En af de ting, der kendetegner arbejdet på en akutafdeling, er den store variation i flowet af patienter. Nogle gange er der fornuftigt med tid til opgaverne. Andre gange er der absurd travlt. Så travlt, at det kunne være meget rart at vide det lidt på forhånd.
Men ingen kan jo forudsige, hvornår folk får ondt i brystet, slår hovedet eller spiser en nød, som de ikke kan tåle. Det siger sig selv. Eller gør det?
Ikke mere. For med kunstig intelligens og maskinlæring er det, der kunne lyde som hokuspokus og gætterier i tågen, faktisk troværdige og præcise forudsigelser om fremtiden. Praemostro hedder softwaren, som kører på skærme i Akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital (OUH), så læger og sygeplejersker kan få at vide, hvor mange patienter de skal regne med at få ind ad døren.
»Man forventer måske, at flowet i Akutmodtagelsen er uafhængigt af forudsigelige faktorer. Men det er det faktisk ikke«Mikkel Brabrand, læge og professor
»Kommer der en bølge af patienter, vil man gerne vide det. Man vil også gerne vide, om trafikken bliver ved, eller om den falder til ro igen«, lyder det fra Mikkel Brabrand, der er læge i OUH’s akutmodtagelse og professor.
Han er desuden opfinder. For han er en af idémagerne bag Praemostro, som fortæller, hvor travlt han og kollegerne får i de næste 12 timer.
»Noget travlhed kan vi jo godt absorbere, men der er en grænse. Når man løber tør for ressourcer, så koster det på personalekapitalen, og så er der risiko for, at vi ikke slår til i patientbehandlingen. Programmet er født af et ønske om at løse det problem«, fortæller Mikkel Brabrand.
Det startede faktisk på et andet hospital, som Mikkel Brabrand var læge på, og som havde ansat en matematikøkonom. Han fik en rundtur på de forskellige afdelinger, og Mikkel Brabrand syntes for sjov, at han ville teste matematikøkonomen lidt og spurgte kækt, om han kunne lave et system, der kunne fortælle afdelingen, hvor travlt de ville få. Ja, det mente han nok, at han kunne, og han vendte tilbage med et program, der ramte med en præcision på plus/minus 3%.
»Det var jeg lidt imponeret over. Det var ret godt ramt«, siger Mikkel Brabrand.
Men de gik ikke videre med det. I mellemtiden skiftede Mikkel Brabrand til OUH. Her blev han igen varm på idéen og søgte derfor penge fra OUH’s innovationspulje og fik 250.000 kr. til at løbe projektet i gang med. De skulle bruges på at få matematikøkonomen sat i sving med opgaven igen. Det blev han, og resultatet blev systemet Praemostro, der nu kører på tre skærme i afdelingen og forudser travlheden i Akutmodtagelsen time for time 12 timer frem og med en præcision på plus/minus én patient i timen (talt over otte timer).
»Vi bruger det til at overveje, om vi skal kalde flere folk ind. Eller hvis vi får en sygemelding, om vi kan absorbere det uden at forstyrre kolleger i deres fritid. Og så bruger vi det også rent psykologisk til at forberede os selv på dagen. Hvornår vil det give mening at gå til frokost? Hvordan skal lægen disponere sin hvileperiode? Det er helt klart mit indtryk, at folk bruger det«, lyder det fra Mikkel Brabrand.
Umiddelbart giver det ikke mening, at et computerprogram kan forudse ulykker og sygdom, men det er præcis, hvad det gør.
»Man forventer måske, at flowet i Akutmodtagelsen af uafhængigt af forudsigelige faktorer. Men det er det faktisk ikke«, fortæller Mikkel Brabrand.
For kigger man ud i verden, finder man stort set det samme mønster for trafikflow i akutmodtagelser. Der er mest travlt om eftermiddagen og først på aftenen. Ud på aftenen og natten aftager trafikken. Der er dog andre og mere lokale faktorer, som også spiller ind, såsom vejret og store events.
»Hvis det bliver glat, får vi flere faldulykker. Hvis vejret skifter, kan det forværre astma og rygerlunger. Eller hvis der kører store events, så sker der også mere«, fortæller akutmedicineren.
For år tilbage havde de for eksempel en torsdag, hvor der pludselig ingen patienter var. Det viste sig, at det var fordi, Trump blev valgt til præsident i USA.
»Der blev folk hjemme og så tv uden at blive syge. Det samme oplevede vi sidste år, da Vingegaard kørte op ad bjerget. Så der er et mønster, som vi jo gerne vil kende«, siger Mikkel Brabrand.
Den slags faktorer er netop regnet med ind i Praemostros forudsigelser.
Om softwaren også kan bruges til at spare på bemandingen, har Mikkel Brabrand godt overvejet.
»Det kan man måske godt misbruge det til. Det er da en bekymring. Men jeg tror mere på, at det vil blive brugt til, at personalet får lov at trække vejret. Jeg tror ikke, at ledelsen er interesseret i at presse medarbejderne mere, end vi er i forvejen«.
Han tror snarere, at Praemostro vil vise sit værd som en hjælp til, at sundhedsvæsenet bedre kan passe på sine medarbejdere.
Selvom Praemostro bliver brugt allerede nu på OUH, er det stadig et internt udviklingsprojekt. Ambitionen er, at systemet skal ud og prøves af og med tiden anvendes på andre hospitalers akutmodtagelser – og også andre afdelinger. Men det kræver funding, hvis det skal lykkes. Når de 500.000 kr., som projektet også har fået fra innovationsplatformen Beta.Health, er brugt op, kører det alene med: »Con amore, lidt fri forskningstid, småpenge og god vilje. Men det hele kan strande, hvis vi ikke kan finansiere det«, fortæller professoren, der er ærgerlig over, at der ikke findes midler til innovation, sådan som der gør til forskning.
»Det er som om, at man ser lidt skævt til innovation. Der mangler en pulje til de lidt mærkelige idéer og projekter, der har et potentiale. Ellers skal man ud og have en ekstern, kommerciel partner, siger han.
Praemostro kører som et Syddansk Universitet (SDU)- og OUH-projekt, hvor det er SDU, regionen og matematikøkonomen, der sammen ejer rettighederne til softwareprogrammet. Mikkel Brabrand er ikke medejer, da programmet er udviklet i hans arbejdstid som ansat på OUH. Men det har han det helt fint med.
»Jeg er motiveret af min nysgerrighed som halvt forsker og halvt kliniker. Det er sjovt at skabe ting, der løser udfordringer på afdelingen« siger han og stopper heller ikke her.
Håbet er, at programmet kan udvikles i flere retninger.
»Vi har mange visioner. Det her er grundstenen, som vi bygger videre på«, siger han.
