Skip to main content

Akutmodtagelse version Herlev

Endnu en model for en akutmodtagelse har set dagens lys. På Herlev Hospital er de akutte patienter specialernes ansvar og speciallægerne har deres faste vagter i akutmodtagelsen. De yngre læger gennemgår de akutte patienter – hittet er, at det foregår under supervision af en speciallæge.

På Herlev Hospital har lægerne fra stamafdelingerne faste vagter i akutmodtagelsen. Fra venstre: ledende overlæge Finn Rønholt, introlæge Le Gjerum og overlæge Flemming Steen Nielsen. Foto Claus Boesen
På Herlev Hospital har lægerne fra stamafdelingerne faste vagter i akutmodtagelsen. Fra venstre: ledende overlæge Finn Rønholt, introlæge Le Gjerum og overlæge Flemming Steen Nielsen. Foto Claus Boesen
Anne Steenberger, as@dadl.dk
5. nov. 2014
06 min

På 3. sal i Herlev Hospitals højhus sal ligger hovedstadens største akutmodtagelse. Her kommer dagligt omkring 230 patienter ind. Gennem vinduerne kan man se ned på et stort hul, fyldt med grågrumset vand. Her skal de akutte patienter modtages fra 2018, hvor der vil stå en helt ny bygning til akutte patienter samt fødende.

Tidligere, for seks år siden, åbnede Herlev Hospital en akutmodtagelse, den hed AMA og det var meningen, at den skulle have en stor fast lægelig bemanding bestående af akutlæger – speciallæger, der havde gennemgået en efteruddannelse som akutlæger. Men det gik man bort fra igen, den kom aldrig til at fungere efter hensigten. Det var svært at skaffe folk og specialerne så ikke med milde øjne på, at der skulle flyttes ressourcer fra deres afdelinger til akutmodtagelsen.

Nu modtages de akutte patienter i en akutmodtagelse, version Herlev. Den er skåret med et klassisk snit og opbygget med et kirurgisk, et medicinsk og et akut team. Patienterne triageres ved døren til det ene eller det andet team.

Modellen er udvalgt til at blive præsenteret på en kvalitetskonference, som Lægeforeningen og Danske Regioner holder i starten af november og den har fået en kvalitetspris af Region Hovedstaden.

Derfor er Ugeskrift for Læger draget til Herlev.

Speciallæger i front

Her sidder omkring bordet i ledende overlæge Finn Rønholts kontor på medicinsk afdeling, 6. sal, udover ham selv, uddannelsesansvarlig overlæge og indimellem flowmaster i akutmodtagelsen, Flemming Steen Nielsen og yngre læge, Le Gjerum, der er på introåret i det geriatriske speciale.

De er alle tre ansat på den medicinske afdeling og en del af det medicinske team på akutmodtagelsen.

Det afspejler, hvordan akutmodtagelsen på Herlev Hospital er organiseret.

Man har droppet akutlæger, og den faste bemanding i selve akutafdelingen er på bare én ledende overlæge, en overlæge ansat i delestilling med anæstesiafdelingen, en ledende sygeplejerske samt sygeplejersker og sekretærer. Lægerne, speciallægerne såvel som de yngre, kommer fra medicinske og kirurgiske afdelinger.

”Alle læger på Herlev er ansat i et relevant speciale og vi har ansvaret for at være fysisk til stede i akutmodtagelsen. Det er en pointe for os, at man har bibeholdt specialerne, det giver god mening for flowet i akutmodtagelsen, for kvaliteten og for uddannelsen af yngre læger, ” forklarer Finn Rønholt.

Han uddyber:

”På den måde er der de samme folk om de akutte patienter, der bliver indlagt på en af de medicinske afdelinger, som i modtagelsen.”

Det er også en stor fordel for de yngre læger, mener Flemming Steen Nielsen:

”Det er en enormt fornuftig model, fordi de yngre læger har et tilhørsforhold til en stamafdeling. Vi ser, at de på de fælles akutte modtageafdelinger har et problem med identiteten og de får ikke set, hvad specialerne har at byde på, på ved stuegang, på ambulatorier mv.”

Det er lagt i helt faste rammer, hvornår den enkelte speciallæge skal arbejde i akutmodtagelsen, det er et spørgsmål om organisering og der er ingen af dem, der synes, at de hellere vil undgå det akutte arbejde, siger i hvert fald Flemming Steen Nielsen:

”Alle læger er indstillet på at intern medicin – altså det akutte arbejde – er en vigtig del af vores funktion. Vi betragter det som en naturlig del også at varetage den del af patientbehandlingen.”

