Selvom Praemostro bliver brugt allerede nu på OUH, er det stadig et internt udviklingsprojekt. Ambitionen er, at systemet skal ud og prøves af og med tiden anvendes på andre hospitalers akutmodtagelser – og også andre afdelinger. Men det kræver funding, hvis det skal lykkes. Når de 500.000 kr., som projektet også har fået fra innovationsplatformen Beta.Health, er brugt op, kører det alene med: »Con amore, lidt fri forskningstid, småpenge og god vilje. Men det hele kan strande, hvis vi ikke kan finansiere det«, fortæller professoren, der er ærgerlig over, at der ikke findes midler til innovation, sådan som der gør til forskning.