Danske Regioner og Lægeforeningen har aftalt fire principper for systematisk kompetenceudvikling af speciallæger. Det oplyser de to organisationer i enslydende pressemeddelelser.
Danske Regioner og Lægeforeningen har aftalt fire principper for systematisk kompetenceudvikling af speciallæger. Det oplyser de to organisationer i enslydende pressemeddelelser.
De fire principper er:
• Høj faglighed med afsæt i både sundhedsvæsenets og lægens behov
• Kompetenceudvikling målrettet efter analyse og feedback på klinisk praksis
• Udviklingsplan skal sikre prioriteret kompetenceudvikling
• Forskelligartede læringsaktiviteter skal sikre reel kompetenceudvikling
Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, peger i pressemeddelelsen på, at ”systematisk og målrettet efteruddannelse” erfaringsmæssigt har en positiv effekt på patientbehandlingen.
”Med de fire principper vil vi sammen sende et signal om, at læger og arbejdsgivere i et tæt samarbejde lokalt bør sikre, at speciallæger fremover får lige netop den efteruddannelse, som de har brug for. I den sammenhæng er det vigtigt at bruge kliniske data til at afklare, hvilke kompetencer lægerne har brug for at udvikle”, siger Mads Koch Hansen.
Danske Regioners formand, Bent Hansen (S) mener, at de fire principper ”kan være en god check-liste for den systematiske dialog”, når den faglige udvikling planlægges i dialog mellem ledelsen og speciallægen.
Og aftalen falder tilsyneladende på et tørt sted. En ny undersøgelse, som Lægeforeningen har foretaget blandt næsten 800 speciallæger, viser nemlig, at det står ret sløjt til med efteruddannelsen: To ud af tre oplyser nemlig, at der ikke er nogen plan for, hvordan de får udviklet deres kompetencer.
17 procent af de speciallæger, der er ansat på hospitalerne, angiver, at de ikke har fået tilbudt en årlig MUS-samtale med deres leder. 67 procent af de hospitalsansatte speciallæger svarer også, at de ikke har nogen sparringspartner at drøfte efteruddannelse med.
Der er ikke sat nye penge af til at løfte efteruddannelsen, oplyser sundhedsdirektør i Danske Regioner, Erik Jylling.
”Det handler mere om at statuere, hvordan vi mener, at efteruddannelse skal håndteres, og at påpege, at man har et personligt ansvar for at holde sig selv adræt i forhold til sin kunnen og sin autorisation – men også, at vi har en arbejdsgiverpligt til at sikre patienterne kompetente læger, der kan det, de skal kunne.
- Hvordan sikres det, at der afsættes den nødvendige tid på de enkelte afdelinger? Det er jo ofte der, det kniber, når man taler uddannelse.
”Speciallægerne er i den gunstige situation, at de har et overenskomstmæssigt krav på at få fri til efteruddannelse. Så det er en ledelsesopgave at sørge for, at man er på omgangshøjde, og at organisationen er gearet til at kunne det, den skal. Og der skal efteruddannelse indgå på lige fod med alt det andet, man skal varetage: Uddannelse, behandling, diagnostik osv. Det er en konkret ledelsesmæssig opgave at orkestrere det oppefra”, siger Erik Jylling og understreger:
”Men det er en opgave, som skal tages alvorligt, og som har betydning. Det er derfor, vi gerne vil være med til at fremhæve de fire principper”.
