Den er allerede allevegne – den kunstige intelligens. Og de sidste par års hype omkring generativ AI som ChatGPT har for alvor rettet fokus på den nytte, AI kan gøre i f.eks. almen praksis. Og på hvor udfordringerne ligger.
Det var emnet for mandagskurset »AI i praksis«, hvor de tre undervisere ikke lagde skjul på, at det bare er om at kaste sig ud i at afprøve, hvordan de forskellige AI-redskaber kan hjælpe i hverdagen i klinikken. Selvfølgelig med sund forsigtighed i forhold til personhenførbare oplysninger.
Andres Pihl, der er læge og forfatter til flere bøger emnet, gav en række eksempler på, hvordan sprogmodeller kan opkvalificere journalarbejdet, og på at billedanalyse i AI er så veludviklet, at det kan være et godt støtteværktøj i diagnosticeringen.
Selvfølgelig er der forbehold: Modellerne kan være biased, påpegede Charles Vesteghem fra Center for Clinical Data Science i Aalborg: Der kan være fejl i form af udeladelser og hallucinationer, og ja, så er brugen af generativ AI forbundet med et meget højt energiforbrug.
Desuden kalder kombinationen af AI og personfølsomme oplysninger samt usikkerhed om præcision og bias på en lang række etiske overvejelser, uddybede Thomas Ploug, professor ved Aalborg Universitet – og henviste til, at sundhedsområdet må betragtes som et etisk højrisikoområde.
Men, lød udgangsbønnen: Gå hjem og prøv det af. Se, hvor det giver mening – og vær med til at præge udviklingen af AI i almen praksis.