deres efteruddannelse. Mens 32% peger på mangel på finansiering som årsag. Kun 6% angiver mangel på interesse.
Forperson for Yngre Læger Helga Schultz er helt med på, at sundhedsvæsenet er effektiviseret så meget, at mange lederes hovedfokus er på at få hverdagen til at fungere.
»Det er klart. Der mangler tid. Og tid er penge. Derfor laver man nok den afvejning mange steder, om patienterne skal vente endnu længere, mens en speciallæge er på efteruddannelse«, erkender Helga Schultz.
Men det hverdagsdilemma gør netop, at pilen ikke kun peger på afdelingslederne, men på det højere politiske lag. Helga Schultz mener, at der skal prioriteres anderledes i regionernes budgetter.
»I Region Nordjylland har man dedikeret penge specifikt til efteruddannelse, så hver enkelt afdelingslæge har en uddannelseskonto. Når vores medlemmer går ind til deres ledere og aftaler efteruddannelse, er økonomien på plads på forhånd«, fortæller Helga Schultz og tilføjer dog, at få fri fra klinikken stadig kan være et stort problem. Hun efterlyser modellen fra Nordjylland med dedikeret uddannelseskonto i de øvrige regioner.
Formand for RLTN Heino Knudsen fortæller, at regionerne har stort fokus på efteruddannelse, og det blandt andet er grunden til, at aftalen om afdelingslægers ret til efteruddannelse i minimum ti dage årligt blev skærpet til også at være en pligt for lægerne i forbindelse med OK-21.
»Derudover har vi aftalt, at der skal laves uddannelsesplaner for alle læger, og der er også aftalt en ny ledelsesstruktur med Foreningen af Speciallæger, som skal være med til at sikre, at der bliver bedre mulighed for at tilgodese den enkelte afdelingslæges behov og ønsker til efteruddannelse. Det er ændringer, som alle er i gang med at blive implementeret«, forklarer Heino Knudsen.
Fakta
Undersøgelsen fra Yngre Læger viser, hvor der også er behov for handling. De offentligt ansatte speciallæger har nemlig også ret til en årlig medarbejderudviklingssamtale (MUS), hvor en efteruddannelsesplan skal aftales. Men undersøgelsen viser, at 40% af speciallægerne ikke har haft MUS inden for det seneste år. Her kommer en dominoeffekt ind. For MUS øger chancerne for at få en efteruddannelsesplan markant, viser undersøgelsen. Men her stopper dominoeffekten ikke. For har man en efteruddannelsesplan, nærmer man sig også i højere grad de ti efteruddannelsesdage, man har ret til.
50% af de speciallæger, der har haft MUS, har også en efteruddannelsesplan. Det gælder kun for 18% af dem, der ikke har haft MUS. Og af de speciallæger, der har en efteruddannelsesplan, har 31% fået alle deres ti efteruddannelsesdage. Det samme gælder kun for 13% af dem uden efteruddannelsesplan.
Og ikke nok med det: Blandt afdelingslæger med en efteruddannelsesplan er der langt flere, der får betalt alle udgifter til efteruddannelse, sammenlignet med afdelingslæger uden en efteruddannelsesplan.
»Det er logisk for mig, at hvis en leder har en medarbejder ansat, og man det seneste år ikke har talt om, hvordan medarbejderen kan udvikle sig, så lever man ikke op til sin opgave som leder. Om ikke andet må man have en samtale om, hvorfor der ikke er et tilbud om efteruddannelse. Men at samtalen slet ikke sker, er et ledelsessvigt«, mener Helga Schultz, der derfor opfordrer alle speciallæger til at presse på for, at der bliver afholdt MUS, og at der ved de samtaler bliver aftalt en efteruddannelsesplan.
»For vi kan jo se, at det gør en forskel i forhold til, hvor mange efteruddannelsesdage man herefter får holdt«, siger Helga Schultz.
