Det giver ikke længere mening at tale om en indkøringsperiode. Faktum er, at efter syv en halv måned er det ikke lykkedes at etablere en akuttelefon, som giver hovedstadens borgere den kvalitet og service, som de har krav på. Begge dele forsvandt, da regionen afskaffede en lægevagt, hvor borgerne fra starten havde en læge i røret, og begav sig ud i et gigantisk eksperiment.
Man kan tale sig rundt om problemet på mange måder. Koncerndirektøren i Region Hovedstaden forklarer til medierne, at problemerne skyldes, at en del sygeplejersker har sagt op på grund af mange vagter om aftenen og i weekenderne.
Samtidig er nogle af regionens politikere klar til at omdefinere succesmålene i en mindre ambitiøs retning. At det ingen betydning har for patienterne, men kun giver succes i et regneark, spiller tilsyneladende ingen rolle. Det problem, som de skal tage livtag med, ligger nemlig et helt andet sted. Og det er, at akutsystemet ikke bliver bedre, før det får en stærk kerne af almenmedicinsk faglighed.
Region Hovedstaden er nødt til at se de praktiserende læger som en del af løsningen, og derfor er det da også positivt, at en enhedschef i Region Hovedstadens præhospitale virksomhed nu har luftet mulighed for en ny ordning. Her kan patienterne på forhånd markere, om deres henvendelse drejer sig om sygdom eller tilskadekomst, og det vil afgøre, hvilken fagperson de kommer i kontakt med.
Hvis det forslag skal forstås sådan, at personer med symptomer på sygdom med det samme taler med en læge, mens sygeplejersker håndterer skader, ligger det op ad en løsning, som de praktiserende lægers formand foreslog tidligere på sommeren.
Det understreger, at tiden nu er inde til, at parterne sætter sig sammen og finder en løsning, som er fagligt holdbar. Region Hovedstaden bør række hånden ud og invitere og vise, at den tager det nødvendige ansvar for, at 1,8 millioner borgere kan få fagligt forsvarlig hjælp døgnet rundt. Må der komme gang i dialogen. Vi banker under bordet – 7-9-1813.