Der er fast hver dag tre speciallæger i akutmodtagelsen, hvoraf den ene er fra det akutte geriatriske team og de to andre som lægelig del af det medicinske team. Det ligger fast i dagsprogrammet og de har kun funktioner i akutmodtagelsen, når de har vagt der. De er på arbejde indtil kl. 21 eller længere. ”Til vi er færdige,” siger Flemming Steen Nielsen.

Yngre læger superviseres

Der lyder tilfredshed hos alle tre, når emnet er yngre lægers uddannelse.

Le Gjerum siger:

”Det er en stor fordel, at vi ser patienten, både når han eller hun der kommer akut ind og senere på afdelingen ved stuegang. Det betyder, at vi uddannelsesmæssigt får et helt patientforløb i stedet for kun at se patienten i den akutte fase, og man lærer, hvad der sker med dem i behandlingsfasen.”

Le Gjerum vægter også den faste speciallægetilstedeværelse meget højt:

”Vi går stuegang med speciallægerne og er til konference med dem, så vi ved, hvem de er. Og jeg synes, at det gør den direkte kontakt med dem meget nemmere.”

En af de ting, som den oprindelige ide med en fælles akutmodtagelse, skulle gøre op med, var situationen, hvor unge læger står alene med akutte patienter.

På Herlev hedder modellen superviseret gennemgang.

I kraft af, at der er speciallæger fysisk til stede i hvert fald til kl. 21, så er der speciallæger i front. I princippet i hvert fald. For faktisk vil den unge læge i langt de fleste tilfælde se patienten alene i første omgang. Men det er helt bevidst, siger Flemming Steen Nielsen:

”Vi har raffineret det sådan, at vi sjældent sammen går ind til den akutte patient. Først går den yngre læge ind, så han eller hun kan danne sig sit eget indtryk. Dernæst går man ud og får fat i en af speciallægerne, som bedside superviserer at den yngre læge gennemgår patienten og hvor man sammen lægger plan og laver gennemgang på patienten, Bagefter sætter vi os ud og laver det administrative – det, der skal sendes videre op i sengeafdelingen, FMK-afstemning og vi sørger i det hele taget for at alt er i orden.”

En forudsætning for at den superviserede gennemgang kan lade sig gøre er en standardmedicinpakke med prøver, der bliver taget på de akutte patienter, samt et såkaldt kontaktårsagskort, som viser hvilke symptomer, der udløser hvilke prøver og som sygeplejerskerne sætter i værk. Prøverne tages dermed hurtigt og et rørpostsystem gør, at svarene også kommer hurtigt.

Le Gjerum:

”Det giver et rigtig godt læringsmiljø, at der er en speciallæge med, når jeg gennemgår en patient. Det var faktisk en af grundene til, at jeg søgte herud. Det fungerer godt, man lærer en masse praktiske håndgreb og man kan lære af det kliniske samarbejde med speciallægen, så det giver fagligt god mening. Plus det giver en sikkerhed, at man ved, at der har været en speciallæge med, når man sender en patient videre. Så har man ikke ondt i maven, når man går i seng.”

Finn Rønholt:

”Vi arbejder meget med, at de yngre læger føler sig trygge, så de ikke går hjem med ondt i maven. Vi ser mange meget syge mennesker her og det er vigtigt, at de yngre læger er superviseret optimalt. Vi sørger også for at runde vagten af ved tavlen, hvor vi gennemgår udvalgte forløb.”

Men hvad med om natten, når speciallægen er gået hjem?

”Så har vi mulighed for at konferere med de bagvagter, der er gået hjem, over telefonen. Det fungerer, synes jeg – de kender én, og har en fornemmelse for, hvem man er som læge og hvor man er rent fagligt. Så vi føler os trygge. Hospitalet har også kardiologisk speciallæge i døgnvagt og vi kan tilkalde MAT-teamet (Mobil akut team, red.) ved kritiske situationer,” siger Le Gjerum.

Den superviserede gennemgang tog form for omkring halvandet år siden. Selve organiseringen af akutmodtagelsen på Herlev udviklet sig gennem længere tid.

I 2018, når hullet med det grå-grumsede vand er skiftet ud med en ny glas-og-stål-bygning, er der fysisk en ny situation. Om det bliver den samme model, der flytter ind, må tiden vise.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen