Skip to main content

Akutspecialet er en realitet

Til efteråret kan læger for første gang i Danmark begynde speciallægeuddannelse i akutmedicin. ”Det er ligesom juleaften”, siger Christian Skjærbæk, formand for Akutmedicinsk Selskab

Christian Skjærbæk, formand for Dansk Selskab for Akutmedicin, glæder sig over, at der nu ligger en målbeskrivelse for det nye akutmedicinske speciale.
Christian Skjærbæk, formand for Dansk Selskab for Akutmedicin, glæder sig over, at der nu ligger en målbeskrivelse for det nye akutmedicinske speciale.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

9. feb. 2018
3 min.

Efter mange og langvarige sværdslag ligger der nu en målbeskrivelse klar for det akutmedicinske speciale. Til august-september kan de første akutinteresserede læger begynde i en I-stilling.

Den målbeskrivelse, der nu ligger klar, er god, siger formand for Dansk Selskab for Akutmedicin, Christian Skjærbæk, der er meget glad over, at den nu er klar. ”Det er lige som juleaften”, siger han.

”Vi har nu en målbeskrivelse, der godt beskriver, hvad en speciallæge i akutmedicin skal kunne i akutmodtagelserne, så kvaliteten kan blive løftet.”

Der har i nogle specialer - blandt andet internmedicinere, anæstesiologer og pædiatere - været en del modstand mod et akutmedicinsk speciale. Generelt har bekymringen gået på akutmedicinernes kompetence til at klare visse tilstande, som efter deres mening kræver specialistkompetence – og ikke generalistkompetence.

Almindeligvis skriver specialeselskaberne selv målbeskrivelsen for deres speciale, men i dette tilfælde har Sundhedsstyrelsen siddet ved bordenden og været pennefører.

”De berørte selskaber omkring målbeskrivelsen har holdt mange møder og der har været brug for en overdommer, og det arbejde har Sundhedsstyrelsen gjort godt. Alle har givet og taget i arbejdet med målbeskrivelsen. Og vi har også lyttet og fået gode input, som er inkorporeret i målbeskrivelsen. Men den sidste afpudsning er Sundhedsstyrelsens”, siger Christian Skjærbæk.

Han fortsætter:

”Nu har vi en målbeskrivelse og nu går vi i gang. Det er et speciale der har behov for at udvikle sig. Og er der behov for at justere henad vejen gør vi det.”

Nu skal uddannelsen udrulles.

Hvor mange, der skal uddannes ligger ikke fast endnu.

Samtidig med målbeskrivelsen har Sundhedsministeriet offentliggjort, overgangsbestemmelserne omkring meritoverførsel i en ny bekendtgørelse om speciallæger. Christian Skjærbæk siger:

” Og vi er meget optagede af, at når vi skal have det her i gang, skal vi have en grundstamme, der kan uddanne den første generation. Det er dem, der har været i feltet og har arbejdet i det og kvalificeret sig og fået de kompetencer, der er beskrevet i målbeskrivelsen. De skal have en lempelig vej til at få speciallægegodkendelsen i akutmedicin. De har egentlig trukket læsset i de foregående år og de er nu afgørende for at vi kan for uddannelsen i gang.”

Christian Skjærbæk håber, at der er omkring 5o læger, som i løbet af et par år vil kunne få en speciallægegodkendelse via meritoverførsel.

Pia Nimann Kannegaard er formand for Dansk Selskab for Intern Medicin.

”Vi er flere specialer og vi har forskellige indstilling til det akutmedicinske speciale. Men vi synes generelt, at målbeskrivelsen for det akutmedicinske speciale ser meget ambitiøs ud med alle de kompetencer, en akutmediciner forventes at have. Vi kan se, at der i uddannelsesforløbet ligger 6-12 måneders ophold i medicinske afdelinger. Det synes vi er for lidt. Vi har svært ved at se, hvordan man på så kort tid kan opnå de medicinske kompetencer, der står i målbeskrivelsen. Så vi er lidt bekymrede.”

Pia Kannegaard tilføjer:

”Vi har gjort opmærksom på det på møderne, der har været i denne proces. Men vi er positive og vil selvfølgelig deltage i uddannelsen. Vi synes dog også, at det ville være en god ide at uddanne de nye akutmedicinere yderligere inden for intern medicin.”

Læs målbeskrivelsen her

Læs bekendtgørelse her