Skip to main content

Aftalen om attester i asylsager

Jørgen Richard Hansen

2. nov. 2005
3 min.

Lægeforeningen og Integrationsministeriet udsendte i sidste uge en fælles erklæring om den aftale, der er indgået om udarbejdelse af én eller flere attester til brug ved behandlingen af asylsager.

Baggrunden for erklæringen var, at aftalen i flere medier blev udlagt som en forståelse mellem DADL og Ministeriet om, at Lægeforeningen i fremtiden ville være embedsmændene behjælpelig med at frasortere læger, der blev opfattet som subjektive, altså var for positive over for asylsøgere.

Det er magtpåliggende for Lægeforeningen at gøre det helt klart, at det på ingen måde er formålet med aftalen.

Aftalen går ud på, at Lægeforeningen for det første skal udarbejde en særlig attestblanket, som fremover skal benyttes, når læger og psykiatere skal afgive helbredsoplysninger i sager om humanitær opholdstilladelse. Ministeriet udarbejder et udkast, således at indholdet er relevant for de behov, som embedsmændene har i forbindelse med sagsbehandlingen. Den nye attest ventes at kunne tages i brug samtidig med de ændringer af udlændingeloven, der træder i kraft den 1. maj.

Attesten skal på forhånd afklare spørgsmålet om honorering. Attesten skal betales af rekvirenten, det vil sige advokaten eller den asylsøgende.

For det andet vil Lægeforeningen fremover være Ministeriet behjælpelig med at anvise en kvalificeret læge eller psykiater i tilfælde, hvor ministeriet i en sag om humanitær opholdstilladelse har behov for at indhente en objektiv vurdering af en ansøgers helbredstilstand. Der er tale om at bruge erfaringerne fra retssager, hvor Lægeforeningen bistår med udpegningen af syns- og skønsmænd. Det sker typisk ved, at Foreningen efter en anmodning retter henvendelse til et relevant specialeselskab, der herefter bringer en person i forslag. Lægeforeningen er altså alene formidler og medvirker på ingen måde ved en sortering mellem forskellige specialister.

Det grundlæggende formål er fra myndighedernes side at sikre sig relevante lægelige oplysninger til den behandling af asylsagerne, som er fastlagt i lovgivningen. Fra lægernes side er det at undgå det stigende antal af tilfælde, hvor advokater og privatpersoner søger at få læger til at afgive erklæringer om forhold, som lægerne ingen baggrund har for at vurdere. Der er nævnt tilfælde, hvor man ønsker en vurdering af selvmordsrisiko udtrykt i procenter, og der er tilfælde, hvor danske læger bliver bedt om at vurdere muligheden for bestemte behandlinger i asylsøgerens hjemland. Der har desuden været tale om et betydeligt tidspres i sager om netop humanitær opholdstilladelse, der har været i kraftig stigning, fordi 80% af de, der får afslag på asyl, nu søger om humanitær opholdstilladelse.

Fra samfundets side er der en betydelig interesse i en mere ensartet behandling af denne type sager. Det har været fremme, at antallet af positive afgørelser om humanitær opholdstilladelse i Flygtningenævnet samme dag kunne variere fra 4% til 41%, afhængig af, hvilken dommer der var formand. Lægeforeningen medvirker gerne til, at retspraksis på dette område bliver mere ensartet.