Akutlæger - hvad er nu det?

De nye akutmodtagelser opbygges langsomt og under stor bevågenhed. For nylig kom DSI med en status for de 6-7 stykker, der foreløbig er ved at blive sat på skinner. En af konklusionerne var, at ingen af dem opfylder kravet om at have speciallæger i tilstedeværelsesvagt.

Kravet om speciallægerne er formuleret af Sundhedsstyrelsen. Bemandingen af de nye akutmodtagelser er ellers ikke uddybet videre. Men det er et politisk krav, at det skal være slut med at dårlige akutpatienter skal behandles af yngste læge. Og Sundhedsstyrelsen imødekommer det ved at anbefale, at der skal være speciallæger i seks forskellige specialer til rådighed døgnet rundt.

Ugeskriftet har besøgt akutafdelingen på Herning Sygehus, hvor man forsøger sig med en model for speciallægebemandingen, der er et alternativ til den Sundhedsstyrelsen skitserer. Afdelingen har ansat ni akutlæger. Dermed opfylder afdelingen - som vel nok den eneste akutmodtagelse i landet - kravet om, at patienterne tilses af en speciallæge inden for ganske kort tid. Men de repræsenterer ikke de seks forskellige specialer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. De er speciallæger bl.a. i intern og almen medicin, men betitlet akutlæger, og de har på forskellig vis - via udlandet - erfaring fra akutafdelinger.

Denne ordning er ikke konfliktfri i forhold til hospitalets øvrige afdelinger. Hvem gør hvad, og hvem er bedst til det? Lyder diskussionerne. Men man forsøger at se problemerne i øjnene og løse dem.

I Holland benytter man også akutlæger. Men de er speciallæger i akutmedicin. Det blev et selvstændigt speciale for knap tre år siden. På en stor akutafdeling i Amsterdam er der høstet mange erfaringer med at have akutlæger. De kender til problemerne - hvem gør hvad og gør akutlægerne det godt nok? Er stadig diskussionsemner. I næste uge bringer Ugeskriftet en reportage fra akutafdelingen i Amsterdam.