Indre blødninger
Afdelinger skal være klar til at modtage børn, også selvom de ikke ser børn i dagligdagen, påpeger Lasse Høgh Andersen. For det kan ske, at et barn kommer på ind alligevel. Nogle gange dukker forældrene op med et barn i kritisk tilstand, nogle gange sker ulykken lige rundt om hjørnet, og så kører ambulancen der hen.
Andre gange tror personalet, at et barn bare har brækket et ben ved at falde ned fra legestativet, men så viser det sig, at det er kommet alvorligt til skade.
»Når man spørger dem, der arbejder på akutmodtagelser, som ikke modtager børnetraumer, om de har prøvet alligevel at stå med et alvorligt tilskadekommet barn, rækker alle hånden op«.
Akutte livstruende situationer er traumelægernes faglige DNA, men de er ikke nødvendigvis vant til børn. Det er kirurgerne heller ikke. Derfor kommer mange ud i periferien af deres faglige kerneområde, når de behandler børn.
»Akutbehandling af børn involverer mange specialer. Godt samarbejde mellem afdelingerne er helt afgørende for den gode kvalitet, både omkring det enkelte barn og på det overordnede plan«, siger Lasse Høgh Andersen.
Helle Christiansen oplever, at personalet på akutmodtagelsen nogle gange er utrygge. Manglen på pædagogisk viden og erfaring er en af de ting, der kan bidrage til en følelse af utilstrækkelighed. Usikkerheden handler også om korrekt dosering af medicin og håndtering af forældrene.
»Når de skriver UTH’er, går det igen, at de ikke er trænet nok eller ikke har fået oplæring. Jeg har set nogle UTH’er og mails til ledelserne, hvor man kan mærke en frustration over ikke at kunne det, man synes, man skal kunne i de situationer«, siger Helle Christiansen.
Usikkerheden kan også opstå i mangel på erfaring med, hvordan et barn ser ud, når det fejler bestemte ting. Og hvad man skal kigge efter.
»Det kræver en masse simulationstræning. Det gælder sygeplejersker og alle de læger, vi har igennem«, siger Lasse Høgh Andersen.
Ved traumerne ser børn og unge f.eks. anderledes ud, hvis de får indre blødninger, forklarer han. Når børn har blødt meget i noget tid, falder blodtrykket pludseligt. Hos voksne vil blodtrykket falde tidligere. Men børn og unge kan holde blodtrykket normalt i lang tid.
»Vi ser nogle gange børn, hvor det havde været godt at starte blodtransfusionerne noget tidligere, og hvor børnene er blødt langt ned, fordi personalet fejltolker og tror, at den høje puls skyldes, at barnet er bange eller fryser. Det kan også godt være. Men det er en klassisk fejl ved alvorlige traumer«, siger han.
Det er det samme, hvis barnet er dehydreret, siger Helle Christiansen.
»Barnet kan gå helt hen til kanten, og pludselig ryger det ud over«, siger hun og former en stejl skrænt med den ene hånd, imens pegefingeren på den anden rutsjer ned ad håndryggen. »Du vil ikke så gerne hen til kanten, for så går det stærkt«.
Det går galt, hvis afdelingerne tror, at de er børneparate, når de har et skab med bamser og lattergas. Børneparathed er mere end det, fastslår Lasse Høgh Andersen.
»For det første skal der være nogen, der er ansvarlig for børnebehandling. Der er sjældent en med en formel rolle og titel, og derfor er det sjældent en med gennemslagskraft. Det er ikke nok med en, der er lægeligt ansvarlig for hele akutmodtagelsen, for det betyder som regel, at de ikke har øje specifikt på børnene. Der skal være nogen, der konstant kigger på den bold. Og der skal være nogen, som er interesserede i at forbedre og sørge for, at man ikke sakker bagud«.