Akutpakke: Ros og en løftet pegefinger fra Lægeforeningen

Øget brug af udenlandske læger og sygeplejersker, flere hænder på afdelingerne ved inddragelse af bl.a. forskere og ph.d.-studerende. En midlertidig forlængelse af behandlingsretten fra 30 til 60 dage. Det udskrivende hospital skal have patientansvaret i 72 timer efter udskrivelsen. Mulighed for, at privathospitalerne – midlertidigt – kan udføre specialbehandlinger, de ellers ikke har adgang til, forudsat at de sænker prisen på behandlingerne.

Det er hovedpunkterne i det udspil til en akutpakke for sundhedsvæsenet, som regeringen fremlagde på et pressemøde fredag. Pakken betyder, at der skal bruges 2 mia. kr. i de kommende to år på at nedbringe ventelister, tiltrække mere sundhedspersonale, gøre akutmodtagelserne mere robuste og altså udnytte kapaciteten på både offentlige og private hospitaler bedre.

Det skal altså bl.a. ske ved at forskere og ph.d.-studerende skal udføre »mere patientnært arbejde«, så »forskning i en periode kan vige for arbejdet ude blandt patienterne«, hedder i udspillet.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde sagde på pressemødet, at hun godt er klar over, at det »kan skabe noget ballade«, men sagde, at det handler om »nu at sætte fuld kraft på behandlingskapaciteten på de offentlige sygehuse« og samtidig udnytte ledig kapacitet på de private. Hun ville ikke sætte navne på, hvilke behandlinger det kommer til at dreje sig om.

»Vi vil bede både regionerne og privathospitalerne melde ind, hvor der er muligheder for at forkorte ventetiden og så lave et fast track på de områder, hvor der er særlige problemer og samtidig ledig kapacitet, så de private tilbud kan bidrage i en periode«, sagde hun og tilføjede, at det vil ske i »kort proces« i forbindelse med de igangværende forhandlinger om akutpakken mellem regeringen, kommunerne og regionerne.

Forhandlingerne går ifølge Sophie Løhde godt, og hun sagde på pressemødet fredag, at hun forventer, at der »lander en samlet aftale inden for et par uger«.

Det er Sundhedsstyrelsen, der skal sige god for, at det enkelte privathospital kan udføre en specifik behandling.

Godt med flere samtidige løsninger

I Lægeforeningen hilser formand Camilla Rathcke regeringens udspil velkommen og roser udspillet for at se på »flere samtidige løsninger med blik for balancen i sundhedsvæsenet og mest mulig sundhed for pengene«, og hun er også tilfreds med, at behandlingsretten forlænges fra 30 til 60 dage.

»Sundhedsvæsenet kan ikke leve op til garantien på 30 dage. Derfor er det godt, at regeringen vil forlænge perioden. Det vil være et skridt i retning mod en længerevarende, mere realistisk behandlingsgaranti, som også vil gøre, at læger kan sætte de mest syge patienter først«, siger Camilla Rathcke i pressemeddelelse.

Lægeformanden er også glad for, at regeringen vil gøre det lettere for udenlandske læger at få autorisation til at arbejde i det danske sundhedsvæsen.

»Sundhedsvæsenet mangler arbejdskraft i stor stil. Derfor er det nødvendigt at rydde op i bureaukrati og fjerne grotesk lange ventetider for udenlandsk uddannede læger, der kan og vil bidrage til vores pressede sundhedsvæsen. Der er også et stort behov for mere enkle regler om opholds- og arbejdstilladelser, så det i højere grad matcher sundhedsvæsenets behov, så udenlandske læger med dansk autorisation ikke bliver forhindret i at arbejde, men kan bidrage som værdifuld arbejdskraft i det danske sundhedsvæsen«, understreger Camilla Rathcke.

Pas på kapaciteten i det offentlige

Lægeforeningen er også enig i, at det giver god mening at inddrage kapaciteten på privathospitalerne, men her advarer Camilla Rathcke mod at balancen forskubbes, og at der sker en »udhuling af de offentlige sygehuse«.

»Det er godt, at regeringen vil bruge den private kapacitet. Men vi lægger også vægt på, at SVM-regeringen i sit regeringsgrundlag har øje for, at det offentlige og det private ikke skal udkonkurrere hinanden for at skaffe sundhedsprofessionelle medarbejdere, som begge sektorer i den grad mangler. Det handler om at gå meget balanceret til værks, for ellers kan man risikere en øget mangel på sundhedsprofessionelle på de offentlige sygehuse, som skal kunne tilbyde akut og specialiseret behandling døgnet rundt«, siger Lægeforeningens formand og understreger, at kvaliteten i behandlingen skal opretholdes.

»Hvis operationer spredes på for mange steder, er der risiko for, at kvaliteten mindskes. Det må ikke ske«, siger hun – og peger i øvrigt på, at selvom det private bruger al sin kapacitet, er det heller ikke sikkert, at alle, der har brug for selv en simpel operation, har mulighed for at benytte et privat tilbud.

»Hvis man har flere sygdomme samtidig, kan det stå i vejen for en operation i det private. Derfor er det vigtigt, at man i det offentlige sundhedsvæsen har kapacitet til at tage os af de mest syge«, siger Camilla Rathcke.

I Lægeforeningen håber man i det lys, at »regeringen er opmærksom på risikoen for, at kapaciteten af højtspecialiseret behandling i det offentlige langsomt kan miste fodfæste, hvis lægelige specialister rykker til private tilbud. Det er vigtigt at huske, at de mest specialiserede behandlinger er samlet få steder af en årsag: Nemlig, at specialister og deres team opnår ekspertise ved at behandle et vist volumen af patienter«, hedder det fra Lægeforeningen.

Læse mere om akutpakken på Sundhedsministeriets hjemmeside