Akut medicinsk koordinations-vagtcentralen bliver en central samarbejdspartner, hvis flere skal overleve et hjertestop uden for hospital

Iskæmisk hjertesygdom er den væsentligste årsag til, at mere end 3.000 voksne årligt får hjertestop uden for hospital [1]. Overlevelsesraten ved hjertestop uden for hospital er fordoblet i de seneste ti år, det samme er antallet af hjertestop, hvor der forsøges genoplivning inden ambulancens ankomst [1]. Anvendelsen af automatisk ekstern defibrillator (AED) er fortsat meget beskeden [1]. Overlevelseskæden ved hjertestop består af følgende elementer: tidlig erkendelse, basal hjerte-lunge-redning, genstart af hjerterytmen og avanceret hjerte-lunge-redning [2]. Ved hjertestop er tiden en kritisk faktor. Derfor er hurtig erkendelse af hjertestop, påbegyndelse af hjerte-lunge-redning og genetablering af hjerterytmen afgørende for at bedre overlevelsen og undgå alvorlige følgetilstande. Man har i studier påvist, at trænede akuthjælpere, hurtig hjerte-lunge-redning og brug af AED'er på centrale steder øger overlevelsen helt op til 30-74% [3].

De fleste hjertestop uden for hospital forekommer i og omkring hjemmet [3]. Opkald til 1-1-2 vil være de tilstedeværendes første mulighed for kontakt med sundhedsfagligt personale, som kan medvirke til hurtig erkendelse af et hjertestop og påbegyndelse af hjerte-lunge-redning.

På lægmand kan hjertestopsituationen virke skræmmende og derved besværliggøre rationel adfærd. I den situation kan sundhedsfagligt personale på akutmedicinsk koordinations-vagtcentral berolige og bidrage med vejledning i hjerte-lunge-redning og sammen med vagtcentralens disponenter koordinere opgaven med ambulance samt ved behov involvere akuthjælpere, paramedicinere, akutlægebil, akutlægehelikopter og foranledige fremskaffelse og brug af AED.

Der er i Danmark mere end 15.000 AED'er og ca. en tredjedel af dem er registreret på www.hjertestarter.dk. De er ikke alle tilgængelige 24 timer/syv dage om ugen, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de registreres og placeres tilgængeligt [4].

Udviklingen går mod supersygehuse, tidligere akutberedskaber lukkes, og opgaver uddelegeres til det præhospitale beredskab. Der er bevilget offentlige midler og private fondsmidler til etablering af akuthjælperordninger lokalt i regionerne med akuthjælpere, der skal udføre hjerte-lunge-redning og anvende AED i ventetiden, til ambulancen ankommer.

Den telemedicinske udvikling, hvor en større andel af befolkningen i de kommende år vil få smartphones med kamera og GPS, åbner nye muligheder for billeddiagnostik, SMS-ordninger [5] og GPS-tracking af flere akuthjælpere for at reducere responstiden og øge antallet af aktive hjælpere, som kan give hjertemassage, hente og anvende AED, støtte hinanden og kommunikere med det sundhedsfaglige personale på vagtcentralen.

De seneste års erfaringer fra kardiologiske afdelinger tyder på, at udviklingen går i den rigtige retning. Et stigende antal patienter i alle aldre genoplives med tilfredsstillende resultat. Kommunikation mellem vagtcentralerne og de kardiologisk afdelinger giver mulighed for feedback og motivation af personalet. Det burde være en borgerpligt at kunne give hjerte-lunge-redning og anvende en AED. God rådgivning fra vagtcentralen kan understøtte lægmands og akuthjælpernes behandling.

Antallet af tilgængelige AED'er vil stige i de kommende år. Det sundhedsfaglige personale på vagtcentralerne får en meget central placering ved at formidle, at AED'erne i højere grad anvendes og efterfølgende medbringes til hospitalet, så vigtige genoplivningsdata kan udlæses og bruges i den samlede udredning og behandling af patienten og dennes familie.

KORRESPONDANCE: Finn Lund Henriksen, AED-Centret, Kardiologisk Afdeling B, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C. E-mail: finn.l.henriksen@ouh.regionsyddanmark.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med lederen på Ugeskriftet.dk